Verden Er Da Et Godt Sted, Ikke? (3)

Dette er historien om Samantha Joes dagbog (3)

1Likes
0Kommentarer
401Visninger
AA

2. Overraskelsen

Jeg havde mareridt. Forfærdelige drømme, og alting var blevet dårligt igen. Frederik var blevet sur på mig, men det var jo ikke min skyld at jeg havde brækket mig. Vi havde jo lige spist. Utroligt at han ikke havde brækket sig. Jeg vågnede af at noget ruskede i mig. Da jeg åbnede mine øjne, lå Frederik ved siden af mig. ”Undskyld, Frederik.” Jeg lagde mig ind til ham, og han slog armene rundt om mig. Mine øjenkroge blev fyldt med tåre, på brøkdelen af et sekund. ”Det er okay, alle får det skidt en gang imellem.” Sagde han. Han lød slet ikke sur. Han lød forstående... Og elskelig... Så faldt vi begge to i søvn. Da jeg vågnede, var Frederik allerede oppe. ”Er du klar?” Spurgte han. ”Til en tatovering?” Han gik hen til sengen. Hurtigt stod jeg op og tog tøj på. Jeg valgte en sød hvid top, og nogle cowboy shorts samt nogle sorte stiletter. Han tog et æble med i svinget til mig. Åbenbart havde han spist, men alligevel var han så betænksom at han tog et æble med til mig, eller jeg troede det var til mig.Vi gik hurtigt ud til bilen, og jeg åbnede døren og satte mig ind.

”Ja.” Sagde jeg. ”Jeg er klar.” Min stemme rystede en lille smule, men jeg rømmede mig, og så gik det væk. Dumme stemme, tænkte jeg.

Da vi nåede frem, kunne jeg mærke et stik i hjertet. En kirurgisk kniv, stak mit hjerte itu. Frederik virkede ikke glad, men utryg. Utryg, ved mig!

Jeg slog mig selv i maven og så gik stikket væk. Det her var mit liv, mine beslutninger og min kæreste. Jeg er min helt egen.

Frederik steg ud af bilen og åbnede døren for mig. Han tog min hånd og vi gik målrettet mod tattoo salonen. Alt var perfekt, kun ham og mig.

Om nogle timer, ville vi have hinandens navne stående på armen, og vi ville være sammen, for evigt!

Da vi kom ind i salonen, blev vi pænt modtaget. De viste os hen til dobbelt-briksen og vi lagde os på hver sin ”madras”, som nok kaldes for en briks.

Frederik gik ned igen, da det var min tur først. Først fik jeg noget vådt på min arm, som mindede om en våd vaskeklud. Men den klistrede meget, og derefter satte han et stykke papir på min arm.

Så begyndte han…

Det var smerten der ville bestemme alt nu! Han satte nålen på pennen og tog handsker på… Langsomt førte han nålen hen i mod min arm. Frederik kunne se at jeg var nervøs, og han tog min hånd i kyssede den, hvorefter han holdte den. Jeg lukkede mine øjne, mit hjerte fløj op i min hals. Nålen rørte min hud, men det gjorde ikke ondt. Jo, det føltes som en nål, men jeg havde troet det ville have værre. Derefter åbnede jeg mine øjne og så at Frederik stadig stod ved min side. Denne smerte blev ved i halv anden time. Så holdt den endelig op. Nu var det Frederiks tur.

Han lagde sig på briksen uden at sige en lyd, men alligevel tog jeg hans hånd, og gav den et lille klem. Tatovøren gik i gang og Frederik sagde ikke en lyd heller.

Da tatovøren var færdig, betalte Frederik, og derefter forlod vi salonen.

Vi gik på café, en af de ting jeg gerne ville gøre med Frederik.

Jeg købte en kop te, og Frederik købte en sodavand. Vi snakkede om, hvordan det var gået hos tatovøren, og vi var meget enige. Det var gået godt...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...