Dear Diary ~ The Vampire Diaries

Emma er en ganske normal pige i byen Mystic Falls. Hun er ikke den mest populære pige, men har alligevel en kæreste, og en bedste ven der hedder Zack. Første dag i skole bliver Emma overrasket da hun finder ud af at hun er blevet meldt til et udvekslingsprogram, uden hun selv har vidst det! Hvordan er det sket? Hun ved det ikke og dropper at finde ud af det, men ligger der mere bag?
Emmas mor er endelig kommet hjem efter sin sidste rejse og uden at have fortalt Emma det, har hun meldt hende til Miss Mystic Falls konkurrencen! Og det synes Emma absolut ikke er fedt! Hun er mere af en drenge-pige, så hvordan skal hun nogensinde kunne få sig klemt ned i nogle højehæle??
På samme tid prøver hendes mor at få hende til at droppe sin kæreste Jason, til fordel for den smukke og mystiske Damon.
Og er Damon bare den normale fyr alle går og tror han er?
(Man skal trykke på billedet for att se det hele)
(Læsning på eget ansvar)

26Likes
16Kommentarer
1844Visninger
AA

8. We Meet Again

 

30 august 2011

Kære dagbog

Kjolen er lige blevet en anelse mindre fantastisk. Mor glemte vist lige at nævne at jeg skal have korset på. KORSET! Har svært ved at trække vejret bare ved tanken. Suk, mor kalder. Skal have lavet hår, make-up og have kjole på. Der er ikke andet en to timer til vi skal være der!!! Glæder mig!

 

Jeg skynder mig ned til mor, der står ved siden af tre andre. Den ene er Lillith, og de to andre er stylister. Der er ikke sparet på noget. Og jeg tror det bliver endnu værre til Miss Mystic Falls. Selvom det stadig er omkring et halvt år til ... flipper jeg og stresser helt vildt. 

Stylisterne sætter mig ned i en stol og begynder at pille ved mit hår og finde en masse make-up frem.

“Overdriv ikke med make-uppen,” siger jeg, lukker øjnene og nyder det. 

 

Det gik lige så skidt som jeg havde regnet med da jeg skulle have korsettet på. Blev nødt til at kramme en af stolperne i forhallen. Det gjorde ondt, og det gør det stadig, men er ved at vende mig til det. 

Limousinen kom kort efter og nu sidder jeg i et luksus læder sæde med et glas dyr  champagne i hånden.    

Mor insisterede på en stor limousine, selvom det kun er hende, mig og far.

Jeg har ondt maven, både på grund af korsettet og nervøsitet. 

Bilen bremser og en formel chauffør åbner døren for os.  

Jeg bliver nødt til at holde vejret da jeg stiger ud af bilen. Fucking korset altså! 

Mor og far stiller sig på hver side af mig, mens de storsmiler til de utallige blitzer. Wauw, hvis det er sådan her at være kendt ... så vil jeg ikke være kendt. Men hvis det ender med at jeg bliver kendt alligevel, så vil det ikke undre mig hvis jeg er blind som 25 årig. 

Jeg smiler og prøver at skynde mig frem ad. 

“Ret ryggen,” hvæser mor. 

Desværre mor, jeg har ikke tid til det, jeg prøver at undgå at blive blind! 

Det føltes som en evighed at komme ind af døren. Jeg trækker vejret dybt og følger efter mor og far gennem en mega forhal, og ind i en stor balsal. 

“Først den indledende dans,” hvisker mor. 

Min mave krummer sig sammen. Oh fuck. 

“Så maden.”

Mad. Du må ikke snakke om mad. Kvalme ... ad, ad, ad, ad.

“Og så mere dans.”

Seriøst? 

“Og så kan du snakke med en masse fyre og se om nogen af dem skal være din eskorte.” 

Nå, så vi er begyndt at bruge formelle ord som eskorte? Okay.

Jeg ser mig nervøst omkring. Alle virker så ... meget. For meget. 

Alle er så smukke. Og mig? Jeg føler mig så ... ikke smuk. Virkelig.  

Ja, jeg har måske lidt dårlig selvtillid blandt disse mennesker, men jeg kan ikke gøre for det. 

Pludselig er der en der trækker i mig bagfra. 

Det er en af arrangørerne. Jeg skal danse. Fuck. I højehæle. Dobbelt fuck. Med Jason. Triple fuck. Der er mange flere, men jeg tror det var nok for at sætte min pointe. Det her kan ikke ende godt. 

Jeg følger forvirret efter arrangøren, gennem den tætte menneske mængde. Jeg kan ikke løbe i højehæle!!!!     

Arrangøren fører mig ind af en dør, hvor de fem andre står. Vi er i alt tre par. Der er mig og Jason. Kessie og Davis. Blaise og -stakkels ham - Zack. Jeg overvejer at spørge Blaise om vi skal bytte, men lige da jeg har taget mig sammen til at spørge, skal vi stille os op i række. 

Jeg stiller mig forrest i rækken sammen med Jason. 

“Emma?” 

Jeg kigger stift lige frem og svarer ham ikke. Det han har gjort er bare ikke okay!!!! 

“Emma, se på mig.” 

Jeg fnyser. 

“Ja, selvfølgelig skal jeg nok gøre det Mr. Alpay,” hvæser jeg. “Jeg vil med glæde se på dig med væmmelse og alt det andet der vil få dig til at indse hvor klamt det du har gjort er.” 

Jeg ser på ham med lynene øjne. 

“Emma, jeg er virkelig ked af det, jeg ville ikke ... jeg var fuld og ...” 

Jeg afbryder ham ved at løfte hånden. 

Arrangøren kommer og viser hvordan vores arme skal holde om hinanden. Ad. Klamt. Kvalme og alt det der andet. 

Dørene foran os går op og vi går langsomt ind midt i den store balsal. 

Mens vi danser vals, giver jeg mig selv lov til at studere alle de mange gloende gæster. 

Der er så mange. 

Min mave trækker sig sammen. 

Hvad nu hvis jeg skvatter? Det vil bare være så pinligt! 

Jason drejer mig rundt og jeg studere en masse fyre i mens. Mand, jeg burde blive headhunter eller sådan noget! Jeg fik studeret mindst fem drenge ... men ingen af dem duede.

Da vi endelig er færdige med at danse, bukker/nejer vi. 

Alt nervøsitet forsvinder og jeg føler mig slap som en vandmand. Og selvfølgelig er mor over mig med det samme. Ret så den ryg! 

Ja, ja, ja, ja. Slap nu af! Jeg har lige udrettet noget stort! I hvert til fald noget stort i min verden. 

Jeg skynder mig så langt væk fra Jason som muligt. Og støder frontalt ind i en af de andre gæster. 

Det her sker bare ikke! 

Jeg trækker mig tilbage og ruller med øjnene af mig selv.

“Undskyld du, jeg så dig ikke.” Fuck, formel for helved! “Undskyld jeg så Dem ikke,” mumler jeg og skal til at gå forbi personen. 

“Det er okay,” siger personen og jeg stopper op. Jeg ser op på ham. Han har sort hår og isblå øjne. Wauw. Lækker. Meget lækker. 

“Mit navn er Damon Salvatore,” siger han og bukker. 

Han virker bekendt ... og det samme med hans navn ... hvor har jeg hørt det henne?

“Og jeg hedder Emma Diaz,” siger jeg og rækker ham min hånd, så han kan kysse den. Fuck, jeg lyder højrøvede eller havd det nu hedder. Jeg lyder i hvert til fald som en selvglad bitch i mine tanker. Rækker ham min hånd så han kan kan kysse den. Jeg kunne lige så godt have sagt kys min røv! 

“En fornøjelse at møde Dem,” siger han og hans blik møder mit og jeg rødmer. 

“I lige måde Mr. Salvatore,” mumler jeg forlegent. 

 

Jeg kan høre mors tanker i mit hoved: Så ret dog din ryg!

Så det gør jeg. 

Damon ser nogen bag mig og vinker personen hen til sig. 

Det er en anden lækker fyr. Han er også meget lækker. Men han stirrer så intenst på mig at det er creepy. 

“Miss Diaz, dette er min bror Stefan Salvatore,” siger Damon/Mr. Salvatore. Hvilket af dem skal jeg kalde ham? Nå, ligegyldigt. 

For at være helt ærlig undre det mig ikke at hans bror også er lækker. Og jeg har lyst til at sige: “Det siger du ikke?”

Damon/Mr. Salvatore griner og jeg kigger forvirret på ham. 

“Jo Miss Diaz, det gør jeg.”

Hvad? 

Vent lige lidt ... sagde jeg virkelig det højt?! 

Åh god, jeg sagde det virkelig højt! Omg pinligt! 

Jeg har været ude for mange pinlige ting på det sidste - og ikke mindst forstillede mig en masse - men det her overgår alle! Jeg står her til et bal og siger: Det siger du ikke. Foran to lækre drenge. Brødre. Og jeg er jo sådan set single, og jeg mangler en eskorte ...

“Undskyld,” mumler jeg og skynder mig forbi de to Salvatore brødre. 

Jeg må have noget at drikke. Jeg vil aldrig kunne klare en hel aften, hvis den fortsætter sådan her. 

Jeg skal lige til at tage et glas, da borgmester Lockwood beder om vores opmærksomhed. Og “det her” fortsætter! Kunne han ikke have ventet til efter jeg havde taget noget at drikke?! 

“Vi skal nu ud i spisesalen og have et festmåltid!” siger han. Kunne han ikke bare have sagt: “Der er mad!”? Åbenbart ikke. 

Nogen tager fat i min arm og jeg må anstrenge mig for ikke at skrige. 

Det er mor. 

“Har du fundet en mulig eskorte?” spørger hun. 

Jeg ryster på hovedet. 

Det eneste jeg har gjort er at hade en fyr afsindigt meget, løbe ind i en anden fyr og bagefter sagt noget jeg ikke skulle foran ham og hans bror. Så nej, jeg har ikke fundet “en mulig eskorte”.

Som svar trækker mor på skulderne og vi følges ind i spisesalen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...