Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
615Visninger
AA

10. Hvad har de gang i? (Zita)

Da jeg vågnede lå jeg på en stor blød pude. Ham jeg var faldet i søvn op af sad ved et skrivebord med en computer foran sig, han sad og skrev på den, lyden af tasterne beroligede mig, det betød nemlig at Hr. Kasami havde for travlt med sit arbejde til at skælde mig ud. Han var ekstremt opmærksom, jeg flyttede mig bare to centimeter og det fik ham til at kikke på. "Godmorgen Zita." Sagde han. det bankede på døren og jeg skulle lige til at rejse mig, for at gå ind under sengen da han sagde: "Nej Zita. Du skal bevæge dig så lidt som muligt." Jeg rullede med øjnene da han vendte opmærksomheden mod computeren igen, det bankede på døren igen, han ignorerede det. "LUK SÅ OP NERO!" Råbte en udefra. "DU KAN DA BARE KOMME IND." Råbte Nero tilbage, der blev taget i håndtaget men døren åbnede sig ikke. "DEN ER JO LÅST DIN KRAFTIDIOT!" "SÅ BLIV UDE." Nero grinede stille for sig selv. Jeg kikkede bare undrende på ham. "DET ER VIGTIGT. DET HANDLER OM SAGEN I MORGEN!" "Okay så." Sagde Nero så stille at ingen andre end jeg kunne høre det, han gik langsomt hen og åbnede døren. I det døren stod åben blev Nero ramt i hovedet af en hånd, han blev sur, Nero hev ham der havde slået ham ind i rummet og lukkedet og låste døren efter dem. "AV!" "Du kunne jo bare havde lukket døren op." "Okey fint, jeg har fattet det." Nero gik hen til skrivebordet igen og ham den anden fulgte efter. "Jeg har fået prøverne nu, de sår der stammer fra et slag med en pind, i den sårskorpe som vi tog af var der splinter, vi har også fundet metalrester." Sagde han, jeg fattede ingenting, jeg rejste mig blot ubemærket og gik ind under sengen. "Det kommer Hr. Kasami til at fortryde." sagde Nero surt. Da jeg hørte navnet kunne jeg ikke lade være med at krympe mig lidt, en svag piven slap fra mig. Den var høj nok til at Nero bemærkede det. Jeg lå så jeg kunne se ham. Han kikkede ned på den pude jeg havde lagt på, også fik han øje på mig under sengen. Han kom hen mod mig. "hey Zita. Det var ikke min mening at skræmme dig. Jeg er bare så sur på ham, han har jo skadet dig." Sagde han da han satte sig på hug foran mig. Jeg gik langsomt ud til ham, og lagde hovedet mod hans arm. Han løftede mig op og vendte sig mod den anden mus igen. "han har været så ond mod hende at jeg er helt sikker på at hun kan huske ham helt ned til mindste detalje." Sagde Nero til musen. Han nikkede bare. "Øh. Nero jeg har lidt travlt, så vi ses bare ude ved flyet i aften." "Ja." svarede Nero, mens han gik hen mod skrivebordet, stadig med mig på armen. Han satte sig ned ved bordet, satte mig på sit skød og skrev videre på computeren. Der gik ikke lang tid før jeg kedte mig. Jeg satte mig op og kikkede på skærmen, jeg kunne lige præsis kikke op over bordet. Jeg satte en pote op på bordkanten for at kunne se lidt mere. Jeg fik begge poter op. Han sad stadig og skrev. Når han ikke skrev, sad han med den ene hånd på mit hoved og kikkede ud i luften, inden han skrev noget igen. Han sad tit og kikkede ud i luften. Jeg satte en pote op på tastaturet og trykkede på et eller andet. "Hvad har du gang i?" Spurgte han og grinede da han så det jeg havde sat på skærmen, han trykkede på en knap og slettede det. Jeg gav et lille bjæf fra mig og trykkede på tastaturet igen. Han grinede igen og trykkede på knappen igen. "Zita. Jeg skal arbejde." Sagde han, jeg bjæffede igen og logrede med halen. Han rystede på hovedet. "Jeg kan vidst ikke få lov at arbejde mere idag vel?" Jeg logrede bare. "Okay da." Han rejste sig, tog computeren under den ene arm og mig på den anden. Han gik ud af rummet og ned af gangen. Han gik ind i et stor lyst rum. Her satte han mig ned. "Vendt lige to minutter Zita. Så skal jeg nok finde en lege kamerat til dig." han lagde computeren på gulvet og gik ud igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...