Dear Diary ~ The Vampire Diaries

Emma er en ganske normal pige i byen Mystic Falls. Hun er ikke den mest populære pige, men har alligevel en kæreste, og en bedste ven der hedder Zack. Første dag i skole bliver Emma overrasket da hun finder ud af at hun er blevet meldt til et udvekslingsprogram, uden hun selv har vidst det! Hvordan er det sket? Hun ved det ikke og dropper at finde ud af det, men ligger der mere bag?
Emmas mor er endelig kommet hjem efter sin sidste rejse og uden at have fortalt Emma det, har hun meldt hende til Miss Mystic Falls konkurrencen! Og det synes Emma absolut ikke er fedt! Hun er mere af en drenge-pige, så hvordan skal hun nogensinde kunne få sig klemt ned i nogle højehæle??
På samme tid prøver hendes mor at få hende til at droppe sin kæreste Jason, til fordel for den smukke og mystiske Damon.
Og er Damon bare den normale fyr alle går og tror han er?
(Man skal trykke på billedet for att se det hele)
(Læsning på eget ansvar)

26Likes
16Kommentarer
1854Visninger
AA

9. Dinner is Served

 

Jeg ved ikke hvor længe vi har siddet og ventet på forretten, men jeg er ved at blive utålmodig. 

Jeg er mega sulten!

Pludselig er der nogen der ligger en tallerken foran mig, og jeg skærer en grimasse. Barh, det er fisk! Og så oven i købet laks og rejer! Ewww! Jeg kan ikke li’ det! Jeg ser med forfærdet ansigt på mor der sidder ved siden af mig. 

Hun sende mig et advarende blik der siger: “Du har bare ikke at klage!” 

Uhh, ikke fedt. 

Jeg ser med forfærdet på maden igen, og nogen over for mig ler. Jeg ser på personen. Det er Damon.

Hvad griner han af? Mit ansigt? Ser jeg virkelig så dum ud? Så må jeg hellere droppe at se på maden. Der er også lidt salat på tallerkenen og jeg skal til at tage noget bestik ... men jeg kan ikke. Jeg ved ikke hvilken af de lorte gafler jeg skal bruge?! Det er fire! Fucking fire!! 

Hvad var det nu mor sagde om det her??? ... Nårh jo! Det er jo yderste først! 

Jeg tager gaflen og stikker til salaten. Hvor lang tid skal vi sidde her og æde? Mor rømmer sig og jeg retter ryggen og ser op. Dumme formelhed! Og ja, jeg er udmærket klar over at det ikke er et ord, men jeg er ligeglad!!! 

Damon der sidder overfor mig smiler og jeg skuler. Du skal ikke grine af mig når jeg er sur! 

Min skulen får ham bare til at smile endnu mere. Fuck dig, fyr jeg ikke rigtigt kender. 

En tjener dukker op bag ham og han hvisker hurtigt noget til ham. 

“Morer jeg Dem Mr. Damon?” spørger jeg med et løftet øjenbryn. 

“Ja Miss Diaz, jeg synes De er meget underholdende,” siger han og hæver sit vinglas. “Lad os skåle for din morsomhed.” 

“Selvfølgelig.”

Jeg hæver også mit glas og de klirrer mod hinandens. 

Han vel ret sjov ham Damon, hva’? Eller er det kækhed? 

Lige pludselig har jeg det som om alles øjne er rettet mod mig og Damon, men da jeg ser mig omkring er det kun mor der ser på os. Med nysgerrighed. Og så selvfølgelig Jason. Som jeg er ret ligeglad med ... udover at jeg gerne vil gøre ham jaloux. Så det gør jeg. Ved at smile sukker sødt til Damon. 

“Tak fordi du ville hjælpe mig i godt humør Mr. Salvatore. De er meget gode til det.” 

Han smiler. 

“Jeg er glad for at det hjalp Miss Diaz,” siger han og tager en slurk vin. Hvorfor virker han så velkendt? Og hans smil! Det er så sødt! “Og jeg må desuden tilføje at det var en meget yndig dans.” 

“Mange tak,” siger jeg og bukker hovedet i en neje-agtig gestus. “Og jeg må sige at det var en fornøjelse at løbe ind i Dem.”

Fuck, der blev jeg vist lidt for kæk. Ups. Dumt.
“I lige måde,” siger han og griner. 

Jeg ser ned på min tallerken. Eller det troede jeg. Dem var der ikke længere!? Har de bare taget den?? Uden at spørge mig om jeg var færdig!? Det er bare uhøfligt! Eller havde de set at jeg ikke kunne lide det? 

???

???

Jeg ser over på Damon. 

Hans tallerken er der stadig. WTF?! 

Pludselig er der nogen der prikker mig på skulderen og jeg hopper forskrækket i  sædet. Det er en tjener. 

“Er De Miss Emma Diaz?” 

“Ja det er mig.”

“Vær så god, en special bestilling til dem,” siger han og stiller en salatskål foran mig.

Special bestilling? 

Jeg ser over på Damon der smiler stort og selvtilfreds. Var det ham der gjorde det? 

Jeg smiler til ham og tager en lang grøn dims op i munden og tager en bid. Det smager svagt af løg. Jeg sætter den mellem læberne og vipper den drillende op og ned mellem læberne. Og gør mig skiløjet. I ved for sjovs skyld. Og det virkede. Damon grinte. Af mig. Smigrende. 

Damon ser sig omkring, for at sørger for at ingen ser på ham. Han tager to rejer op og putter dem i hver sin side af munden, som hugtænder og gør sig skiløjet. 

Jeg må holde mig for munden, for ikke at spytte maden ud over det hele. OMG jeg dør!! Han ser så dum ud. Og det havde jeg slet ikke troet var muligt! HAHAHAHA! Oh my god! Min mave gør ondt af undertrykt latter.

“Emma,” hvæser mor. Det hjælper ikke på mit flip. Åh. Gud. Korsettet. Strammer. Kan. Ikke. Trække. Vejret. Jeg gisper efter vejret og ser mig skræmt omkring. Mor?! Far?! EN ELLER ANDEN!?!? 

Jeg skubber min stol tilbage og de sorte prikker for mine øjne vokser. Jeg tager mig selv til maven.

Alles øjne er rettet mod mig, men de forstår ikke hvad der forgår.

Jeg må få korsettet af. 

Jeg rejser mig op og Damon gør det samme, men jeg har ikke tid. Jeg tumler frem mod døren, men luften er væk. Jeg kan hører skrig, mens mine ben forsvinder under mig. 

Lorte korset ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...