Jeg elsker dig

Rose er 15 år og bor i Randers med sin mor og lillebror Wiliam.
Hun er helt vild med en dreng fra klassen. Da de så en dag skal være sammen, skal de ud af ride, men det bliver vist ikke helt som forventet...

0Likes
1Kommentarer
97Visninger
AA

1. Jeg elsker dig

Hejsa mit navn er Rose og jeg er 15 år gammel, jeg bor i en by ved navn Randers.
Jeg er født i Varde, men da jeg var 6 år blev min mor og far skilt, og min far blev i huset. Så mig, min lillebror William, og min mor, flyttede til Randers. Vi bor nu langt ude på landet på en stor gård. Jeg elsker dyr, fodbold og naturen.

Min lillebror er 10 år og har kun set sin far 2 gange efter de er blev skilt. Min mor er 40 år og hedder Zelina

Jeg hader min far, fordi jeg synes det var dumt at han gik fra min mor, så jeg ser ham aldrig.

På den gård jeg bor har vi mange dyr. Vi har 3 heste, 2 katte, 2 marsvin, og 2 hunde.

I dag skal jeg ud at ride med den sødeste dreng fra klassen, han hedder Benjamin. Vi skal ud at ride på stranden. Jeg tror godt han kan lide mig, men jeg er ikke sikker. Hver gang vi er sammen er han helt sig selv, og det kan jeg godt lide. Jeg er helt vild med ham.

Kl. 2 kom Benjamin. ”Hejsa” sagde jeg ”hejsa” ”hva skal vi tage ud at ride” sagde han ”ja jeg har gjort det hele klar, vi kan bare ride ud på stranden” ”ok”.

Da vi havde redet i et stykke tid sagde jeg, ”Jeg elsker at ride på stranden det er så.. så..” ´”romantisk” gjorde han min sætning færdig. ”Ja lige det ord”.

Klokken var næsten blevet halv 5. ”skal vi ikke spise vores mad nu?” spurgte jeg, ”jo det kan vi godt, hvor skal vi sætte os henne?” ”vi kan bare sætte os her i sandet, jeg har tæpper med som vi kan sidde på, eller hvis vi skulle begynde at fryse”. Maden var fantastisk. Der var helt stille, det eneste man kunne høre var havet. Sådan sad vi længe, omkring 10 min, jeg ved det ikke, men det var dejligt bare at sidde her og lytte til naturen. Lige pludselig begyndte det at blæse helt vildt, alt på stranden blæste op i himlen, som en slags tornado. Benjamin råbte ”tag min hånd, så vi ikke bliver væk fra hinanden” ”okay” råbte jeg. Jeg tog hans hånd. Vi besluttede os for at sætte os i sandet. Jeg tror, at der var gået 5 min, men blæsten var ikke ovre endnu, tværtimod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...