Verden Er Da Et Godt Sted, Ikke? (3)

Dette er historien om Samantha Joes dagbog (3)

1Likes
0Kommentarer
420Visninger
AA

3. Hjemme

Bagefter kørte han mig hjem, men jeg skulle møde en veninde som jeg skulle sove sammen med, hjemme hos hende, de næste fire dage. Han satte mig af, og steg ud af bilen. Så kyssede han mig, og det var ikke en lille kys. Det var et langt jeg-vil-savne-dig-kys. Jeg kyssede ham og gav ham et kram, hvorefter jeg gik mod min venindes hus. Han holdt min hånd og jeg kunne mærke at han ikke ville give slip, men han forstod at jeg måtte gå og han slap grebet om min hånd. Så kørte han væk, hjem til sig selv, nok.

Hun hedder Katrine og hun har været min veninde siden vuggestuen. Men hun er også min eneste rigtige ven.

”Hej søde” sagde hun. Vi stod og snakkede, og det var meget hyggeligt, derefter gik vi indenfor. Det var blevet for koldt, til at være ude, klokken havde nærmet sig syv.

Så besluttede vi os for at se en film. Hun ville helst se en gyser, og jeg syntes at det lød som en god idé. Den handlede om nogle rumvæsner, der overtog verden og det var en slags tredje verdenskrig. Heldigvis var det bare en film. Da den sluttede var klokken halv elleve, og vi var begge to trætte, så vi gik i seng. Jeg havde svært ved at falde i søvn, fordi jeg hele tiden tænkte på Frederik. Katrine sov, og hun snorkede. Derfor, kunne jeg ikke falde i søvn.

Men det var nok meget sundt også at være sammen med nogle andre mennesker. Alligevel, kunne jeg ikke lade være, så jeg sendte ham en sms. Der stod:

Hej Skat!

Jeg savner dig, og elsker dig.

Undskyld hvis jeg vækkede dig.

Ses snart.

Samantha.

Han svarede hurtigt tilbage:

Hej Skat.

Du vækkede mig ikke.

Kan ikke sove, tænker for meget på dig.

Elsker dig.

Frederik.

 

Sms´en gik lige ind i hjertet på mig, jeg kunne heller ikke sove. Jeg slukkede min mobil og lagde mig til at sove, og til sidst faldt jeg i søvn. Næste dag, lørdag, vågnede jeg før Katrine. Hun snorksov stadig, så jeg tændte min telefon. Der var ikke nogen beskeder, kun et ubesvaret opkald.

Jeg gik ud op toilettet og kunne mærke hvordan noget som sad i min hals, var på vej op.

Jeg satte mig på gulvet, og det gik væk igen, heldigvis.

Så ringede jeg op til Frederik, men han tog ikke sin telefon.

Derefter gik jeg ind på Katrines værelse og to minutter efter, vågnede hun.

Vi gik ned i køkkenet og lavede morgenmad.

Hun spiste en krydderbolle med ost og jeg spiste en med smør på.

Den dag, var vi ude og svømme i svømmehallen. Det var ret sjovt, så jeg glemte Frederik. Det var derfor Kat ville derind. For at vi skulle have noget tid sammen, uden Frederik. Hun syntes at han var en sød fyr, dog ikke lige hendes type, men hun ville også gerne være sammen med mig. Alene!

Da vi var færdige i svømmehallen, kunne jeg se på min telefon, at han havde ringet og sendt en besked:

Undskyld, jeg ikke tog min mobil.

Jeg ville bare sige, at jeg elsker dig og savner dig.

Din

Frederik.

 

Jeg slukkede min telefon, og smed den ned i min svømmetaske.

Da vi kom hjem, var klokken syv, så vi skulle spise aftensmad.

Vi skulle have hjemmelavet burger, og jeg var rigtig sulten, så jeg spiste fire brugere. Men så kom jeg til at tænkte på min anoreksi. Den ville ikke tillade mig det. Så jeg undskyldte mig, og løb ud på toilettet. Kat kunne intet gøre, men Frederik kunne. Han havde hjulpet mig igennem alt dette, og nu ville det så vende tilbage? Livet er uretfærdigt, sagde min far tit, den fulderik.

Vi skulle også have dessert, og der fik vi islagkage og slik.

Det smagte rigtig godt alt sammen, så jeg roste dem for den gode mad.

De var meget glade for at jeg kunne lide det, og sagde at jeg altid var velkommen.

Derefter gik vi ind på Katrines værelse. Vi så et kedeligt quiz program og så faldt vi i søvn...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...