Verden Er Da Et Godt Sted, Ikke? (3)

Dette er historien om Samantha Joes dagbog (3)

1Likes
0Kommentarer
422Visninger
AA

6. På Biblioteket

Næste dag:

Tirsdag i tredje uge, var Frederik stadig ikke kommet i skole.

Det var begyndt at blive en lille smule… underligt.

Men det var også begyndt at stige mit til hovedet.

Fra nu af, hader jeg alle dage hvor Frederik ikke er i skole.

Jeg elsker Frederik over alt på jorden.

Derfor havde jeg en gave med til ham, jeg ville nemlig besøge ham i dag.

Han skulle have en ring, hvori der var blevet ridset mit navn og hans navn.

Den var også af sølv.

Han havde ikke engang sendt mig en sms hvorpå der stod at han var syg eller var taget på ferie. Det ville jeg gøre hvis det var mig der var syg!

Selvom hans bedstefar var død, kunne han vel godt komme i skole efter tre uger?

Sådan lød min mening ihvertifald.

Denne dag, var meget lang og ensom.

Da jeg ikke rigtig havde nogen venner, måtte jeg nøjes med at kigge på de andre.

Der skete ikke rigtig noget.

I frikvarteret kiggede Kasper og Alex underligt på mig, som om de ville sige noget, men ikke turde.

Dagen gik i sneglefart, og det passede jo lige med at vi havde otte timer.

Det vil sige at vi først havde fri klokken fire.

Et suk, kom ud af min mund, der var stadig syv lektioner til.

Øv, så ville det blive en lang dag, uanset hvad.

Hvordan kunne de komme til at gå hurtigt?

Jeg sad mest for mig selv i det første frikvarter.

I kantinen ville jeg ikke spise. Jeg kunne ikke.

Det var alt sammen for underligt. Min mave rumlede og skabte sig, men jeg kunne ikke få en bid ned.

Ikke engang min agurk, alt føltes som om der sad en klump fast i min hals.

Som om… der var sket noget. Jeg prøvede at overtale mig selv til at spise noget, men min mave lyttede ikke til ordrer.

Alt indeni mig var som… fastfrosset.

Til sidst lykkedes det mig at spise agurken.

I det jeg rejste mig, faldt min madpakke på gulvet.

Alle grinte og det var bare helt vildt pinligt!

Hurtigt samlede jeg min mad op og gik ind i klassen.

Jeg holdt mig for mig selv i frikvarteret.

I sidste time, stirrede jeg bare ud af vinduet.

Fedt nok… vi skulle lave selvstændigt arbejde i matematik.

Så var der ikke nogen der behøvede at opdage at jeg ikke lavede noget.

Bortset fra min lærer… han samlede, selvfølgelig opgaverne ind og opdagede at jeg ikke havde lavet noget.

Han stirrede på mig… sådan rigtig ondskabsfuldt.

Jeg blev redet af klokken der ringede. Så havde vi fri, YES!

Først ville jeg lige på biblioteket.

Vi havde en historie opgave for om første verdenskrig, så jeg ville låne nogle bøger.

Jeg ville helst hjem inden klokken fem, for det blev tidligt mørkt i dag.

Vi havde skiftet til vintertid. Det er en af de ting jeg hader.

Hvorfor kan der ikke kun findes én tid? Hvorfor skal der findes to?

Tiden gik i snegle fart på biblioteket, men alligevel var klokken seks inden jeg forlod biblioteket.

Ud fra biblioteket kom jeg med to bøger om første verdenskrig.

Der var mørkt udenfor, men jeg skulle hjem uanset hvad.

Det var umuligt at jeg kunne blive her.

Og Katrine var taget til Fyn, så hun kunne heller ikke hjælpe mig.

 

Det var faktisk min plan at købe nogle blomster til Frederik.

På vejen hen til skoven, lå heldigvis en blomsterbutik.

Den havde desværre vinter-lukket. Så jeg kunne ikke

Der var intet jeg skulle nå derhjemme, så jeg gik en omvej.

Jeg havde ikke gået vejen før, så jeg vidste kun at den gik igennem en skov. En lidt stor skov, men der var en sti, så jeg ville ikke fare vild.

Så ville der bare gå endnu længere tid inden jeg kom hjem til Frederik.

Og så ville jeg måske ikke nå at give ham blomsterne.

I vejkanten, på vej hen til skoven, sad de smukkeste blomster.

Da, kom jeg til at tænke på Frederik.

Så jeg kunne ikke lade være med at plukke et par stykker.

Jeg plukkede nogle smukke blå blomster og nogle røde tulipaner.

Rød, står for kærlighed og blå er hans yndlingsfarve.

Blomsterne havde jeg i hånden og i den anden havde jeg ingenting.

 

Jeg satte mig ned i græsset, og lagde blomsterne på jorden.

Derefter tog jeg mit bibliotekskort og ridsede ”Frederik” ind i stilkene på blomsterne...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...