Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤

*Cover af den dejlige Tenna L.*
Lauren Cimorelli på 17 år, er medlem er Cimorelli.
Hvad ingen ved, udover hendes forældre, er at hun er adopteret.
Hendes rigtige storebror, Louis Tomlinson, kan dog huske hende ligeså tydeligt, som da han var 14 år.
Kort efter Louis og Laurens forældre havde bortadopteret hende, endte hun i en bilulykke, så hun ikke kunne huske noget fra før hun var 9 år.
Hvad sker der når Lauren og Louis møder hinanden til et award show?
Vil Louis genkende Lauren?
Vil Lauren genkende Louis?
Vil man kunne se lighederne mellem dem?
Og vigtigst af alt... Får Lauren nogensinde at vide at hun er adopteret?
Følg med i 'Adopted... ¤One Direction & Cimorelli¤'...

141Likes
237Kommentarer
17910Visninger
AA

2. Første Kapitel

"Lauren!" Råbte min 'elskede' storesøster, Christina, ude foran døren ind til mit værelse.

Ej, jeg elsker hende, og mine andre søstre: Amy, Katherine, Dani, Lisa og så selvfølgelig Christina. Nogle gange bliver de bare en 'smuuuuule' for meget.

"Der er to timer til vi skal køre" Sagde Christina, inden hun gik hen af gangen.

Hun skulle sikkert hen til sit eget værelse...

Vent lige lidt... Hun gav mig ikke engang tid til at svare!

Retarderede Abe Mongol...

Jeg satte mig op i min blomstrede seng - BLOMSTER! -, hvor jeg lige havde ligget med min computer.

Jeg skulle lige til at rejse mig, men jeg kan simpelthen ikke gøre noget som helst uden min elskede musik!

Hvor blev min computer nu af?

GISP! Den er stukket af.

Den har udviklet ben, og er løbet ind til en af de andre...

Jeg skulle lige til at begynde og græde, da jeg som sagt ikke kan leve uden min computer, men opdagede så at jeg sad på den.

Min eneste tanke: .... Jeg havde faktisk ingen tanke... Jeg var ret blank...

Jeg åbnede en ny fane, og skrev 'Youtube' i søgefeltet. Jeg havde sat den til automatisk at gå ind på min absolutte yndlings sang.

'Good Time', med Owl City og Carly Rae Jepsen, brummede ud af de hvide højtalere jeg har sat til min computer.

"Skru ned!" Kunne jeg høre Dani råbe inde fra sit værelse, der - uheldigvis for hende. - er lige ved siden af mit, og det var ret nemt at høre at detvar mig hun råbte til.

Jeg vil da gerne indrømme at jeg som regel spiller en anelse for højt, og i dag er altså ingen undtagelse.

"JAJA!" Råbte jeg tilbage, da jeg ikke gad at skændes med nogle af mine søstre i dag.

Har jeg ikke sagt hvad det er vi skal?

Vi skal da bare til awardshow med alle de andre kendte...

Ej, nu lyder jeg selvglad, hvilket jeg sleeeeeet ikke er...

Nix... Slet ikke!

Jeg gik hen til computeren og skruede ned fra 100% til 60%.

Lidt teenager har man vel lov at være?

Jeg gik hen til mit pink klædeskab, ja du læste rigtigt: PINK klædeskab... Du skal ikke til at have briller eller noget, vedmindre du allerede bruger briller, men så skal du jo heller ikke til at have dem, så har du dem jo, o-. Okay jeg tror bare at vi stopper her! Ps... Elsk På Pink!<3 -.

"Hvad kan jeg tage på?" Mumlede jeg for mig selv, selvom det egentligt er ret så mærkeligt at snakke med sig selv, kan jeg som regel ikke gøre for det. Det er bare noget jeg gør...

Jeg tog en rød, enkel, knælang kjole ud af skabet, og kiggede lidt på den.

"Nix..." Sagde jeg lidt mut, for det er egentlig en meget sød kjole, og den sidder godt på mig, men den passer bare ikke til et awardshow.

Jeg hængte kjolen på plads igen, og kiggede så videre.

Til sidst fandt jeg en gul flæseagtig kjole, der sidder stramt om taljen, kun har én strop, har sølv glimmer/pallietter på hele brystet og opad stroppen. Til den fandt jeg et par gulstiletter, et par store guld øreringe, et armbånd med en blomst og en sølv clutch, med plads til: Iphone, lipgloss og penge. (LINK I KOMMENTAR!) 

Den hoppede jeg da også 'hurtigt' i. Den sad dog lidt fast, da jeg skulle havde den ned over brystet, da taljen er ret lille på kjolen.

Men jeg fik den på!

Yaaay! 1-0 til mig.

Aha... Aha.. Ahaahaaha!

Nu manglede jeg bare makeuppen, og håret...

Jeg startede ud med håret. Jeg satte det op i to rottehaler, der gik foran mine skuldre. Derefter krøllede jeg rottehalerne, så mit hår ikke havde de mærkelige bølger det rigtigt har. (HÅR I KOMMENTAR!)

"Laureeeeeen! Et kvarter" Råbte Lisa inde fra sit værelse af.

Hey, vent lige lidt!

Hvorfor sagde hun Lauren? De andre skal da skynde sig ligeså meget som mig!

Okay, jeg vil gerne indrømme at jeg har været den sidste ude af døren de sidste mange gange vi skulle noget, men det er da ikke ensbetydende med at jeg bliver det denne gang?

Jeg rystede på hovedet af mig selv, og gik så hen til mit makeupbord med et smil på læberne.

Jeg lagde et par lag mascara, lidt rouge og lidt lipgloss. (MAKEUP I KOMMENTAR!)

"Er du ved at være klar Lauren?" Lød det henne fra døren, men jeg kunne dog hurtigt genkende Amy's stemme.

"Jeps!" Sagde jeg idet jeg vendte mig om, og smilede stort til Amy.

"Wow... Du er smuk søs!" Sagde hun med et lille grin.

"Ja, jeg kan da ikke andet end at sige i ligemåde" Fniste jeg.

Hun  havde en rødlilla kjole med hvide striber på, og så havde hun krøllet håret, så det hang bare slapt ned af hendes ryg.

Hendes makeup bestod af en lyserød øjenskygge, lidt eyeliner, mascara og et lag lipgloss.

"Kom..." Sagde hun og tog min hånd, så vi kunne komme ud til bilen.

*

Vi var nu ankommet og skulle lige til at stige ud af bilen.

De andre havde snakket på livet løs under hele turen, men jeg havde været fuldkommen stille. De ved dog allesammen at inden vi skal optræde skal jeg bruge en smule luft, og mine tanker skal helst være frie og rene.

Ja, det lyder mærkeligt, men det er sådan det er.

Fik jeg fortalt at vi er nomineret til 'Best Girlband', 'The Biggest Breakout Group' og 'The Biggest Girlband'.

Og så var der også lige det der med at vi skulle optræde. Jeg bliver altid så nervøs når vi skal optræde. Jeg er bange for at klokke i det, og synge forkert.

"Kom så Lauren" Kunne jeg høre Katherine sige, lige inden hun trådte ud af bilen.

Jeg rystede lidt på hovedet af mig selv, spændte selen op, og trådte ud af bilen.

Selvfølgelig var jeg da lige ved at vælte, men ellers gik det egentlig fint nok.

Det skal da nok blive en... Spændende, aften.

--------------------------------------------------

Hey Peepz!<3

Første kapitel.... Hvad syntes i?

Er der noget jeg kan gøre bedre?

Jae... Jeg er ikke så god til det med de her beskeder, såe....

Ja.

Knuuuuuuuuuus...

Christina!<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...