Verden Er Da Et Godt Sted, Ikke? (3)

Dette er historien om Samantha Joes dagbog (3)

1Likes
0Kommentarer
417Visninger
AA

7. Blomster Og Regndråber

Lidt tid efter, tror jeg det begyndte at regne, jeg fik i hvert fald nogle dryp.

Så stod det ned i stænger. Jeg blev drivvåd, og jeg begyndte at nyse.

Idet jeg rakte ud efter blomsterne, fløj de væk, jeg udstødte et skrig, men de kom ikke tilbage.

Det var bare hvad der ikke måtte ske.

I skoven måtte jeg bare plukke nogle nye, hvis der var nogle smukke blomster dér.

 

Ellers måtte han nøjes med ringen, og jeg håbede at han ville kunne lide den.

Jeg kiggede op imod himlen og grå skyer svævede ind over den.

Det eneste der var i mit hoved for tiden, var Frederik.

Og han var stadig i mit hoved, og jeg måtte opgive at tænke på noget andet.

Jeg traskede ned af vejen og drejede hen til skoven. Jeg gik i mine egne tanker og glædede mig til at se Frederik i morgen. Eller jeg håbede at jeg ville se ham i morgen.Hvis han ikke stadig var syg, ville han nok komme. Pludselig snublede jeg, og jeg kunne mærke at jeg slog min næse ind i en tung genstand. Et piskesmæld røg gennem min krop. Jeg følte stor smerte og havde lyst til at skrige. Blodet sivede ned fra min næse. Og smerten i min panden, gjorde ondt i hele min krop. Min mund formede et skrig af forskrækkelse, men ingen lyd kom ud. Da jeg ramte jorden, var den iskold og jeg sprang op af forskrækkelse. Jeg tog mig til hovedet og åbnede mine øjne. Det løb mig koldt ned af ryggen… Foran mig stod en hvid BMW… Min første tanke var at nogen havde stjålet en bil og havde sat den der. Men, der var en stor bule i træet, som stod foran bilen.. Måske var nogen kørt galt?

Måske var personen stadig derinde? Hurtigt åbnede jeg bildøren ved siden af chaufføren.  

Jeg tog personens håndled og jeg kunne ikke mærke personens puls… Personen var iskold og ligbleg i ansigtet. Han måtte have været død i nogle timer… Personen havde også kort hår, så jeg gætter på at det var en dreng. Personen havde T-shirt på og det fangede min opmærksomhed at noget stod på hans arm… Hans højre arm… Et hjerte og noget stod indeni.

Men det var svært at tyde, for det var mørkt udenfor… Jeg sank en klump og mit blod stivnede…

Jeg var ikke et sekund i tvivl. Det var ham…

Mange ting tydede på at det var ham… Frederik…

Hans tatovering, hans mandelbrune øjne, hans mørke hår.

Mine øjne løb i vand. Og jeg tudbrølede.

Hvorfor skulle det her lige ske for mig?

Hvorfor ikke en anden? En som havde haft et godt liv og havde nemt ved at finde lykken?

Frederik og jeg var skabt for hinanden… Og så sker det her lige nu?

Det var nok derfor at han ikke havde taget sin telefon i dag.

Måske var der stadig håb. Hurtigt trak jeg ham ud af bilen, men forsigtigt, og lagde ham på den iskolde jord.

Jeg trak min jakke og min striktrøje af og lagde den ene under ham og den anden over ham.

Nu sad jeg i jeans og undertrøje og jeg kunne mærke kulden der langsomt vandt over varmen i min krop. Men det var lige meget. Hans liv er vigtigere end mit. Jeg måtte bide tænderne sammen og give ham hjertemassage. Sådan blev jeg ved i en halv time. Så gik det op for mig, at han nok var død, og kulden ikke havde gjort det meget bedre. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Mine øjne løb i vand hele tiden, så det var svært at se. Jeg faldt mange gange og i faldene kunne jeg mærke den fugtige jord under mine hænder. Jorden føltes fugtig og klam og jeg gøs ved tanken om at et insekt kravlede op i håret på mig. Snart havde mine øjne vænnet sig til mørket. Det ville hjælpe mig til at se bedre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...