Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
621Visninger
AA

6. Et gammelt hus. (Zita)

Da jeg vågnede om morgenen lå jeg på jorden med et tæppe over mig. Jeg kikkede mig omkring efter ham, han sad inde i grotten ved et bål. Jeg gik hen mod ham, men stoppede da han så på mig. "Kom bare." Sagde han og hældte mælk op i en skål. Jeg gik hen og drak. Da jeg havde drukket begyndte han at pakke tingene sammen. Da hans rygsæk var pakket og han havde slukket bålet, satte han sig på hug og kaldte på mig. "Kom her Zita." Sagde han og smilede. Hans albuer støttede på hans knæ og hans hænder var tomme. Jeg gik langsomt hen til ham, med halen mellem benene. Han tog fat i mit halsbånd og klikkede den lange snor af inden han tog en snor op fra jorden og satte den på mig istedet. Den lange tog han krydset op over overkroppen. Han tog rygsækken på og sagde: "Kom så Zita, vi har lidt travlt." Jeg sukkede, nu skal jeg hjem og tæskes igen. Jeg fulgte langsomt og trist efter ham. Jeg kunne ikke genkende vejen, og da det var ved at blive mørkt så skoven anderledes ud, han førte mig ind i et hus hvor han bandt mig til en pæl og forsvandt ind af en dør. Det var tydeligt at han tjekkede om der var nogle udveje. Da han havde været i alle rum, lukkede han hoveddøren og tog min snor af. Jeg gik ind i et af de andre rum, det var et gammelt efterladt hus. Jeg kikkede op på et vindue. "Du kan ikke komme ud, jeg har tjekket." Sagde han da han så hvordan jeg betragtede vinduet. Mine poter var ømme, og min ryg gjorde ondt så jeg ville ikke prøve på at sprænge vinduet. Jeg fulgte blot efter ham da han gik ind i det store rum, hvor hoveddøren var, igen, han lagde tæpper og en rullemaddres og til sidst en sovepose op midt på gulvet. Han fandt også skålen og tændte op i køkkenets komfur hvor han varmede noget mælk til mig. Da jeg lå i den bløde bunke om aftenen kom han hen til mig, han lagde den ene hånd på mig ryg, han ramte lige der hvor det gjorde mest om, jeg pev, og rykkede mig væk fra ham. Han kikkede forunderligt på mig, og fandt noget i sin taske, "Kom lige her Zita." Jeg blev stående der hvor jeg var, indtil jeg fandt ud af at det var en forbinding som den jeg havde på. Jeg stod helt stille da han forsigtigt fjernede den uden at røre mig ryg. Han gispede da han så sårende, og forbandt min ryg igen, med en ny forbinding. Jeg lagde mig, mens han gik frem og tilbage med en telefon i hånden. Han talte ind i den, jeg var ligeglad, mine poter gør ondt, jeg slikkede på sårende på mine poter. Jeg lod mærke til at han stod stille, jeg kikkede op på ham, han havde stadig telefonen ved øret. Han stod bare og kikkede på mig. "Nej." hviskede han ned i den. Jeg kunne høre at den anden ende blev tavs inden den sagde: "Hvad?" "Hun har travlt med at slikke sine poter, vil det sige?" "Ja." Hørte jeg den anden sige. "Lige et øjeblik" Sagde han, og kom hen til mig. Han lagde mobilen på gulvet og tog meget forsigtigt fat i min pote. Jeg knorede lidt af ham, men han var ligeglad. Han fik øje på såret. "Du må ikke slikke i det Zita." Sagde han, rejste sig op og tog telefonen til øret igen. "Sår" Sagde han. "Hvordan?" Sagde den anden. "Jeg har en teori. Vi er fremme om et par dage." Sagde han og lagde på. Han rodede lidt rundt i sin taske. Jeg kikkede undrende på ham. Han fandt noget stof og noget snor frem. Han kom hen til mig og bandt et stykke stof om min pote. Han tjekkede også de andre, der var lige så mange sår som på den første, så han bandt også stof om dem. "Du må ikke bide det af. Det er for dit eget bedste." Sagde han. Jeg faldt i søvn på tæppet mens han lå i soveposen. Da jeg vågnede lå jeg oven på soveposen på hans mave. Han sov stadig. Jeg begyndte at bevæge mig og kom væk fra ham uden at han vågnede. Jeg gik hen mod døren og stod og kikkede på den, jeg skulle ud. snart, nu. Busken kalder. Jeg begyndte at pive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...