Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤

*Cover af den dejlige Tenna L.*
Lauren Cimorelli på 17 år, er medlem er Cimorelli.
Hvad ingen ved, udover hendes forældre, er at hun er adopteret.
Hendes rigtige storebror, Louis Tomlinson, kan dog huske hende ligeså tydeligt, som da han var 14 år.
Kort efter Louis og Laurens forældre havde bortadopteret hende, endte hun i en bilulykke, så hun ikke kunne huske noget fra før hun var 9 år.
Hvad sker der når Lauren og Louis møder hinanden til et award show?
Vil Louis genkende Lauren?
Vil Lauren genkende Louis?
Vil man kunne se lighederne mellem dem?
Og vigtigst af alt... Får Lauren nogensinde at vide at hun er adopteret?
Følg med i 'Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤'...

141Likes
237Kommentarer
16743Visninger
AA

3. The First Award, And The Live Performance...

*Jeg syntes virkelig at i burde lytte til Christina Perri når i læser mine movellaer, for stort set det eneste jeg hører for tiden det er Christina Perri. Jeg er simpelthen helt vild med Jar Of Hearts, og A Thousand Years*

Lauren's P.O.V.

Vi var nu kommet forbi alle paparazziaerne,  og var kommet ind i bygningen.

De få glimt jeg havde nået få af bygningen inden vi var inde, var fantastiske. Der var måske hundrede spotlights der kørte rundt på bygningen og himlen, der var et kæmpe skilthvor der stod 'MTV Music Awards'.

Glemte jeg at fortælle at det var MTV Music Awards vi skulle til?

Ups... MIN FEJL!

Vent... Hvorfor snakker jeg med mig selv?

Jeg kan jo ikke glemme at fortælle noget til mig selv, for jeg ved det jo allerede i forvejen?

"Lauren... Kommer du?" Grinede Lisa, og det gik op for mig at jeg var gået i stå. Jeg rakte tunge af hende inden jeg smuttede efter de andre. Lisa gik lige bag mig, og hun grinede stadig.

Jeg tæsker hende så meget når vi kommer hjem. Jeg kan jo tydeligvis ikke gøre det her?

Jeg kunne lige se overskrifterne i morgen for mig. "Ung sanger overfalder sin søster under MTC Music Awards!" Nej vel?

Og så skulle artiklen lyde:"Lauren Cimorelli (15 år) overfaldt i går sin storesøster, Lisa Cimorelli (17 år), under MTV Music Awards. Kilder fortæller at de havde et form for skænderi, og derefter overfaldt Lauren, Lisa. Hvad det var de skændes om, og hvad der skete efterfølgende vides ikke med sikkerhed."

Kunne lige se det for mig.

Jeg gik hen og satte mig på en stol, ved et bord, hos mine søstre der fulgte godt med i nomineringerne.

"Og nu til prisen for: 'The Biggest Girlband!'... De nominerede er: Cimorelli!" Lige da han nævnte os, begyndte vi alle at smile stort, for der kommer sådan et spotlight på en,  og man kommer op på en kæmpestor skærm bag værten/værterne.

"Little Mix!" og så gik spotlightene videre til de næste, som så var Little Mix. Jeg respekterer dem virkelig. De synger fantastisk.

" Og, Aly And Aj" (Jeg vil gerne lige sige at jeg syntes de synger fantastisk, men jeg ved ikke om de er 'in' lige for tiden, jeg fik bare problemer med pigebands, da det ikke lige er pigebands jeg hører mest af...)

Jeg vil gætte på at vi alle sad og var spændte.

Jeg var i hvert fald selv ved at sprænges af nervøsitet.

"Og vinderen er........" og så holdte han en af de der mega trælse pauser, hvor man bare er ved at dø.

"CIMORELLI!" Råbte han ind i mikrofonen, og os piger rejste os op, og gik op mod scenen.

Inden vi gik der op, fangede vi hinandens hænder. Vi endte med at gå op på scenen, sådan at Amy gik yderst, så kom jeg, så kom Lisa, så Dani, så Christina og til sidst kom Katherine. Som rosinen i pølseenden.

Vi løftede vores hænder, så vi stod midt på scenen med hænderne oppe i luften.

Christina slap Dani og Katherine, og gik hen og tog imod awarden.

"I ved virkelig ikke hvor meget det betyder for os!" Sagde hun ind i mikrofonen, hvilket fik mig til at smile. Det var lige mine ord hun brugte. Hun kunne ligeså godt have taget dem ud af min mund.

Hvordan kan vi allerede have vundet en award?

Det føltes som om det var igår Cimorelli opstod. Som om det var igår vi fandt ud af at vi har et talent. Som om det var i går Dani kom med i gruppen.

Alle minderne kørte rundt i hovedet på mig, da jeg stod og kiggede ud over mængden af kendte.

Tænk at vi er nået her til, kun ved hjælp af youtube.

Jeg kiggede lidt ud på folk, imens de andre snakkede. Mit blik kørte fra kendt til kendt, men stoppede dog ved én person.

En person der sad næsten helt henne ved 'scenen' eller 'podiet'.

Det var en dreng, han måtte være cirka 20 til 21 år, han havde smukke gråblå øjne ligesom... Mig selv. Nu når jeg tænker over det var mange af hans træk faktisk ligesom mine egne, men da jeg så ind i de øjne dér. Jeg kunne kende dem fra mig selv. (Vi siger bare lige at hendes øjne er gråblå, for jeg ved altså godt at de er brune)

Da man jo skal være to for at kigge hinanden i øjnene, kiggede han så også mig i øjnene. Jeg var næsten sikker på at vi måtte være et spejlbillede af hinanden.

Jeg kunne mærke en af pigerne tage fat i min hånd, og begynde at trække mig med sig. Det gjorde desværre at jeg blev nødt til at afbryde øjenkontakten med drengen.

Eller manden.

Fyren?

Kald ham hvad du vil...

Se, nu gør jeg det igen! Altså snakker med mig selv i hovedet. Det er da lidt mærkeligt right?

Jeg kiggede op fra gulvet for at se hvem der var der havde fat i mig, og jeg opdagede da også hurtigt at det var Lisa.

Da vi havde fået os sat ned på stolene igen, kiggede jeg på Katherine, da hun var den der sad mig nærmest.

"Katherine?" Jeg prøvede at få hendes opmærksomhed. Hvilket jeg også fik.

"Hvad er der?" Hun kiggede hen på mig, med et smil på læberne. Sikkert over den hyggelige stemning, og over at vi har vundet aftenens første award.

Awarden ligner en rummand eller sådan noget, der står og holder et flag, og så er den i sølv.

"Den gruppe drenge på..." Jeg holdte en pause, for jeg skulle lige have lidt tid til at tælle hvor mange de var.

"Fem. Hvem er det?" 

Imens jeg snakkede, pegede jeg mod dem, så hvis en af dem vendte sig om lige nu, ville de kunne se mig, Lille Lauren her, pege på dem.

"Aj, kan du ikke se hvem det er?" Katherine kiggede chokeret på mig, så hun kom til at ligne en gris med næse og det hele.

"Nix...?" Svarede jeg ærligt, for det ville jo ikke hjælpe noget at lyve. Og jeg ville altså ikke til at vente på at de kom op på podiet/scenen for at få en pris.

"Søde... Det er One Direction" Svarede hun til mit spørgsmål, og nu var det min tur til at kigge chokeret på hende.

"What? Hvorfor kunne jeg ikke se det?" Sagde jeg med et, helt sikkert mærkeligt, ansigtsudtryk, så Katherine begyndte at fnise.

"Hvorfor?" Spurgte hun så pludseligt, men jeg kunne jo ikke fortælle hende det.

"Ikke for noget" Mumlede jeg stille og kiggede op mod scenen, hvor Taylor Swift var igang med at synge. Jeg tror at det var 'Red', hun var igang med.

Der er kun én af drengene fra One Direction der har gråblå øjne. Hvorfor har jeg ikke lagt mærke til det noget før?

Eller, det vil sige... Det har jeg faktisk, men jeg har aldrig tænkt nærmere over det.

Hvordan kan jeg ligne Louis Tomlinson  meget?

"Lauren? Vi skal til at gøre klar til at vi skal på!" Sagde Christina lige ud foran mit hoved, hvilket fik mig ud af min 'trance', og tilbage til menneske mylderet af kendte.

"Okay.." Svarede jeg stille, og fulgte så efter Christina. De andre måtte vel være gået?

Vi kom ind i et hvidt rum, hvor der stod seks stole, foran et laaaangt spejl, der gik fra den ene ende af lokalet til den anden. Der rendte stylister rundt, og også nogle få vocal coaches.

Vi blev alle trukket ned i hver sin stol, og så tjekkede stylisterne vores makeup og hår. Der var en stylist der puttede noget glimmer halløj på min ene kind, og hvis jeg ikke tog meget fejl, kom det til at forestille et ret stort hjerte.

Hun strammede lige mine 'rottehaler', og satte pandebåndet ordentligt.

"Sådan!" Sagde hun henrykt, da hun var færdig med mig.

Jeg skyndte mig at rejse mig op, og så at de andre var klar. De havde også fået noget glimmer i hovedet. Christina havde det et godt stykke under det ene øje. Katherine havde fået en stjerne på den samme kind som mig. Amy havde fået en fem - seks palietter klistret på den højre kind. Lisa havde fået et lag lipgloss der glimtede på hendes læber, og så havde hun fået lagt en ny øjenskygge, der bestod af... Guess what? Glimmer. Dani havde de ikke rigtig fået makeup på, for hun er køn nok i sig selv.

Det er vi selvfølgelig alle sammen, men Dani er også kun tolv, så hun behøver ikke det helt store. Hvad jeg kunne se hun havde på, var mascara og lidt pink lipgloss.

Som sagt: Ikke det helt store.

"Så Tøser. Så skal i på!" Var der en eller anden mand jeg hverken kunne navnet på, eller kendte. Men det giver jo også sig selv at jeg ikke kan hans navn når jeg ikke kender ham.

Vi gik ind i på en lang række med Dani først, og så videre op med alderen.

Folk begyndte at klappe da vi kom ind, hvilket fik et smil på alle vores læber.

Det eneste man kunne se nu var et skarpt lys, da de havde skruet betydeligt meget op for spotligtene.

Jeg kiggede hen på de andre piger, og smilede betryggende til dem. Især Dani. Vi vidste alle at hun meget nemt bliver nervøs i disse situationer, hvor vi skal stå og synge for kendte, og at det oven i købet bliver sendt på tv, gør det ikke ligefrem nemmere.

Musikken til 'Million Bucks' startede, og Amy startede ud.

"I don't need a thousand people screaming my name. I don't need ovemight hollywood fame. I don't need platinum records up on wall. I don't need a Lamborghini in the garage."

"Oh-oh-ohhh" Sang vi andre piger ned i mikrofonerne, og jeg er næsten sikker på at de andre smilede mindst ligeså meget som jeg gjorde. 

"Those things won't last forever." Fortsatte jeg den, og jeg gav den virkelig alt hvad jeg kunne. Det ville være dumt at gøre sig selv til grin nu.

"Oh-oh-ohhh"

"What I got is so much better" Sang var virkelig mit liv, og min passion. Jeg tror at vi havde det sådan alle sammen. Det burde vi i hvert fald have. Ellers ville der være noget galt.

"You and me on a summer night. Park that car. Dancin' in the headlights." Lisa tog over, og jeg misunder faktisk hendes stemme. Den er så... kraftfuld. Det sjove er at hun altid har misundet min stemme, fordi hun syntes den lyder anderledes end de andres. Jeg modsiger hende ikke, for min stemme er en smule anderledes end de andres.

"You and I, late night drives. Your hand in mine. And all your time." Sang vi sammen, og det er bare som om vores stemmer klinger perfekt. Jeg har dog altid syntes at min har været en smule ude af kurs, i forhold til de andres, men de har altid sagt at de også har det sådan. Og jeg tror på dem. Selvfølgelig gør jeg det! "I don't need money in my pocket, diamonds on my neck. The time i spend with you, I know i'll never forget. You and me-" Tog Lisa den igen. "Is more than enough. Cuz' you make me feel like a million bucks" Sang vi alle sammen.

Så tog Dani over, og sådan blev vi ved igennem hele sangen.

Da vi var færdige med at synge, blussede spotlightet en smule ned, og folk begyndte at klappe.

Vi bukkede fornemt men begyndte så at grine, og så gik vi ned fra scenen.

Det sidste jeg nåede at se inden jeg gik ned fra scenen, var et par gråblå øjne der borrede sig ind i mine.

--------------------------------------

*OBS... Ikke rettet igennem...*

Hey!

Andet kapitel... Hvad syntes i?

Jeg har prøvet at få lidt flere... Detaljer med i dette kapitel, men jeg har bare et eller andet der gør at jeg ikke kan finde ud af at beskrive detaljer ordentligt...

Jeg føler mig faktisk lidt dum, for jeg har brugt stort set hele dagen på det her ene kapitel...

Knusser!

Christina!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...