Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤

*Cover af den dejlige Tenna L.*
Lauren Cimorelli på 17 år, er medlem er Cimorelli.
Hvad ingen ved, udover hendes forældre, er at hun er adopteret.
Hendes rigtige storebror, Louis Tomlinson, kan dog huske hende ligeså tydeligt, som da han var 14 år.
Kort efter Louis og Laurens forældre havde bortadopteret hende, endte hun i en bilulykke, så hun ikke kunne huske noget fra før hun var 9 år.
Hvad sker der når Lauren og Louis møder hinanden til et award show?
Vil Louis genkende Lauren?
Vil Lauren genkende Louis?
Vil man kunne se lighederne mellem dem?
Og vigtigst af alt... Får Lauren nogensinde at vide at hun er adopteret?
Følg med i 'Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤'...

141Likes
237Kommentarer
16733Visninger
AA

21. What's Up With Styles?

Previous:

"Lauren... Jeg har noget jeg skal fortælle dig."

______________________

*Ikke rettet overhovedet*

"Spyt ud, Styles." Jeg vendte mig om, og kiggede på ham. Han sad og kiggede koncentreret ud i luften. Underlige dreng. "Harry!" Sagde jeg, og knipsede mine fingre foran hans ansigt. Han rystede kort på hovedet, inden han fokuserede på mig. Han så simpelthen så kær ud! "Huh? Åh, ja... J-jeg," startede han, inden han holdte en laaaang pause hvor han kiggede ud ad vinduet, imens han trak vejret dybt et par gange, for derefter at kigge på mig igen. "Lauren, jeg-" "Hvad snakker i om?" Harry ludåndende usikkert, inden han vendte sig om, og kiggede på min irriterende bror. Bror, det skal jeg lige vende mig til. "I-ikke noget," svarede Harry hans spørgsmål, inden han nærmest løb ud ad døren. Som jeg tænkte: underlige dreng. "Helt seriøst, hvad snakkede i om?" Louis havde sat sig foran mig, og kiggede nu alvorligt på mig. Fjollede dreng... Jeg vidste det jo ikke engang selv, duh. "Det ved jeg ikke. Du afbrød ligesom Harry," mumlede jeg gnavent, og kiggede på ham med dræber øjne. Ikke at jeg var direkte sur på ham, men... you know. Jeg var gnaven. "Med hvad?" "Huh?" Jeg fokuserede ordenligt på Louis igen, og kiggede forvirret på ham. "Hvad afbrød jeg Harry i?" Spurgte han, og rullede med øjnene.

"I at... snakke? I guess." Han løftede et øjenbryn, hvilket fik mig til at skubbe til ham. "I at snakke?" Jeg nikkede og kiggede på døren, som Harry næsten lige var løbet ud af. Jeg måtte seriøst snakke med den dreng senere.

"Hvordan har du det?" Underligt spørgsmål. "Jeg har det fint nok, Louis," sukkede jeg, og kiggede mod døren igen.

Louis så mig kigge på døren og gav mig et nik. Nærmest som for at sige 'gå bare'. Så det gjorde jeg. "Harry?" Jeg kiggede efter den krølhårede dreng i alle rummene men kunne ikke finde ham. "Hvem leder du efter?" Jeg vendte mig overrasket om og kiggede på en afslappet Harry. Han stod med sine hænder i forlommerne på hans, overraskende nok, løse joggingbukser. Hans hår sad ud til alle steder, og det lignede, at han havde kørt hænderne mange gange igennem det. Hvilket han sikkert også havde. "Dig," sagde jeg, og trådte et skridt tættere på ham. Han hev sine hænder op fra lommerne, lagde dem over kors og lænede sig op ad væggen. Alt sammen uden at tage blikket fra mig. "Hvorfor?" Røv. Han vidste jo godt hvorfor. "Hvad var du ved at sige inden Louis afbrød os?" Han sank en klump, inden han skubbede sig væk fra væggen og gik de fem skridt der var hen til mig. Jeg kiggede op på ham med spørgende øjne. "Jeg... Jeg er-" Kom nu Harry. Sig det! "Jeg er-" Come on, Harry. "Jeg..." Forhelvede da! "Hvad er du, Harry?" Uden tøven fortsatte han nu. "Jeg er forelsket." Oooog? "I dig."

Say whaaaaat?

...

...

...

...

...

...

...

...

Chok.

Kæmpe chok.

Gigantisk kæmpe ch- okay, jeg tror du har forstået det.

Hvordan kunne Harry være forelsket i mig. Mig!

Mig.

Som i Louis' søster.

Oh god! Hvad ville han ikke sige?

________________________________________

Helloooooo!

Mini-mini-chapter til jeeeeer! Og jeg er så fucking træææææt!

Lol... Det her bliver en kort besked, for jeg var oppe klokken seks (hvilket sikkert ikke virker som meget, men det er det altså for mig), så nu sidder jeg her og gaber.

Hvad synes i om kapitlet? Dårligt? Godt? - Jeg ved godt, det er kort, men jeg synes i burde få det nu. Og så har jeg heller ikke flere idéer i mit hoved lige nu. Flopping jule-klippedag! Grr... Nåh. Tak fordi i er så forstående overfor min mangelhed (Er der noget der hedder det?), og det mener jeg virkelig! Tak! :-)

Hvordan har i det? Jeg vil gerne vide hvordan det går med jer dejlige mennesker, så vær sød at kommentere? Jeg trænger til at skrive med nogen!

Nåh, men... Ses!

Christina O. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...