Når ensomheden rammer

Historien handler om en pige, ved navn Kathrina. Kathrina er 15 år, og er så småt begyndt på det virkelig liv. Hun har boet i 7 forskellige lande, og hendes forældre har nu bestemt, at flytte hjem til gamle kedelige Danmark, og det er Kathrina langt fra tilfreds med. – Følg med, og læs om Kathrinas nye liv, på en ny skole. – En start, på et helt nyt liv.

1Likes
1Kommentarer
361Visninger
AA

3. Skype

Endelig, tænkte jeg. Endelig! Der er det nye hus. Jeg havde fundet min macbook frem, den lå på mit skød. Jeg have tændt den, skrevet min brugenavn og min adgangskode, jeg skulle bare trykke 'enter' når jeg kom ind. Far kørte op ad den lange snoede grusvej, og et kæmpe enormt hus kom endnu mere til syne end før. Min far slukkede motoren  - Her har.... Han fik ikke sagt mere før jeg brød ind. - Jeg er ked af det, men jeg har noget jeg skal. Og så fløj jeg ud af bilen, med min macbook under armen. Jeg kunne høre far og mor snakke. De snakkede om noget med at ''Hun er lige kommet, hun skal lige vænne sig til Danmark. Vent til hun ser haven, så bliver hun nok sig selv igen.''. Hvad var der med haven? Jeg tænkte over det, men kunne ikke komme i tanke om noget. Jeg var også ligeglad. Lige nu, var det eneste der betød noget for mig, at snakke med Gustav.

Jeg løb op til døren, rev ned i dørhåndtaget, og kom ind. Mærkeligt. Den var ikke låst. Ligemeget. Jeg kom ind i en kæmpe hall, som vi ville kalde det på engelsk. Jeg kunne ikke se nogen side plads i nærmeste omkreds. Jeg små løb ind i det, jeg ville tro ville blive til vores stue. Jeg kunne se en terrase. Jeg løb mod terrasen. Der var en havedør som jeg åbnede. Der var et par trin ned til terrasen. Jeg sat mig på et trin. Jeg fik hurtig internet, og var ved at logge ind på skype. Mens den loadede sig ind, kigget jeg ud over den store have. Jeg kiggede rundt. Nu forstod jeg hvad de havde ment med ''Vent til hun ser haven''. Den var delt op i syv dele. En del, for hvert land vi havde været i. Det var rigtig flot. Mens jeg betragtede haven, kunne jeg høre det lille ''blop'' fra skype. Jeg var logget på. Det var Gustav også. Han havde skrevet en besked til mig, klokken 05:13 i morges. Hold kæft den dreng står tidligt op, får at skrive til mig. Jeg læste beskeden hurtigt igennem. Der stod noget med at han savnede og elskede mig. Hvad adressen var, så han kunne besøge mig. Om jeg kunne lide Danmark. Det smigrede mig alt sammen. De to sidste sætninger var noget helt særligt. Den første var: Kan du lide haven?♥ Jeg var med til at lave den, nede i højre hjørne, er der et sted, vores sted. - Skolegårdens hjørne. Jeg prøvede at få den til at ligne så meget som muligt♥♥*-:

Den anden var: Kommer vi stadig sammen, eller er vi bare venner, som skriver på samme måde?..i:♥♥♥

Om jeg kunne lide haven? Hvad tror han lige om mig? Selvfølgelig kan jeg lide den, hvem kan ikke det? Den sidste sætning..Jeg tænkte lidt over det..Hvis han kunne klare lang distance forhold, så var vi.. Men kun hvis han ville?... Jeg fik tårer i øjnene  Jeg elskede den dreng. Gustav og Kathrina  Kathrina og Gustav! Jeg svarede;.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...