Santrö-Klanens Beslutning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 13 okt. 2014
  • Status: Igang
Santrö-Klanens Beslutning handler udelukkende om den trolovede 14-årige pige, Cassandra. Hun er indianer-prinsesse og har mange forpligtelser. Hun skal f. eks. Giftes med Kumplianernes høvdinge-søn, Zindo. Zindo er 17 år og Cassandras far tror at han bliver den rette høvding og ægtemand for Cassandra. Det viser sig at de også bliver ret glade for hinanden og får dannet den fineste landsby sammen.
Men da Cassandra en aften sidder med landsbyens spåkone, Venia, så spår hun at Cassandras liv ikke vil være som nogen andre høvdinge-prinsessers.
Hun spår nemlig at Cassandra får en speciel egenskab. En egenskab som kun hun i hele verden har, eller det tror hun i hvert fald...

4Likes
3Kommentarer
719Visninger
AA

5. Hvad Vil Han Med Mig?

"Jeg troede stadig du sov, så her kommer jeg med morgenmad? Læg dig lige i sengen, så prøver vi igen." Sagde han og jeg vendte mig om med et bredt smil og skyndte mig over i sengen. Døren blev lige så stille åbnet og han satte sig lydløst ved siden af mig. "Godmorgen smukke." Jeg åbnede det ene øje og smilte halvt. "Morgenmad på sengen?" Han var så betænksom. "Jo tak." Sagde jeg, åbnede det sidste øje og satte mig op. "Hvor er du sød sådan at lave morgenmad til mig." Sagde jeg og tog en bid af et stykke brød. "Det var så lidt. Tænk på.. Vi er mand og kone nu. Eller Høvding og Høvdinde." Jeg synkede og greb ham om nakken. "Jeg ved det." Sagde jeg og kyssede ham. "Hvornår skal vores landsbyer forenes?" Sagde jeg og brød kysset. "I dag, vi flytter alle teltene." Jeg smilte og krammede ham, han gengældte krammet og så spiste vi morgenmad.

Efter morgenmaden gjorde vi os klar og skulle til at gå. "Vent. Hvem ejer egentlig den her hytte?" Zindo vendte sig fra døren og kiggede på mig. "Det var en de byggede for et år siden, da de vidste at vi skulle troloves." Jeg kiggede ned. "Men.. Min far sagde at det tog ham lang tid at beslutte?" Jeg kiggede nysgerrigt op igen. "Sagde han? Det har været bestemt siden du var 4 og jeg var 7. Så det var en løgn." Løg min far? "Han løg?" Jeg kunne ikke tro det. Hvorfor sagde han det ikke bare som det var? "Kom søde, ikke tænk på det." Jeg kiggede op og smilte skævt. "Nej. Lad os gå." Sagde jeg og han smilte blidt.

*   *   *

Da vi var kommet ned til landsbyen, var alle i gang med at stille telte og forskellige boder op. "Det bliver en rigtig lille fin by." Sagde jeg med en smule optimisme. "Ja, jeg tænkte på at lave et sted hvor alle er, som en slags midte af det hele." Jeg var stolt. Stolt over at vores landsby blev så stor og at Zindo og jeg skal 'regere'. "Du bliver den bedste høvding." Sagde jeg, stoppede op og kiggede på ham. "Og du bliver den bedste høvdinde!" Han smilte bredt, dukkede sig ned og kyssede mig. Med hensyn til Zindo havde min far ramt plet. Men jeg vil dog stadig vide hvorfor han løg om det. "Jeg er nød til at løbe, vi ses senere." Sagde jeg og satte i løb, tilbage stod Zindo og rømmede sig helt forbavset over min pludselige forsvinden. Jeg løb og fik hurtigt øje på den store menneskemængde der stod ude midt på stien. Pludselig var der noget der tog fat i mig og jeg blev rykket ind mellem en masse telte. Personen holdte mig for øjnene og jeg vred mig. Vent! Jeg kunne bruge mine kræfter? Jeg koncentrerede mig og hænderne og gav dem et lille stød. "Av!" Jeg kom fri og løb hurtigt et par skridt bagud. Det var en fyr, så rimelig godt ud, men var dog en smule pivende. "Hvem er du?" Sagde jeg og truede min kniv i mod ham. "Du er noget af en bisk Høvdinge-Prinsesse, for resten; Tillykke med brylluppet Cassandra." Han kendte mit navn? Jeg tog et skridt mod ham og spurgte igen: "Hvem er du?!" Han så ikke ud som om han var bange, så hun tog et skridt til. "Jeg er stærkere end dig, pas du bare på." Sagde han og jeg puttede kniven tilbage i skeden. "Hvem er du?" Spurgte jeg for 3. gang. "Mit navn er Metorato, du har nok hørt om mig." Jeg gispede. "Min hemmelige beundrer." Mine øjne skød ild. "Ja, jeg blev meget skuffet, da jeg så, at du ikke havde skindstøvlerne på." Han gik et skridt tættere på mig og beundrede mit ansigt. "Hvad har du i mod mig, Cass?" Han tog sin finger og kærtegnede let mit kindben. Jeg slog den hurtigt væk. "Jeg er en gift kvinde, jeg skal ikke rode mig ud i utroskab." Han kiggede mig i øjnene og var helt selvsikker, da han sagde: "Jeg har Venia i min hule hånd og hvis du ikke passer på, så sker der noget meget slemt med en du har kær." Jeg tog ham i kvælertag og råbte ind i hovedet på ham: "HVAD VIL DU MED MIG!!??" Han gispede på grund af luft mangel, jeg slap taget, han faldt til jorden og tog sig om halsen. "Jeg vil bare lege lidt med dig." Sagde han og grinte ondskabsfuldt. Jeg piftede, som tegn på at Zindo skulle komme. "Jeg kender alt til dine kræfter Cassandra og du er ikke den eneste med dem." Jeg så undrende på ham. "Vi ses igen min skat og så har du bare at gøre hvad jeg siger." Han holdt mig om den ene skulder og nakken. Han kyssede mig, mens jeg modvilligt vred mig. Jeg langede ham en lussing, men slog ud i luften. Hvor blev han af? Zindo kom løbende: "Du piftede?" Jeg kunne mærke tårer presse sig på og så gav det efter. Han løb hen, omfavnede mig og jeg brød ud i gråd.

Det tog lidt tid for mig at holde op, men til sidst havde jeg det fint. "Hvad skete der, Cass?" Han kærtegnede min kind og kiggede mig undrende i øjnene. "Han hed Metorato. Han startede med at sende mig et par skindstøvler, som Venia bragte mig. Men jeg fik dem fjernet. For et kvantel siden ville jeg finde min far, men så rev han mig pludselig herind og holdte mig for øjnene. Jeg gav ham stød med mine kræfter og han fortalte, at hvis jeg ikke gjorde, som han sagde, så ville han gøre en ondt, som jeg har kær!" Jeg kunne mærke tårerne presse på igen, men kæmpede imod. "Jeg brækker hver en knogle i hans uduelige krop!" Sagde Zindo og blev vred. Man kunne se hver en muskel spænde sig, han rejste sig og gik. "Zindo!" Råbte jeg, men han var væk. Hvorfor reagerede han på den måde? Var han virkelig så beskyttende? Jeg måtte finde ham med det samme! Jeg løb ud på den store sti og så at den store menneskemængde var forsvundet. Jeg måtte finde min far senere, nu handlede det om Zindo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...