Verden Er Da Et Godt Sted, Ikke? (3)

Dette er historien om Samantha Joes dagbog (3)

1Likes
0Kommentarer
400Visninger
AA

4. Søndag Og Alle Dage Efter

Søndag, vågnede vi om eftermiddagen, vi var åbenbart meget trætte, vi vågnede omkring klokken femten. Til ”morgenmad” spiste jeg to krydderboller, og kunne godt have spist to til, men jeg ville ikke spise flere. Så var risikoen større for at min anoreksi tog overhånd, og det ville komme op. Da jeg vejede mig på vægten, her den anden dag, viste den at jeg havde tabt mig lidt. Omkring to kilo, altså, alt, alt for meget! Jeg ville dø, af anoreksi, hvis jeg ikke gjorde noget snart.

Jeg kunne inderst inde mærke, at jeg savnede Frederik, men når han ikke har tid til at snakke lidt med sin kæreste, så må han da selv om det. Denne dag gik med at spille spil og lægge puslespil. Det var faktisk meget hyggeligt. Til aftensmad, skulle vi have lasagne, en af mine livretter. Og en af de retter Frederik også elskede, fordi jeg elskede den. Jeg kom til at tænke på Frederik, og mine øjne løb i vand. Men jeg ville ikke gøre noget, for så ville Katrine opdage det. Så jeg spiste bare videre, bagefter fik vi dessert, igen. Vi fik jordbær med sukker og fløde, og det smagte rigtig godt. Det var også rigtig godt for mit helbred, nu ville jeg snart have taget det ekstra par kilo på, som anoreksien havde fået mig til at smide.

Bagefter sagde vi tak for mad, og gik ind på værelset. Katrine ville gerne se en romantisk film, men det ville jeg ikke. Det ville sikkert bare få mig til at græde igen. Pludselig takkede en sms ind på min mobil. Kat opdagede at tårene ikke kunne holdes tilbage og hentede nogle lommetørklæder. "Vi skalæ se en romantisk film. Den vil få dig til at græde ud!" Sagde hun, jeg nikkede. Jeg ville snart finde ud af om hun havde ret...

Hej Skat!

Undskyld at jeg ikke har svaret dine opkald, men en sag er brudt ud i mit hjem.

Min bedstefar, døde i en bilulykke, så vi har været hjemme hos min bedstemor og trøstet hende, og så har vi været til begravelse. Jeg håber du forstå.

Jeg elsker dig.

Din Frederik.

Nu kunne jeg mærke en dæmper blive lagt på min vrede. Det var jo forståeligt at han ikke havde svaret sin telefon, når sådan noget sker. Sådan ville jeg også selv gøre. Eller… det kommer an på hvem det var, hvis det var min mor og far. Jeg kom til at fnise. Nej, hvis det var dem ville det ikke betyde noget. Men hvis det var en nær ven. Ja, så ville jeg sørge.

”Husk vi ikke skal alt for sent i seng i dag.” Sagde Katrine. ”Vi har jo første skoledag i morgen.” Ja, det kunne jeg godt huske." Anfægtede jeg tørt. Jeg glædet mig til at se Frederik. Selvom noget indeni mig havde været sur på ham, var den største del af mig, glad for at han stadig svarede mine smser. Til sidst besluttede vi os for at se en gyser. Den var lidt kedelig, så jeg faldt i søvn. Jeg havde mareridt, og jeg drømte om en ond mand, der ville skille mig og Frederik fra hinanden. En slags ånd, en sort ånd. Døden, var min første tanke, og det kunne ikke være andet...

 Katrine ruskede i mig, og jeg vågnede. Hun fortalte at jeg havde grædt, skreget og banket i madrassen. Jeg undskyldte, men hun var bare glad for at jeg vågnede. 

YES! Mandag. Det betød: At jeg skulle se Frederik. Jeg glædede mig rigtig meget til at se ham, og jeg ville ønske at jeg også kunne være sammen med ham, men Katrine og mig havde aftalt at sove sammen i de to næste par dage. Nu da hun er min bedste ven, udover Frederik, ville jeg ikke aflyse. Katrine førte mig ned i køkkenet og vi satte os på hver sin stol...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...