Det der aldrig blev sagt

Denne novelle handler om at miste, det man har at holde fast i.
Den handler om en sidste udvej.
Så er det op til læseren selv, om det om det virkelig er den bedste udvej.

7Likes
3Kommentarer
391Visninger
AA

2. Min søster

 

Jeg vågner i et stort hvidt rum, med smagløse grønne gardiner, og strækker prøvende mine arme og ben. Jeg er lidt øm men det virker ikke som om, at jeg har brækket noget.
     Så kommer en sygeplejerske ind ad døren, og stiller sig ved siden af mig. Hun fortæller mig, at jeg slap med en forstuvet fod og en slem hjernerystelse. Det er jeg selvfølgelig glad for, men jeg havde heller ikke regnet med, at jeg havde brækket noget. Jeg har aldrig brækket noget før, og jeg har ellers været ude for lidt af hvert som lille. Min mor er sikkert også allerede taget hjem til min far igen.  Det er godt, for han kan umuligt klare sig selv. Jeg håber bare ikke han har nået, at brænde huset ned til grunden på den tid mor var væk.
Det er jo ikke fordi min far er hverken totalt idiot eller ond. Han får bare de mærkeligste ideer om, hvordan vi kan tjene penge. Han har forsøgt, at føre sine dumdristige planer ud i livet, så længe jeg kan huske, og det eneste han har fået ud af det, er utallige besøg på skadestuen og hospitalet.
Jeg kan huske, dengang vi flyttede til byen. Dengang vi havde penge.
Dengang jeg startede i skole. Jeg havde så mange venner, og alting gik så let.
Men det varede ikke ved.
         De fleste af de såkaldte venner, forsvandt efter nogle år, da de begyndte, at tage til fester og ud og shoppe. Jeg havde ikke råd til sådan noget, for på trods af min fars tidligere direktørstilling, lå vi nu på randen af fallit.
         Det slog helt klik for ham, da han blev fyret, og hans underlige ideer, udviklede sig til syge forsøg på, at forsørge sin familie. Det tog fuldstændig overhånd, og min mor var tvunget til, at blive sammen med min far hele dagen, for at prøve at holde det hele, bare nogenlunde, under kontrol.

I det mindste havde jeg en veninde tilbage.
Hun havde været min bedste veninde, lige siden jeg flyttede til byen.
Hendes familie var endnu fattigere end min, så det betød ikke noget for hende, at jeg ikke havde nogen penge.
         Når far blev hentet af ambulancen, var det hende jeg gik over til.
På en eller anden måde var hun mere familie, end mine forældre var. Derfor hjalp jeg hende også hellere end gerne, med lektierne hver aften.
Jeg havde altid været god i skolen, og havde reddet hende fra at gå en klasse om, flere gange.
Det var det mindste man kunne gøre for sin søster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...