Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
618Visninger
AA

1. Flugten. (Zita)

Det er morgen, jeg skal pisse. Der var helt stille i huset. Jeg stod ved døren da han kom ind i stuen. Han fortsatte ud i køkkenet uden så meget som at se på mig. Jeg gav mig til at pive og skubbede lidt til døren. "hold kæft." sagde han hårdt, og jeg krympede mig ved lyden af den skræmmende vrede stemme. Jeg gik forsigtigt ud i køkkenet hvor han var ved at sætte kaffe over. Jeg gav ham hundeøjnene da han kikkede ned på mig, for at se om jeg opførte mig pænt. Han himlede med øjnene og gik langsomt ind i stuen, med sin rigmands stok i hånden, jeg fulgte ivrigt efter ham, han åbnede døren meget langsomt og jeg løb ud i haven hvor jeg gav mig til at snuse. Da jeg var færdig gik jeg op til døren for at blive lukket ind igen, men han stod bare inden for den lukkede dør og kikkede på mig. Jeg lod mærke til at vinduet stod på klem, hvilket gjorde at jeg kunne høre det han sagde. "nej, du kommer ikke ind lige nu, du vil jo bare ud igen om 5 minutter og jeg gider ikke gå og åbne og lukke døren for dig hele tiden." For ham er jeg en almindelig hund fra jorden. Men han tror stadig at jeg forstår alt hvad han siger, det er der da ingen hund på jorden som vil gøre. Jeg gik rundt i haven og snuste til ting. Jeg fik øje på en ting som ikke var der sidst jeg var i haven. Jeg gik over til den og gav mig til at snuse til den, men den lugtede ikke godt så jeg skulle til at bide i den da jeg hørte døren gå op. "ZITA. FY." Da jeg hørte råbet krympede jeg mig og trak halen ind under min krop. "PLADS" sagde han stadig surt. Jeg gik op til ham og stillede mig ved hans højre ben. "IND." kommenderede ham. Jeg gik ind og fortsatte helt ind under spisebordet. "kan du komme her, Zita." sagde han. Han stod mit på gulvet. Jeg gik hen til ham, hans stok svang i luften og ramte mig over ryggen, jeg pev, og slagende hamrede ned over mig. Han stoppede med at slå mig da jeg lå på jorden og hev efter vejret. Han gik uden et ord.

Jeg slikkede mine sår, det blødte lidt. Jeg rejste mig langsomt og besværligt op. Jeg kikkede rundt, her var forfærdeligt, jeg vil gerne væk herfra. Jeg fik øje på havedøren. Han havde ikke lukket den. Jeg gik ud af den og hen mod hegnet i et meget langsomt tempo. Min ryg gjorde ondt og jo mere jeg bevægede mig jo mere blødte mine sår. Her ved lågen stod jeg og ventede. Avisdrengen kom snart og han skal denne vej ind med avisen. Jeg sad bag lågen og ventede, for han forsøgte altid at holde mig inde. Jeg hørte hans cykel stoppe, så jeg gemte mig i busken ved havelågen. Han åbnede den og kikkede efter mig så jeg ikke skulle rende ud. Da han ikke kunne se mig gik han op mod huset og jeg smuttede ud på gaden og gik besværget og med store smerter hen ad gaden mod skoven. Da jeg høre lågen bag mig blive lukket løb adrenalinen gennem mig, jeg vil ikke tilbage. Jeg satte i løb og ignorerede smerterne. Jeg løb ud af byen og ud i skoven. Jeg blev ved med at løbe til jeg faldt om af smerte og udmattelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...