Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
619Visninger
AA

8. Hvad vil de mig? (Zita)

Jeg lå i hans skød med ørene og øjnene rettet mod de fire mænd. Han talte med dem, mens hans hånd lå på min nakke. Jeg forstod udmærket hvad de sagde men hvorfor det ved jeg ikke. "Hvad er der sket med hende?" "Jeg kan fortælle det jeg ved. Jeg blev ringet op en dag af Hr. Kasami." Jeg krympede mig da han nævnte det navn. "Han vil havde at jeg skulle fange og aflive hans hund. Han vil betale mig rigeligt for det. Da jeg så går på jagt efter hende fandt jeg ud af at hun var en sølvpels, en race som vi troede var uddød. Jeg fangede hende og begyndte at gå herhen imod. Da jeg opdagede hendes sår skiftede jeg den forbinding som hun havde på. Jeg gætter på at drakkeflokken i den skov jeg fandt hende i, har lagt den. Og da jeg opdagede sårende på hendes poter lagde jeg stof om for at skåne sårende fra indfiskioner. Jeg gætter på at det er ham der har lavet sårende på hendes ryg og at hun har løbet sine poter til blods. For at komme væk fra ham." Sagde han. Han har helt ret. "Kan jeg ikke godt få lov at kikke på de sår?" Sagde den ene af mændene. "Vi kan prøve." Sagde han. Han lagde armene ind under mig og rejste sig, så han bar mig. Han førte mig ud af døren og to af mændene fulgte efter de to andre forsvandt den anden vej. Jeg holdt godt øje med dem hele vejen.

Jeg blev sat på et bord, den ene mand stod over ved væggen, mens den anden stod på den anden side af bordet. Jeg trykkede mig bare ind til den eneste jeg stoler på. Ham der tog mig med hertil. Han fjernede forbindingen jeg havde rundt om maven. Har skubbede mig ind mit på bordet. "Du skal ikke være bange han vil hjælpe dig." Sagde han, hans hånd blev ved med at ligge på min nakke mens den anden begyndte at røre ved mine sår. Det gjorde ondt så jeg pev, vendte mig rundt og knorede. Da jeg vendte mig havde han flyttet sin hånd, så han ikke havde hånden på min nakke men havde fat i min halsbånd i stedet. "Shit det er stemt." Sagde han, han løsnede lidt på mit halsbånd så det ikke knavede sig ind i min pels hver gang nogen tog fat i det. "Jeg tror at vi skal finde en sele til hende i stedet for det her halsbånd." Sagde ham der havde rørt mig. Jeg blev holdt mens han kikkede på min ryg. Han tog nogle billeder og smurte noget Cream på, inden han lagde en let forbinding, mindre end den anden jeg havde på. Da jeg lagde mig ned tog han stoffet af mine poter, hvilket var dejligt. Jeg gav mig til at slikke på den af mine forpoter som var værst. "Nej Zita." Sagde ham der hele tiden havde en hånd på mig. Han tog fat omkring min snude så ham den anden kunne komme til at kikke på min pote, jeg pev for det gjorde ekstremt ondt. De gav min noget andet stof på poterne, det her var mere behageligt end det andet det var, jeg følte ikke at mine poter var indelukket. "Hold hende godt." Sagde ham der havde rørt mine sår. Ham der havde fat i min snude lagde den anden arm rundt om min mave. Det gik op for mig at de ville give mig en indsprøjtning, jeg prøvede at vride mig fri, men jeg kunne ikke bevæge mig en millimeter, det eneste jeg kunne bevæge var min hale og mine ben. Jeg pev højlydt da nålen trængte gennem min pels. Og da de slap mig bed jeg ud efter ham der havde stukket mig, han havde stadig sprøjten i hånden, men han var hurtiger end mig, han flyttede sig væk og lagde sprøjten. Jeg vendte mig og klemte mig ind mod ham der havde holdt mig, og ført mig hertil. Jeg blev mere og mere sløv og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...