Dear Diary ~ The Vampire Diaries

Emma er en ganske normal pige i byen Mystic Falls. Hun er ikke den mest populære pige, men har alligevel en kæreste, og en bedste ven der hedder Zack. Første dag i skole bliver Emma overrasket da hun finder ud af at hun er blevet meldt til et udvekslingsprogram, uden hun selv har vidst det! Hvordan er det sket? Hun ved det ikke og dropper at finde ud af det, men ligger der mere bag?
Emmas mor er endelig kommet hjem efter sin sidste rejse og uden at have fortalt Emma det, har hun meldt hende til Miss Mystic Falls konkurrencen! Og det synes Emma absolut ikke er fedt! Hun er mere af en drenge-pige, så hvordan skal hun nogensinde kunne få sig klemt ned i nogle højehæle??
På samme tid prøver hendes mor at få hende til at droppe sin kæreste Jason, til fordel for den smukke og mystiske Damon.
Og er Damon bare den normale fyr alle går og tror han er?
(Man skal trykke på billedet for att se det hele)
(Læsning på eget ansvar)

26Likes
16Kommentarer
1841Visninger
AA

2. Junior Year

 

Jeg tager tilløb og træder helt op på skateboarded, mens jeg nynner med på My Immortal af Evanescence ... ikke fordi det er en specielt munter sang, men what ever.

I morgens vågnede jeg til et meget sjældent syn. Min mor i køkkenet. Og et hun lavede mad. Det har jeg aldrig set før. Og når jeg siger aldrig, så mener jeg aldrig. Normalt laver vores tjeneste pige/kok/rengøringsdame mad, eller så laver far mad. Aldrig mor. Hun virkede anderledes her til morgen. Mere munter end hun nogensinde har været her hjemme. Jeg spurgte ikke hvorfor hun var glad, men fortryder det nu. Jeg er nysgerrig. 

Jeg sukker og skynder mig lidt mere. 

 

Klokken ringer i samme sekund jeg træder ind i lokalet. Læreren er ikke dukket op endnu. Hvor heldigt! 

Jeg sætter mig ned på min sædvanlige plads og læner mig tilbage i sædet. 

Pludselig er der nogle fingre over mine øjne.

“Gæt hvem,” siger en stemme begejstret og jeg sukker - på en glad måde!

“Hmm ... måske er det Kessie min ærkefjende, eller måske Blaise hendes trofaste håndlanger ... hmm ...” jeg grubler sarkastisk videre og personen bag mig sukker opgivende. 

“Kan du virkelig ikke ikke gætte det?” spørger personen og jeg smiler.

“Er det Davis, min ærkefjendes kæreste?” spørger jeg uskyldigt. 

Personen bag mig tager en dyb indånding og fjerner hænderne for mine øjne.  

Jeg glipper med øjnene, på grund af det skarpe lys og vender mig om mod Zack. 

Zack er min bedste ven - nærmest min bror - som jeg har kendt hele mit liv. 

“Nårh, det var dig Zack! Det havde jeg aldrig gættet! Ikke fordi du er min eneste ven, vel?” siger jeg. Sarkasmen er tilbage. 

Han trækker på skulderene og sætter sig ned ved bordet ved siden af mig. 

Zacks varme brune øjne studere mig grundigt. 

“Er du sur i dag?” spørger han og jeg fnyser. 

“Zack, jeg er altid sur.”
“Nej, det passer ikke, du er ikke altid sur!” modsiger han mig. 

“Okay, fint. Så kom med ét eksempel. Hvornår har jeg ikke været sur.”

Den her diskusion har vi ret ofte. Der er mig der synes at jeg render rundt som en sur skid dag ud og dag ind. Men Zack synes jeg er en glad og god person, men ... nej, det er jeg ikke. 

“Okay ...” han rynker brynene, som han altid gør når han tænker sig om, og jeg kan ikke lade vær med at smile. 

Han skal til sige noget, men bliver afbrudt af Mrs. Jones der endelig kommer tumlende ind i klasseværelset. 

Hun ser fortumlet og sjusket ud hvilket slet ikke ligner hende. Sov hun over sig? På første skole dag? Ej den tror jeg simpelthen ikke på. 

Hun ser råvild ud og hendes blik fejer hen over klassen. 

“Emma Madelin Diaz, op på inspektørens kontor,” snøvler hun og peger ud af døren. 

Jeg skal til at spørge hvorfor, men hun stopper mig med en hånd og dumper ned i sin stol. 

Hvad? Det her ligner slet ikke hende. 

Hendes blomstrede skjorte er krøllet og hendes nederdel er over knæene. Hun kan ikke lide når nederdele er over knæene.

Jeg ser over på Zack, vis bryn er rynket.

Hans blik møder mit og jeg trækker på skulderene og går ud på gangen. 

Der er mennesketomt, og jeg skynder mig hen mod kontoret der er tæt på indgangen.

Jeg stopper op foran døren og tager en dyb indåndning inden jeg åbner døren og går ind.  

Hvad fanden?! 

Der sidder ti mennesker inde på kontoret. Ni unge og inspektøren. 

Fire af dem går her på skolen, men de fem andre kender jeg ikke.

Jeg rynker brynene og sætter mig ned i den stol inspektøren peger på. 

Hvad forgår der lige her? Mig og de andre fra skolen sidder vendt mod dem jeg ikke kender, og jeg giver mig selv lov til at studere dem nærmere. 

Tre af dem er drenge og de to andre er piger. Pigerne er begge blonde og er begge ret øhh ... bitchy? Ja, bitchy er det rigtige ord. De er blege. Den ene af pigerne har en pink tanktop på med stramme sorte jeans, mens den anden har mini skørt med en sort top med en blazer over. 

Jeg skal til at se på drengene da inspektøren begynder at snakke. 

Jeg ser ned på mine hænder.

“Hvis I er forvirret forstår jeg det godt, men af en eller grund er et udvekslingsprogram blevet planlagt uden at jeg har vidst det og ...” han synker og ser over på os. 

Min mave trukket sammen i en hård knude. Hvad fanden?!?

“I fem er dem der stod på listen.”

HVAD!!!! Hvilken liste? Udvekslingsprogram? Hvor hen? Meldt til? Hvornår? 

Spørgsmålene hvirvler rundt i hovedet på mig. 

“I skal til England.” 

Mit hoved skyder op. 

England ...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...