Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
617Visninger
AA

4. Sølvpelsen. (Ældste drakke)

Hun var faldet i søvn mens vi spiste. Jeg er den ældste i klanen og havde ansvaret for alle. Første og sidste gang jeg så en sølvpels var da jeg var helt lille. Men nu er det så lige sket igen. Og denne her var ca. et år gammel og kunne ikke spise kød endnu som alle andre drakkeracer gør når de er et halvt år gammel. Da vi havde spist gik jeg over til hende, vores drakkelæge fulgte med, han havde passet hende siden han fandt hende i skoven. "Hun er en sølvpels." Sagde jeg. "Det ved jeg godt ældste." "Hun er kun et år gammel. Og spiser derfor ikke kød." "Hvad mener du?" "Jeg tænkte nok at du ikke vidste så meget om sølvpelse. De spiser først kød når de er to år gamle. Og hun bløder stadig." "Okay. Det med mælken og kødet er specielt. Jeg kan ikke stoppe blødningen kun formindske den. Hun forbløder snart." "Nej hun gør ej. Så længe her er koldt og hun fryser vil hun bløde. Sølvpelse bløder indtil de er gennemvarme, det er den eneste måde at stoppe den på. Dengang der var mange af dem holdt de, de sårede varme indtil sårende var helet. Men det tager lang tid. Bare vi holder hende varm i nat så skulle de stoppe." Sagde jeg. "Javel ældste." "Hun er stadig en lille hvalp, hun ved ikke hvordan hun skal begå sig. Også har hun endda en ejer." Sagde jeg. "Hun kommer nede fra byen af jeg har set hende flere gangen, hendes ejer er forfærdelig, han slår hende til hun ikke kan stå. Det er derfor hun har de sår." Han løftede hende op og tog hende med ind i grotten hvor han lå op af hendes ene side hele natten for at varme hende op, på hendes anden side lå hans mage, hun havde mere ondt af hvalpen end nogen anden, hun er selv opvokset i et hjem hvor hun har set alle sine søskende blive slået ihjel af deres ejer. Jeg gik en runde for at se om alle var inde inden jeg selv gik i seng.

 

Den næste morgen var der en af hunnerne der frivilligt lagde lidt mælk i en skål til hende, så hun ikke døde af sult, og hun slugte det med velbehag, inden hun gik ud og legede med vores yngste, som alligevel er et par år ældre end hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...