Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤

*Cover af den dejlige Tenna L.*
Lauren Cimorelli på 17 år, er medlem er Cimorelli.
Hvad ingen ved, udover hendes forældre, er at hun er adopteret.
Hendes rigtige storebror, Louis Tomlinson, kan dog huske hende ligeså tydeligt, som da han var 14 år.
Kort efter Louis og Laurens forældre havde bortadopteret hende, endte hun i en bilulykke, så hun ikke kunne huske noget fra før hun var 9 år.
Hvad sker der når Lauren og Louis møder hinanden til et award show?
Vil Louis genkende Lauren?
Vil Lauren genkende Louis?
Vil man kunne se lighederne mellem dem?
Og vigtigst af alt... Får Lauren nogensinde at vide at hun er adopteret?
Følg med i 'Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤'...

141Likes
237Kommentarer
16738Visninger
AA

5. "Lauren, Meet The 'Annoying' Harry Styles"

*Ikke Rettet Igennem!*

 

"Der skete ikke noget Harry..." Prøvede Louis at redde den, men alle og enhver ville kunne høre at han løj. Man kunne sikkert også se det på ham, for hans stemme rystede virkelig. Ikke som om han skulle til at bryde sammen, men mere af nervøsitet.

"Sig mig lige, hvor dum tror du at jeg er Louis?" Sagde Harry, med en stemme der var fuld af vrede og skuffelse. Mest skuffelse.

"Det ved jeg ikke..." Sagde Louis, utroligt lavt, og jeg kunne lige se hans forpinte udtryk for mig. Ikke at mit måtte være meget bedre, men... Det var jo trods alt hans ven der stod og råbte-snakkede - da det ville være dumt at råbe så alle kunne høre ham - til os.

Mit blik flakkede fra Harry, og ud i rummet bag ham. Cheryl Cole var i gang med at synge ude på scenen. Hvilken sang det var vidste jeg ikke. Det er ikke fordi jeg er seriøst stor fan af Cheryl...

"Hvad tror du ikke Eleanor vil sige?" 

Harry hævede stemmen en anelse, hvilket fik mig til at krympe sammen igen. Også selvom det ikke direkte var mig han snakkede til. Han snakkede nok mest til Louis. Hvis ikke han var den eneste han snakkede til. Der var jo selvfølgelig også den mulighed at han bare ignorerede mig.

Hvordan kunne jeg kysse med en dreng jeg lige har mødt? Og så en der er 6 år ældre end dig! Skam dig Lauren... Jeg er virkelig skuffet!

Og så har han oveni købet en kæreste! En fucking kæreste.

"Lauren, du skal bare gå tilbage til dine søstre. Jeg skal have en lang snak med Louis her!"

Sagde Harry vredt, imens han pegede skiftevis på Louis og Mig.

Jeg nikkede stille, og bed mig hårdt i læben, inden jeg begyndte at gå forbi Harry. Jeg kunne mærke både Louis' og Harry's blikke i nakken, da jeg gik mod mit eget bord.

"Hey! Hvad ville Louis Tomlinson med dig?" Spurgte Christina, med en drillende undertone, da jeg kom tilbage. Jeg var faktisk ikke i humør til deres drillerier, af gode grunde, men jeg tvang dog et lille smil frem. 

"Ikke noget" Mumlede jeg lavt, inden jeg satte mig på min plads, og kiggede ligegyldigt op på scenen, hvor Selena Gomez havde taget over.

"Ikke noget" Efterabede Lisa drillende min stemme, så de andre fik et mindre grineflip.

"Gider i ikke bare at stoppe?" Sagde jeg en smule irriteret, da de blev ved med at grave i det, og være fucking belastende.

"Hvorfor?" Spurgte Dani kækt, men dér gik min grænse altså.

"For fuck i helvede da også! Kan i ikke være fucking ligeglade?" Svarede jeg en smule højt. Dog ikke så højt at de andre borde kunne høre mig.

"Jamen vi vil gerne vide det" Sagde Amy med et stort smil om læberne, der - rent ud sagt - var pisse provokerende. I hvert fald ifølge mig.

"Bland jer udenom!" Sagde jeg rasende, inden jeg rejste mig op, og små-luntede hen mod udgangen. Jeg nåede dog aldrig udgangen, da jeg stødte ind i en person.

"Undskyld..." Mumlede jeg, og skulle lige til at gå videre, men personen tog fat i mit håndled.

"Lauren..."

Jeg kunne tydeligt genkende den stemme. Det var Harry Styles der stod foran mig. Ikke at jeg havde den vildeste lyst til at snakke med ham.

"Hvad?" Sagde jeg irriteret, og mine øjne udstrålede sikkert det samme som min stemme. Irritation.

Han bed sig i læber, og blinkede et par gange. Sikkert over min hårde tone, men jeg var ligeglad.

Hvis nogle jeg kendte kunne høre mig nu, ville de sikkert ikke kunne kende min stemme. Den var altid 'glad og positiv', som min mor siger.

"Jeg ville bare sige at... Det nok ville være bedst hvis du holder dig væk fra Louis" Sagde han en smule usikkert, men samtidig en smule selvsikkert.

Jeg blinkede overrasket og irriteret med øjnene et par gange.

"Harry... Vi lod os bare rive med af stemningen! Intet mere, intet mindre..." Svarede jeg ham, hvilket fik et minimalt smil frem på hans læber, som han sikkert håbede på at jeg ikke så. Det gjorde jeg så...

"Hvad smiler du af?" Hvæsede jeg af ham, da jeg ikke syntes at han burde smile lige nu. Uanset hvor stort smilet var. Hans smil forsvandt da også ret hurtigt.

"Ikke noget" Mumlede han, og kiggede væk. Hvorfor - Undskyld mit sprog - fanden opfører han sig sådan der?

"Nå, men kan jeg så gå nu?" Sagde jeg skarpt, og begyndte at gå ud af døren, ud til den røde løber.

Det første jeg mødte da jeg gik ud, var en masse blitzer, og spørgsmål som 'Hvor er de andre?', 'Hvorfor går du nu?' og 'Kan vi få en kommentar?'.

Jeg ignorerede dem, og gik ud til vejen for at finde en taxi. Jeg ville bare finde et hotel og sove på i nat, da jeg ikke rigtig orkede mine søstre.

Jeg fik fat på en taxi, og bad chaufføren om at køre til det nærmeste hotel. Han fortalte mig at det var omkring fem minutters kørsel herfra, så det kunne næsten ikke betale sig, men jeg var sur og træt, så jeg bad ham bare om at køre. Godt at jeg har mit eget kreditkort, og at jeg havde det med!

***

Chaufføren havde sat mig af ved et eller andet hotel, hvor jeg havde fået bestilt et værelse. Lige nu sad jeg på sengen med min mobil. Pigerne havde skrevet til mig, op til flere gange faktisk. Jeg gad bare ikke at svare dem. Jeg var sur... Bare kald mig barnlig, men det var altså hvad jeg var. Sur og irriteret.

Umiddelbart havde de også kontaktet mor, for der var også en besked fra hende.

#Lauren, skat. Hvor er du? Kom hjem, eller skriv i det mindste hvor du er! - Mor#

Enkel, men hurtig skrevet, besked. Typisk mor... Hun har altid for travlt til at lave noget med os. Hun er der kun når vi skal lave videoer. Og ja, det er faktisk hende, udover vores storebror Mike, der optager videoerne.

Jeg besluttede mig for at skrive en kort besked til hende, da jeg ikke ville have hende til at bekymre sig. Hun havde jo ikke gjort noget galt.

#Hej mor! Jeg er på et hotel, og jeg regner med at overnatte her. Jeg skal nok selv komme hjem med en taxi, eller noget i den stil... - Lauren#

Jeg sendte beskeden, og lagde mobilen på mit natbord.

Jeg kunne ligeså godt få noget søvn, der var jo ikke rigtig andet at tage sig til.

 

***

Jeg vågnede hurtigt ved at jeg satte mig op i sengen.

Hvor var jeg?

Jeg kiggede mig forvirret omkring, og satte mig op i sengen. Alt fra i går kom tilbage, og jeg begravede frustreret mit hoved i mine hænder.

Hvorfor skal mit liv være sådan her? Okay, jeg indrømmer gerne at det at være berømt ikke er SÅ slemt, men hvorfor det med Louis? Og Harry bagefter... Og mine irriterende søstre, som jeg alligevel elsker overalt på jorden.

Hvad fuck skal jeg gøre? Altså med mine søstre. De er sikkert pisse sure på mig, og så har de garanteret en million spørgsmål! Argh!

Louis og Harry er der ikke noget at gøre ved, for ingen af dem har mit nummer, og vi bor ikke engang i samme by.

Eller, det vil sige... De gør. For så vidt jeg ved, bor Louis og Harry sammen. Så vidt jeg ved...

Jeg rejste mig op, og gik ud på toilettet, der ikke var vildt svært at finde hvor var. Jeg farede sleeet ikke vild. Overhovedet ikke! Ikke én eneste gang. Nix... Nej!

Da jeg kiggede mig i spejlet nikkede jeg anerkendende til mig selv. Mit hår sad kun en smule uglet, men det fik det til at se sødt ud. Min 'makeup' sad ikke i hele fjæset. Kun en smule under øjnene, men det fjernede jeg hurtigt.

Jeg sukkede og gik ud af badeværelset, for at lede efter køkkenet.

Jeg indrømmer det! Jeg farede nemt vild her i 'værelset'. Kan man kalde det dét? Altså et værelse? For det er vel en form for lejlighed, man overnatter på...?

JEG FANDT KØKKENET!!!

Weeeeeeeeeeeeee!!!

KØLESKAB!!!

Køleskab = MAD!

Jeg gik hen til køleskabet, og kiggede i det. Ikke noget mad... Suuuuuuuk!

Jeg gik ud i entréen hvorefter jeg smuttede ud af døren.

Jeg havde allerede samlet alle mine ting, så jeg skulle bare ned og betale for rummet.

Jeg gik hen til elevatoren, og trykkede på knappen hvor der stod 'Reception'.

Elevatordøren var lige ved at gå i, men en.......... Fod blev stukket imellem dørene, så de åbnede igen.

Gæt hvem der kom ind i elevatoren!

Kan du gætte det?

Gæt.....

Tænk dig godt om!!!

Kan du gætte det?

Det tror jeg ikke at du kan!

Den er svær!!!

.

..

...

....

.....

......

.......

........

.........

..........

.........

........

.......

......

.....

....

...

..

.

Niall Horan!

"Oh... Hej" Sagde han genert, da han så hvem jeg var.

"Hej" Mumlede jeg, og kiggede alle andre steder hen end ham.

Pludselig.............................................................

................

..........

......

Gik elevatoren i stå!

"Hvad skete der?" Sagde jeg panisk, da jeg ikke liiiiige havde lyst til at være fanget i en elevator med Niall Horan. Ikke fordi jeg har noget imod ham, men fordi han kender Louis - Fucking - Tomlinson.

"Elevatoren gik i stå" Svarede han mig roligt, inden han gik hen til sådan en form for nødtelefon.

Samtalen mellem ham og pigen i den anden ende foregik nogenlunde sådan her:

"Hvad kan jeg hjælpe med?" Sagde en pige i den anden ende af røret. (man kunne høre samtalen ud i hele elevatoren)

"Vi er fanget i en af jeres elevatorer" Svarede Niall, imens hans øjne flakkede lidt rundt i elevatoren. 

"Ja... Jeg kan godt se at en af vores elevatorer sidder fast. Der kan gå en time......... Til fem timer" Det sidste mumlede hun, så jeg fniste let, men det stoppede brat, da det gik op for mig, at jeg var fanget i op til fem timer med Niall.

Oh, FUCK!

 

**************************************

SORRY FOR DEN LAAAAAAAAAANGE VENTETID!!! (Og det dårlige kapitel!)

Eller... Jeg syntes at den har været ufattelig laaaaaaaaaang!

Hvad syntes i om kapitlet?

Overreagerer Lauren, eller reagerer hun normalt?

Er hendes søskende for irriterende?

Er Harry mærkelig? o.O

Xoxo Christina!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...