Santrö-Klanens Beslutning

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 13 okt. 2014
  • Status: Igang
Santrö-Klanens Beslutning handler udelukkende om den trolovede 14-årige pige, Cassandra. Hun er indianer-prinsesse og har mange forpligtelser. Hun skal f. eks. Giftes med Kumplianernes høvdinge-søn, Zindo. Zindo er 17 år og Cassandras far tror at han bliver den rette høvding og ægtemand for Cassandra. Det viser sig at de også bliver ret glade for hinanden og får dannet den fineste landsby sammen.
Men da Cassandra en aften sidder med landsbyens spåkone, Venia, så spår hun at Cassandras liv ikke vil være som nogen andre høvdinge-prinsessers.
Hun spår nemlig at Cassandra får en speciel egenskab. En egenskab som kun hun i hele verden har, eller det tror hun i hvert fald...

4Likes
3Kommentarer
793Visninger
AA

2. Den Specielle Pige Forbliver 'Den Specielle Pige'.

Jeg vågnede op med Zindo holdende om mig. Var vi virkelig allerede så nære? "Zindo?" Han åbnede øjnene med et sæt. "Åh.. Undskyld." Han rømmede sig. "Jeg laver de mærkeligste ting når jeg sover." Han smilte rødmende. "Det i orden." Der kom en lille tavshed i mellem os. Jeg tror jeg kunne lide det, altså da han holdte om mig. "Har du det bedre?" Han så usikkert på mig. "Jeg føler mig stadig lidt svimmel. Men jeg tror jeg klarer mig." Jeg kiggede ned i jorden og mærkede det svimlede lidt for mit hoved. Zindo holdte mig ved skuldrene og rystede mig lidt. "Solen er næsten oppe på himlen, hvilket vil sige at det snart er middag. Kom, lad os få noget at spise." Jeg så dømmende på ham. "På et eller andet tidspunkt er du nød til at se din far." Sagde han. Men jeg ville ikke. Før elskede jeg min far, men nu hvor han har dræbt Ugnui, så kan jeg ikke se den samme mand i ham som jeg gjorde før. "Henter du ikke noget?" Spurgte jeg og tog mig til hovedet. Det dunkede. Havde Venia gjort det med vilje, som en plan om at få mig hjem? Har jeg overhovedet den her egenskab? Zindo var gået efter noget mad, så hvorfor ikke prøve. Jeg tog et stearinlys i hænderne, satte mig i sengen og fokuserede. Jeg mærkede kraften og strømmen, som da jeg var ked af det over at de havde dræbt Ugnui. Energien strømmede i min krop og pludselig kom der en flamme i stearinlyset. Jeg blev forskrækket og skyndte mig at puste det ud. Jeg satte det i stagen, idet Zindo kom ind. "Hvad har du lavet? Du er fuldstændig rød i hovedet!" Sagde han og skyndte sig at sætte maden på bordet. Han nærmest løb hen mod mig og tog mig om hovedet. "Hvad lavede du med det stearinlys?" Spurgte han og undersøgte mit ansigt. "Jeg.. Venia sagde jeg havde mystiske kræfter! Og det var derfor jeg faldt om i går! Jeg prøvede at tænde en flamme i stearinlyset og det virkede!" Lød det hurtigt ud af min mund. Zindo så forbavset på mig og sagde: "Du er ikke rigtig klog. Jeg er nød til at hente Venia. "Nej! Vil du ikke nok! Jeg ikke sindssyg! Se her." Sagde jeg, han slap mit hoved og jeg tog igen stearinlyset i hænderne. Jeg brugte igen al min kræft og energien susede rundt. Flammen kom og jeg smilte bredt. "Se. Hvad sagde jeg." Jeg kiggede på Zindo som så underligt på mig. "Du er jo en heks! Hvis nogen finder ud af det så henretter de dig, Cassandra! Er du godt klar over det?" Hans propiller var blevet minimale og jeg stirrede mig dybt ind i øjnene. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Du er speciel, meget. Men det der er fuldstændig unaturligt!" Jeg kiggede ned i jorden. Var jeg virkelig en heks? Ville folk henrette mig hvis de fik det af vide? "Jeg er ikke en heks og det var min mor heller ikke!" Jeg lød vred, men var det egentlig ikke. Jeg tror jeg havde arvet det af min mor. Hun var også meget speciel. Hun døde på grund af at folk påstod at hun var en heks, så de henrettede hende. Zindo tog fingrene til tindingerne. "Du. Jeg.. Jeg er nød til at hente Venia!" Sagde han og løb hurtigt ud af hulen. Men jeg ville ikke være her hvis nogen hørte jeg var heks. Jeg løb hurtigt ud mod hulen og så væltede det ud med tåre. Det hele startede også med fars åndsvage ide om at gifte mig væk! I det mindste var det Zindo. Men han kan stadig ikke være det bekendt! Jeg hadede ham, han var slet ikke sig selv mere. "Cassandra, du er nød til at lade være med at løbe herud hver gang!" Det var Zindo. "Venia er på vej. Jeg løb i forvejen. Sig mig, græder du?" Han så overrasket på mig og skyndte sig hen for at holde om mig. "Du skal ikke være ked af det. Kom her." Han løftede mig over på hans skød. "Jeg elsker dig." Hviskede han ind i mit øre. Jeg kiggede op fra mine våde hænder. "Hvad?" Jeg så ham i øjnene og han smilte. "Jeg elsker dig." Jeg smilte. Han elskede mig? Jeg kiggede ned i jorden og rødmede. Så kom Venia. "Er du okay, Cassandra?" Hun havde en meget flot og traditionel kjole på. Fletninger og en meget flot og mystisk halskæde, som jeg ellers aldrig havde set før. "Hun er okay, ik søde?" Jeg smilede til Zindo og nikkede. "Jo, men jeg er meget forvirret." Sagde jeg og så over på Venia. "Hvad skal jeg gøre?" Hun kom hen og satte sig på den anden stub. "Du skal træffe et valg. Et valg om at beholde kræfterne eller om jeg skal fjerne dem helt." Jeg blev på en måde glad og så også trist. Jeg ville gerne have mine kræfter, men de bringer også mange problemer. "Vil folk henrette mig på grund af dem?" Hun tænkte sig om. "Nej. Du har soldater og din far ville aldrig lade nogen røre et hår på dit hoved." Jeg så ned i jorden. Det var den gamle far. "Men. Kan du fjerne dem senere?" Venia så på mig og nikkede. "Imens jeg lever, men jeg er jo gammel Cas. Meget gammel." Jeg nikkede forstående. "Jeg beholder dem." Jeg smilte bredt. "De bringer måske forvirring og problemer, men det er det værd! Jeg er speciel og det vil jeg blive ved med!" Venia smilte. "Du er speciel min pige. Men nu vil jeg gå tilbage til din far. Jeg fortæller endnu ikke om din egenskab, det må du selv gøre. Hyg jer." Sagde hun, rejste sig og på trods af alderen, gik hun elegant ud. "Jeg elsker også dig." Sagde jeg og rettede mit blik mod Zindo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...