Verden Er Da Et Godt Sted, Ikke? (3)

Dette er historien om Samantha Joes dagbog (3)

1Likes
0Kommentarer
406Visninger
AA

8. Familien

Uanset hvad måtte jeg hjem til Frederiks familie, jeg troede ikke de vidste det, for så ville de nok fortælle mig det. Håber jeg… vi var meget tætte. Vi elskede hinanden, så hvorfor skulle han dø? Kunne en anden ikke dø i stedet for ham? En som var ulykkelig, og ønskede at dø? Mig, måske?

Jeg løb og løb, mine stakkels små ben, kunne snart ikke mere, og heller ikke mine øjne. Det kunne ikke være rigtigt! Han kunne ikke være død! En del af ham levede stadig videre inde i mig og jeg var overbevist om at den altid ville gøre det, ellers ville jeg være fortabt. Ingen Frederik, intet liv.

Jeg kunne stadig ikke forstå det. I mit hjerte kunne jeg mærke smerte. Det var det eneste jeg kunne mærke. Og langsomt kunne jeg heller ikke rigtig mærke rytmen i mit hjerteslag. Slaget blev svagere og svagere. Glæden, Frederiks latter og mit hjerte var pist væk. De var forsvundet sammen med ham. De var blevet skadet, og derefter tilintetgjort! Jeg kunne ikke gøre noget nu, og det var det der ærgrede mig mest. Hvis jeg havde været der havde han aldrig været død. Jeg løb hjem til hans forældre. De skulle vide hvad der var sket. Endelig nåede jeg deres hoveddør, og jeg bankede hårdt på døren. Det var hans mor der åbnede døren. ”Ved I det?” Spurgte jeg. Rikke nikkede og tårene begyndte at vælte frem i hendes øjne, så jeg greb hende hurtigt og omfavnede hende. ”Ja, politiet har lige ringet.” Sagde hun. Hun lød meget bedrøvet og hun så også sådan ud.

Moren gjorde tegn til at jeg skulle komme med ind i stuen. Inde i stuen stod faren og brødrene.

Moren gik hen til en reol og trak en gave frem. ”Frederik efterlod denne til dig.” Sagde hun. Og rakte den frem imod mig. Jeg tog imod den og kiggede underligt på den. Der hang en lille seddel forrest på gaven.

 

”Til Samantha, min elskede hustru og min sjælepartner.

Den person der betyder mest for mig.

Den person der lyser selv de mørkeste steder op.

Og den person jeg elsker af hele mit hjerte.

Denne gave efterlader jeg Samantha, min eneste ene og min højt elskede hustru,

Hvis jeg nu en dag er borte, er denne gave til dig, min elskede.

Tag også mit hjerte.

Det har altid tilhørt dig.

Vil du passe på det?

Selvom det ikke slår, lever det og min sjæl videre i dig og i luften omkring dig.

Vi ses engang, når du også dør. Jeg håber ikke du dør for tidligt!

Må heldet være med dig, og må du få medvind hele livet igennem. Du har så mange ting at lære, så mange ting at nå. Jeg håber at du lever livet fyldt ud.

Jeg elsker dig.

Din

Frederik!”

Mine øjne løb igen i vand, og Rikke, hans mor, så det med det samme.

Hun styrtede hen til mig og gav mig et kram. Så gav jeg også hende et kram, og hun brød grædende sammen. Smerten kom tilbage. Den havde hele tiden været der, bare ikke ligeså kraftig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...