Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤

*Cover af den dejlige Tenna L.*
Lauren Cimorelli på 17 år, er medlem er Cimorelli.
Hvad ingen ved, udover hendes forældre, er at hun er adopteret.
Hendes rigtige storebror, Louis Tomlinson, kan dog huske hende ligeså tydeligt, som da han var 14 år.
Kort efter Louis og Laurens forældre havde bortadopteret hende, endte hun i en bilulykke, så hun ikke kunne huske noget fra før hun var 9 år.
Hvad sker der når Lauren og Louis møder hinanden til et award show?
Vil Louis genkende Lauren?
Vil Lauren genkende Louis?
Vil man kunne se lighederne mellem dem?
Og vigtigst af alt... Får Lauren nogensinde at vide at hun er adopteret?
Følg med i 'Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤'...

141Likes
237Kommentarer
16741Visninger
AA

7. Weird Surprise In The Airport... (Part 1)

*UNDSKYLD FOR DEN ABNORMT LANGE VENTETID!!!*

Mig og Niall var kommet ud af elevatoren, og havde sagt farvel til hinanden.

Han havde egentlig tilbudt at køre mig til lufthavnen, men jeg takkede nej. I starten havde han protesteret og virket ret mystisk, som om han skjulte noget, men jeg fik ham overbevist om at jeg selv kunne komme der hen. Hvilket jeg fortryder nu, da det regner ret så groft. Seriøst! Jeg har det som om regnen voldtager mig! Og oveni det, faldt jeg på vej ud af taxaen, da den var stoppet foran lufthavnen. - Hyggeligt var?

Det syntes jeg også! Kan i mærke ironien? Ja? Det var godt!

Men lige nu venter jeg egentlig bare på udkaldet til mit fly. Ja... Mine søstre havde forladt mig, og havde taget et fly i aftes. Så nu skulle jeg selv til at tage et fly! De idioter... Kan du føle kærligheden strømme ud af mig?

I det mindste havde jeg jo mit kreditkort med mig, så jeg slap for ikke at kunne komme hjem.

"Alle passagerer til Californien bedes gå til gate 3" Lød det i højtalerne, så jeg rejste mig op, og gik imod gate 3.

Det var ikke så nemt som det lød... 

Jeg rendte forvirret rundt og kiggede efter gate 3, men jeg kunne godt se at jeg ikke ville nå flyet hvis jeg ikke spurgte efter hjælp. Så det gjorde jeg.

Jeg gik hen til en dreng der stod med ryggen til mig.  Han havde en grøn cap og en stor hættetrøje på.

Jeg prikkede drengen på den højre skulder, så han vendte sig om. Og jeg mødte et par dybe havblå øjne, som jeg ikke havde regnet med at se hurtigt igen.

"Lauren?" Spurgte han forvirret, men glad om.

"Niall?" Jeg kiggede forvirret på ham, men fik hurtigt et stort smil på læberne.

Han trådte et skridt frem og trak mig ind i et stort kram. Helt klart det en Directioner ville kalde for et såkaldt 'Horan-Hug', for han løftede mig en smule fra jorden, så jeg måtte klamre mig til ham.

Da han satte mig ned igen kiggede jeg lidt forvirret på ham.

"Hvad laver du egentlig her i lufthavnen?" Spurgte jeg ham nysgerrigt om, men han smilede bare lumsk til mig.

"Glemte jeg at sige, at mig og de andre drenge skal til Californien?" Sagde han uskyldigt, med et lille grin.

Jeg slog ham halv-hårdt på skulderen, inden jeg huskede hvad jeg skulle.

"Hvor fanden er gate 3 så?" Spurgte jeg opgivende, da jeg som sagt havde løbet rundt efter den, men jeg kunne jo ikke finde den.

Det var jo ikke fordi den bare dukkede op ud af det blå vel? Det ville være sejt... Har i set asdfmovie? Random spørgsmål...

"Kom, så viser jeg dig hvor det er!" Sagde han med et grin, inden han trak mig afsted i den retning jeg lige kom fra.

Så kom jeg lige i tanke om noget... "Niall... Hvor er de andre drenge?" Spurgte jeg usikkert, da det ikke ligefrem var Louis og Harry jeg havde mest brug for at se lige nu.

"De er henne ved gaten" Han stoppede, men forsatte så efter et par sekunder igen. "Jeg skulle bare have smidt noget papir ud"

Han sendte mig et smil ,og jeg gengældte det med et lidt mindre et, da han godt lige kunne have fortalt mig at han skulle med samme fly som mig.

"Du må ikke være sur på mig..."

Han kiggede 'trist' på mig, falsk selvfølgelig, så jeg gav ham en lille lammer (Igen).

Jeg rystede kort på hovedet af ham, og sendte ham et smil.

”Sidste udkald til Californien i gate 3!” Lød det i højtalerne, så jeg kiggede utålmodigt på Niall. Han havde også hørt højtalerne, for han tog min hånd, og trak mig af sted mod en gate. Sikkert gate 3…

Eller ville der være et eller andet galt. Right?

Jo, det ville der!

Måske ville han kidnappe mig?

Det er Niall Horan… Han er kendt. Hvorfor skulle han bruge tid på at kidnappe dig? Eller… Os, Mig!?

Det var først da vi var henne ved gaten, og derved også drengene, at jeg huskede på at jeg skulle sidde i et fly med Louis og Harry i så lang tid (Aner ikke hvor lang tid det tager fra London til Californien, men jeg vil gætte på at det tager laaaang tid…). Og også de andre drenge, som Louis og Harry sikkert havde sagt det hele til.

Men hvordan kan det så være at Niall ikke havde nævnt det for dig i elevatoren? Og hvorfor havde han ikke skældt dig ud? Og hvorfor kyssede han dig? Og-

Og så siger vi tak til mine tanker!

De kan godt tage overhånd engang imellem… Tag jer ikke af dem.

Tilbage til drengene! Måske kunne jeg snige mig udenom dem… Eller måske kunne jeg stikke af fra Niall? Nej, det ville han aldrig lade mig-…

”Hey guys! Lauren her vidste ikke hvilken gate hun skulle hen til, så jeg hjalp hende lige…”

Niall’s ord afbrød mine tanker, og dermed også mine planer om at stikke af.

Det at jeg vidste det var drengene han snakkede til gjorde mig nervøs. Men også det at jeg skulle sidde i et fly med dem gjorde mig nervøs.

Dumme karma!

Du kan ikke bare skyde skylden på karma…

Jo jeg kan så!

Fint, gør hvad du vil. Men jeg vil stadig have retten til at sige ’hvad sagde jeg’…

FINT!................... Vent hvad? Hvad skal du kunne sige ’hvad sagde jeg’ til?

Du kan ikke bare skyde skylden på karma. Så når du engang sige/laver noget dumt til drengene, eller foran dem, vil jeg have lov til at sige 'hvad sagde jeg'...

"Lauren...?"

Niall's hånd kørte foran mit ansigt, og han blev ved med at sige 'Lauren, Lauren, Lauren'.

Jeg rystede kort på hovedet, og glippede med øjnene, hvilket fik ham til at smile lettet.

"Velkommen tilbage til jorden!" Udbrød han, inden han flækkede af grin.

Jeg rystede smilende på hovedet, inden jeg vendte min opmærksomhed mod 'de andre drenge'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...