Det der aldrig blev sagt

Denne novelle handler om at miste, det man har at holde fast i.
Den handler om en sidste udvej.
Så er det op til læseren selv, om det om det virkelig er den bedste udvej.

7Likes
3Kommentarer
385Visninger
AA

1. Mig

 

Det er så mig.
Mig der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af.
Ambulancefyrerene veksler et blik hen over min vridende krop
Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne.
Også naboerne dukke op ved hækkene, og jeg ved, de tænker: Så nu er den gal igen derinde.
Og så er der lige min mor!
Jeg har aldrig set hende sådan før, selvom min far har ligget her og spjættet så mange gange før, at jeg er holdt op med at tælle.
Det plejer at være ham der slår sig halvt ihjel, og ender på hospitalet.
Hun er helt ude af den. De fleste tænker nok, at det er fordi, hendes datter lige er faldet ned fra taget, men jeg ved bedre. Selvfølgelig er hun da syg af bekymring for mig, selvfølgelig tager hun med i ambulancen, når den kører af sted med mig. Også selvom hun er ved at dø, over at skulle forlade min far. Hun tør aldrig lade ham være alene hjemme, og det forstår jeg egentlig godt.
Nu bærer ambulancefyrene mig ind på hospitalet, efter en usædvanlig lang køretur. De kører mig ned af en masse gange, med grimme gule vægge, og så bliver alt sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...