Zita, på flugt.

min mission? find hende, fang hende, dræb hende.
hvorfor? hun er stukket af fra sin ejer. det er ikke første gange så nu vil han se hende død.
hvad er hun? en drakke. (en slags udvikling af jordens hunde.)
han tror at hun er en almindelig hun. hun har aldrig været i sin museform.
hvor er hun? aner det ikke. sandsynligvis meget langt væk herfra. hun har været væk i 3 dage nu.
hvem er han? en rigmand (fra jorden) som tror at han kan komme her og styre Mars.
hvorfor mig? fordi jeg skal tjene penge til at leve for, og det her er den hurtigste måde.
hvad er jeg? jeg er jæger, mus. har en stor stilling i mit område.

0Likes
1Kommentarer
649Visninger
AA

7. DSC - Drakkernes Sikkerhed Center. (Nero)

Jeg vågnede ved at hun pev, hun stod over ved døren. "Skå du ud?" Hun drejede en gang rundt om sig selv, og pev igen. Jeg gik over og gav hende snor på. Hun opdagede det åbentbart ikke, for da jeg åbnede døren løb hun alt hvad hun kunne, og da snoren blev strukket ud hev den hende tilbage. Hun pev igen. "Undskyld." Sagde jeg. Hun gik ind i en busk mens jeg lavede morgenmad til os.

 

Da vi havde spist og jeg havde pakket min taske sammen gav jeg hende den korte snor på og begyndte at gå, hun fulgte igen efter i et meget langsomt tempo, med hængende øre, og hængende hoved. Hun sukkede af og til. Lige omkring middagstid satte hun sig ned og nægtede at gå videre, så jeg løftede hende op og hun faldt i søvn på min arm. Jeg lagde hende ned i min taske da jeg blev træt i armene. Mens jeg gik lå hun og sov varmt i min taske. Lige pludselig knorede min taske. Hun er vågnet. Hun bevægede sig og prøvede at komme ud. "Nej Zita, du kommer ikke ud. Vi er der snart. Bare sov igen." Da hun hørte det pev hun lidt. Det gik op for mig at hun tror at jeg tager hende hjem til hendes ejer. Kort efter kunne jeg høre at hun trak vejret tungt, så jeg gik ud fra at hun sov igen.

Jeg nåede frem omkring aftensmadtid. Jeg satte tasken i det rum jeg fik og gik ned for at snakke med dem. Jeg kom i tanke om at hun stadig lå i tasken da de nævnte at de ikke havde set hende endnu. Jeg skyndte mig op for at få hende lukket ud. Hun sprang ud og knorede af mig. "Undskyld Zita. Jeg troede at du sov." Hun ignorerede mig og snuste til det grønne tæppe. *Hun leder efter et sted at tisse.* Tænkte jeg. "Nej Zita. Det er et gulvtæppe, ikke herinde. Kom" Sagde jeg, gav hende en snor på og lukkede døren op.

 

Jeg varmede noget mælk til hende og stilede skålen på gulvet. Da de overordnede på DSC kom ind stod hun stadig og spiste og jeg gjorde tegn til at de skulle være stille. Hun havde sandsynligvis allerede hørt dem komme men hvis de begyndte at snakke vil hun sandsynligvis blive skræmt. Jeg mimede for dem at de skulle kikke på hendes mave og hendes poter. De gjorde stor øjne da de så forbindingen og stoffet. "Vi vil se skaderne" Mimede Lægen. Jeg nikkede. Da hun havde slikket skålen kikkede hun op, da hun så de 4 mænd stå i den ene ende af rummet. (Øverste leder, Hans Sekretær  drakkeforsker (Lige som mig), Læge (Min ven. Jeg kender lidt til emnet.) og Chefen for drakkernes beskyttelse (Ham der søger for at de sjældne racer bliver fredet.)) Hun skyndte sig ind under sengen, selv om hun ikke var tryk ved mig så var jeg stadig den hun stolede mest på. Jeg satte mig ned på gulvet foran sengen. "Kommer du ikke herud Zita? De gør dig ikke noget. De er ikke farlige. Jeg giver dem ikke lov til at gøre dig noget." Sagde jeg lokkende. Og det var sandt nok det jeg sagde, jeg giver dem ikke lov. Hun stak hovedet ud, og kikkede på dem, de stod alle med hænderne enten i lommen eller på ryggen. Hun trak hovedet ind igen. "Tag hænderne frem så hun kan se dem." Sagde jeg. "Hvorfor?" Spurgte sekretæren. "Fordi hun har dårlige oplevelser med alt der går på to ben, forklare senere." Sagde jeg, "Sådan Zita. Se de er ikke farlige." Hun stak hovedet ud igen og så på dem en gang til, da hun kunne se alles hænder og at der ikke var noget kom hun langsomt ud, hun gik hen til dem, "Stå stille." Sagde jeg. De kikkede vagtsomt på hende. "Hun er ikke en almindelig Sølvpels. Hun er sky istedet for agersiv." Hun snuste til dem en efter en inden hun kom hen mod mig, jeg sad stadig på gulvet, hun lagde sig i mit skød, hun var så lille at hun sagtens kunne ligge der uden at røre gulvet, når jeg sad i skrædderstilling.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...