Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
646Visninger
AA

3. Hjælpen. (Zita)

Da jeg vågnede lå jeg blødt, da jeg kikkede mig omkring så jeg at det var i en grotte. Jeg havde stadig utroligt ondt i ryggen, og mine poter er hævet. Jeg kikkede ned af mig selv, jeg havde en forbinding rundt om maven, den var helt våd og rød af blod. Jeg rejste mig og gik ud af grotten. *Hvordan er jeg havnet her?* Tænkte jeg da jeg så at jeg var på en klippe. Der sad to drakker over ved klippekanten og nogle flere henne ved skovkanten. De havde forskellige farver, men alligevel ikke. De havde forskellige nuancer af brun og mørkegrå. Jeg gik langsomt frem og forsøgte at lade vær med at pive når mine puder skreg. De opdagede mig hurtigt. "Hvad laver du herude?" Spurgte ham der stad tættest på mig. "Hvor er jeg?" Spurgte jeg og stoppede. "Du er i vores hjem. Du kan være helt tryk, vi har passet på dig siden vi fandt dig klynkende ude i skoven, du var faldet om men du klynkede stadig, også har vi plejet dine sår. Dine poter er hævet, lad være med at belaste dem for meget." Sagde han. "Det kan jeg se. Hvad skal jeg gøre?" "Gå ind og lig dig og slap af." "Men jeg vil ikke være alene derinde." "Så kom og lig dig herude." Sagde han. Jeg lagde mig derude. Han kikkede på mig inden han rejste sig og gik over til en af de lidt ældre der sad inde i skyggen. Han kom tilbage med en ny forbinding og begyndte at ødelægge den jeg havde på. "Hvad laver du?" Spurgte jeg bange. "Jeg udskifter din forbinding. Du er blødt igennem." Jeg lå helt stille. De her drakker var ret store, og jeg var ret lille. Jeg lå i solen til mine poter ikke var ømme mere. Jeg kedede mig, jeg begyndte at lytte til omgivelserne. Da jeg hørte nogle drakker lege rejste jeg mig og fulgte lyden. Det var et par unge drakker ca. på min alder, men en hel del større. Jeg gik hen til dem "Hej." "Hej vil du være med?" Spurgte de. "Ja. Hvad går det ud på?" "Det er gemmeleg. Alle gemmer sig ud over en også skal den ene finde de andre. Jeg tæller i gemmer." Sagde den ene og begyndte at tælle. Jeg løb ind i en busk og lå der, der gik lidt tid inden de fandt mig. Vi fortsatte med at lege gemmeleg indtil solen stod ned og vi gik tilbage til klippen.

 

Da vi kom var der 20-30 drakker samlet midt på klippen. Nogle af dem legede, men de var flere år ældre end mig, andre snakkede. "HEJ HVALP KOM HEROVER." Jeg kikkede efter lyden. Det var ham der havde skiftet min forbinding i formiddags. Jeg gik over til ham. "Jeg hedder altså ikke hvalp, selv om jeg er en." Sagde jeg. "Undskyld men jeg kender altså ikke dit navn." "Det er Zita." Sagde jeg og kikkede over på de to jeg havde leget med, de var åbenbart ældre end jeg havde regnet med, de var sammen med de andre hvalpe som var flere år ældre end mig. Og nu kunne jeg se at de ikke var så små alligevel. "Zita, det var da et pænt navn." Sagde han. "Jeg skal lige skifte din forbinding igen." Han skiftede den uden at jeg rørte mig. Det var ved at være midnat og jeg var helt udmattet da et par drakker kom trækkende med et par dyr. "Så er der mad." Kaldte de. Alle skyndte sig hen til dem, men det var da ikke mad. Derhjemme giver han mig stadig varm mælk, han varmer noget mælk som han hælder i min drikkeskål for det har  dyrelægen fortalt ham at han skal. "Kom nu Zita. Der er mad" "Det der dyr?" En af de ældre kikkede op på mig da jeg sagde det og spærrede øjnene op. Jeg var ligeglad, gabte og lagde mig hvor jeg var. Mine øjenlåg var tunge, jeg havde svært ved at holde dem åbne, så jeg lod dem falde i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...