Dear Diary ~ The Vampire Diaries

Emma er en ganske normal pige i byen Mystic Falls. Hun er ikke den mest populære pige, men har alligevel en kæreste, og en bedste ven der hedder Zack. Første dag i skole bliver Emma overrasket da hun finder ud af at hun er blevet meldt til et udvekslingsprogram, uden hun selv har vidst det! Hvordan er det sket? Hun ved det ikke og dropper at finde ud af det, men ligger der mere bag?
Emmas mor er endelig kommet hjem efter sin sidste rejse og uden at have fortalt Emma det, har hun meldt hende til Miss Mystic Falls konkurrencen! Og det synes Emma absolut ikke er fedt! Hun er mere af en drenge-pige, så hvordan skal hun nogensinde kunne få sig klemt ned i nogle højehæle??
På samme tid prøver hendes mor at få hende til at droppe sin kæreste Jason, til fordel for den smukke og mystiske Damon.
Og er Damon bare den normale fyr alle går og tror han er?
(Man skal trykke på billedet for att se det hele)
(Læsning på eget ansvar)

26Likes
16Kommentarer
1945Visninger
AA

4. Forberedelser

 

24 august 2011 

Kære Dagbog,

Jeg er dødtræt af alt det her med Miss Mystic Falls og Efterårsballet. 

Min mor har haft mig igang nonstop, medmindre jeg er i skole. Det er forfærdeligt!!! 

Indtil videre har jeg lært halvdelen Riverside på klaver, lært at gå ret og snakke nogenlunde ordenligt. Og så har jeg prøvet at lave en tale hundrede gange. Og den er lige dårlig hver gang. 

Og hvad der er endnu værre, jeg skal lære at gå i højehæle i morgen!!! Jeg forbereder mig på smerte i fødderne ... og i resten af kroppen hvis jeg nærmer mig trappen. Nå, men i hvert til fald så skal jeg også gå i en kæmpe stor “puf” kjole mens jeg på samme tid skal kæmpe med stilletter. 

Hmmm, gad vide hvordan det ender? 

Ikke godt, tror jeg. Eller det er jeg ret sikker på. 

Jeg har ikke haft meget tid sammen med Jason. Faktisk slet ikke ud over skolen. Jeg synes det er ret irriterende, og jeg kan mærke at han synes det samme. Men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Min mor er faktisk overraskt over at jeg er så uformel som hun kalder det. Hun synes åbenbart at jeg burde være mere som hun var dengang, og den måde hun tror de andre børn fra “The Founding Families” er. Men hun aner intet. Det eneste de gør er at hakke ned på andre, købe tøj for gud ved hvor mange penge, og gøre så andre tror at de er så meget bedre end de er. Men det er de ikke. På ingen måde. Det kan godt være at de var bedre dengang for lang tid siden, men ikke nu. Nu er de lige så ligegyldige som alle andre. Lederen af dem der tror de er så meget bedre er selvfølgelig Kessie Walters. Skolens førende isdronning. Jeg hader hende. Meget. Hun har altid været efter mig. Så længe jeg kan huske. Det er   ikke det fedeste når hun har et helt følge efter sig. 

Nå men tilbage til Højehæle fra Helvede. 

Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Klynk! 

 

Jeg lukker bogen og læner panden mod vinduet. 

Der er mørkt udenfor. 

Jeg lukker øjnene, mens den kolde rude langsomt køler min pande af. Jeg er begyndt at gå tidligt i seng. Jeg kan ikke holde mig selv vågen når min mor holder mig igang på den måde. 

Jeg er lige ved at falde i søvn, da min mobil ringer. 

Jeg tumler ned fra vindueskarmen og fisker mobilen op fra min taske. 

“Det Emma,” mumler jeg, og undertrykker en gaben.

“Er du Mrs. Diaz’ datter?” spørger en fremmede stemme. 

“Øhh, ja. Hvorfor?” 

“Hun er her nede i Mystics Grill, og hun er ikke hel stabil ...” 

“Stabil?”
Åh nej. Hun har drukket. Ikke godt.  

“Jeg kommer nu,” sukker jeg. Det her er sket før. Og da jeg kommer ned i Mystics Grill forgår det igen på samme måde. Mor nægter at komme med hjem. 

Jeg sukker og sætter mig ned, mens jeg ser hende vralte op til baren og købe noget mere sprut. Hun sætter sig ned ved siden af sine venner igen. 

Pludselig rejser mor sig op og kommer hen til mig. 

“Søde skat, jeg vil gerne lige have at du møder nogen.” Hun sænker stemmen. “Og han er lækker,” hvisker hun. 

“Mor! Jeg har altså en kæreste! En jeg godt kan lide, altså!”
“Guud! Har du det? Og du kan lide ham? Fandt du så en anden end ham der Jack eller Jason fyren?”

“Øhm, jeg er stadig sammen med Jason!” 

“Nå,” grynter hun og rynker brynene. “Du skal møde ham den anden alligevel. Det kan være du så ændre mening.” 

“Moar!” klager jeg. “Jeg vil ikke møde en ny fyr!” 

“Jo, kom så,” siger hun meget bestemt, og trækker mig hen til sine venner. Jeg ser på dem på skift, og bliver overrasket over at se en mørk håret fyr sidde blandt dem. Han er ung. Nok på min alder. Han har det smukkeste sorte hår og et par isblå øjne der ser lige gennem en. Jeg ligger hurtigt mærke til den grå farve der markere rundt om det blå. Hans øjne er sjældne og ... hypnotiserende. 

“Emma dette er Damon Salvatore,” siger hun og peger på fyren med de smukke øjne. “Mr. Salvatore dette er min datter Emme Madelin Diaz.”

Nej, det gjorde hun ikke. Hun brugte ikke lige hele mit navn. Det er bare IKKE OKAY!
Hvis I ikke har lagt mærke til det, så er alkohol plus min mor ikke en god cocktail. 

Jeg ryster let på hovedet og husker hvad min mor har lært mig de sidste par dage. 

“Det er rart at møde dem Mr. Salvatore,” siger jeg høfligt og rækker ham hånden.

“Fornøjelsen er helt på min side, Miss Diaz.”

Jeg bliver forbløffet da han, i stedet for bare tage min hånd, tager han den ned og kysser mig blidt på håndryggen. 

Hvor ... ædelt. 

“Bare kald mig Emma,” siger jeg og rødmer da hans øjne brænder sig ind i mine og mit hjerte begynder at banke som om jeg har løbet et marathon. Det er sikkert fordi han skræmmer mig ... tænker jeg. Det er den eneste forklaring jeg kan komme på. 

“Og du Emma. Kald du mig bare Damon.” 

“Okay,” siger jeg genert og rødmer endnu mere. 

Den måde han taler på ... hihi! Det lyder så gammeldags og formelt. 

Et fnis forlader mig og jeg smækker hånden for munden. 

Ups, det bliver mor ikke så glad for. 

Og rigtigt nok, da jeg kigger på hende skuler hun. Ups. 

“Hvad er det der morer Dem, Emma?” spørger Damon, og hans brændende blik møder mit. 

Jeg ser ned på mine beskidte kondisko. 

“Jeg tænkte bare på noget sjovt,” mumler jeg og glemmer alt om formalitet. 

Lad os håbe at mor er for fuld til at lægge mærke til det ... eller huske det i morgen tidlig. 

“Kom mor, lad mig få dig hjem,” mumler jeg, stadig uden at møde Damons blik. 

“Her lad mig følge jer hjem,” siger han og rejse sig op. 

Wauw, det er første gang jeg har hørt ham snakke uden det har været overdrevent formelt. Han har en dejlig stemme ... 

Nej, drop det sidste. Jeg har en kæreste og Damon er ikke en mulighed. 

“Nej, det behøves ikke,” skynder jeg mig at sige, men han insistere.  

“Det er farligt at gå rundt alene om aftenen,” siger han.

Jeg har mest af alt lyst til at fnyse og sige at jeg sagtens kan klare mig selv, men lader vær. Jeg vil give mor så lidt som muligt at klage over i morgen. Især hvis jeg skal gå i højehæle. Så har hun virkelig brug for tålmodigheden. 

Så jeg smiler og siger tak. 

Damon støtter mor der snøvler et farvel til sine fulde venner. 

Da vi kommer uden for, tager jeg fat i mor for at støtte hende, men endnu en gang er Damon en gentleman. Han insistere på at tage hende. 

Mænd altså! Undervurdere kvinderne. Det er FOR groft. Men endnu en gang lader jeg ham gøre det. 

Vi går i stilhed. Jeg ved ikke om han synes at den er ubehagelig, men det synes jeg altså! 

“Hvor gammel er du Emma?” spørger Damon pludselig. I det mindste ødelagde det den ubehagelig stilhed. 

“Seksten, snart sytten,” siger jeg og rødmer. Jeg er ikke vant til det her okay! Ja, jeg har en kæreste om min bedste ven er en dreng, men det er ikke det samme! Dem har jeg kendt hele mit liv, men Damon har jeg kun kendt i, hvad? 10 minutter? “Hvad med dig?” spørger jeg. 

“Sytten ...” svarer han og bliver pludselig fjern. 

Mor bliver pludselig helt slap i kroppen og det giver et ryk i Damon. 

“Skal jeg tage hende?” spørger jeg stille og ser langsomt over på ham. Han ryster langsomt på hovedet. 

“Er du sikker?” spørger jeg. 

“Mmm.”

Jeg sukker lydløst.

“Er du helt helt sikker?” spørger jeg med en skygge af drilleri  i min stemme. 

Et lille smil viser sig på hans læber. 

“Ja, jeg er helt sikker Emma,” siger han. 

“Er du bombe sikker?” spørger jeg med et meget drillende tonefald.  

“Ja, Emma. Jeg er også bombe sikker,” siger han. 

“Ha!” udbryder jeg. “En bombe er ikke sikker!” 

Muhahahahaha!!!!! Jeg er barnlig og jeg kan lide det! 

Han griner og løfter min mor helt op i sine arme. Wauw, et underligt syn ... Få mig til at kigge væk! 

 

Jeg hader højehæle!! Jeg har ondt i fødderne!

Den sidste halvetime har jeg ikke gjort andet end at gå rundt i mit værelse med de her hæle, mens jeg på samme tid skal have ret ryg og alt sådan noget?!?!? Det er umuligt! Indtil videre har jeg kun kunnet tage fem skridt uden at vælte, vride om eller bare gå i stå fordi jeg mistede balancen. 

Fuck, fuck, fuck altså! 

Og nu vil mor have mig til at gå ned af trappen. Den lange trappe. Og den er hård, og gør helt sikkert ondt. Av, på forhånd. 

Ønsk mig held og lykke. 

 

25 august 2011 

Kære Dagbog, 

Jeg har ondt i fødderne. Og resten af kroppen. Held og lykke hjalp ikke så meget. Skulle jeg have sagt noget med knæk og bræk? Nå, men det var dét det endte med. 

Jeg nåede faktisk hele vejen hen til trappen. 

Mor støttede mig ned af de første trin, hvorefter jeg gik ned af tre tapper klynget til gældeneret. 

Så ringede det på og mor smuttede og jeg gik i panik. Ja, det er barnligt! Men jeg var på en trappe med 11 centimeter højehæle på. 

Jeg kunne høre hende åbne døren og byde personen indenfor, så jeg turde ikke råbe. Tænk hvis det var en af de formelle gæster eller sådan noget?! Så der stod jeg så, klynget til gelænderet mens jeg meget langsomt prøvede at komme ned. Jeg kunne høre mor komme ind mod balsalen sammen med gæsten. Så jeg skyndte mig at slippe gelænderet, fordi hvor pinligt ville det lige være hvis gæsten skulle se mig sådan! Men det der skete var meget værre. Jeg væltede på hovedet ned af trappen, og lige ned i gæsten.  Og gæt hvem gæsten var? Skal jeg sige det? Det var bare selveste Damon Salvatore. Ikke fedt. Jeg lå oven på ham!!!!! DET VAR SÅ PINLIGT!!!!!! Mor blev også pisse sur. Men det var ikke min skyld!! Det var hende der fik mig ned i de højehæle! 

Lige nu sidder jeg på min sædvanlig plads i vindueskarmen, mens mor snakker og drikker sig fuld med Damon. Det er bare forkert. Og tænk at han drikker så meget?!? Det er faktisk ret overdrevet. Bare på de 10 minutter jeg stod nede ved dem drak han to glas rødvin og tre shots! 

 

Mor skriger og jeg rejser mig uden tøven op. 

Jeg løber ned af trappen, trods ømme alting.

“Mor?” råber jeg og løber ind i køkkenet. 

Jeg ser overrasket på det der forgår foran mig. 

Det der er bare så forkert. 

  

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...