Secret Lovers | One Direction

Da amerikanske Brooklyn Morrison flytter fra sit hjem i Los Angelas til briternes hovedstad, London, møder hun fem unge drenge. Vigtigst af dem alle, Harry Styles og Zayn Malik. De loyale bandmates kommer på alvor på prøve, da de begge falder for den samme pige. Vil det skabe splid i gruppen, eller splid i kærligheden?

72Likes
123Kommentarer
6017Visninger
AA

6. Sick, maybe sick of you

Nialls P.O.V


Vellykket vendte jeg endnu en pandekage på den smørsimrende stegepande, efterfulgt med lyden af Brooks klapsalmer og begejstring. Jep, hun klappede stolt af mig, fordi jeg lavede vellykkede pandekager.

Jeg grinte lidt og lagde den færdige pandekage over i et fad. Brooke var i godt humør i dag, hvilket havde en virkelig positiv effekt på mig. Okay, det lød som om hun aldrig var glad, men indtil videre, havde hun ikke været negativ eller flabet, som hun plejede.

Måske fordi Harry ikke var oppe endnu?

Jeg kiggede på hende med at stort og fjoget smil, da jeg gjorde klar til at stege en pandekage mere. Jeg var overrasket over hendes attitude overfor mig, som den havde været, siden vi stod op. Hun virkede sød og udsendte en masse positiv energi.

Da Brooke i går aftes, var faldet savlende i søvn op af Zayn, havde vi alle været overbevidst over at hun ville blive stiktosset, når hun vågnede og opdagede at hun havde tilbragt endnu en nat i hus med os.

Ingen af os kunne ynde at vække hende. Hun var så stille når hun sov, hvilket vi alle nød. For seriøst, den tøs kunne snakke om de mest underlige ting. Og det var ikke korte forklaringer…


”Liam snorker som en grævling” Mumlede Brooke, da hun gik fordi døren ind til stuen. Jeg rynkede panden og kiggede på hende. ”Mener du ikke, snorker som en bjørn?” Spurgte jeg undrende. Grævlinger snorkede da ikke, gjorde de?

Brooke trak bare på skuldrende og stillede sig på tær, for at åbne et af de øverste skabe. Hun fandt sukkeret og syltetøjet frem og stod bare og gloede i et stykke tid, før hun vendte sig brat om.

”Har i ikke Nutella?” Spurgte hun på en underlig måde, som fik det til at lyde som om, hun havde noget virkelig meget imod os. Men glad for os, var hun jo heller ikke?

”Jo, i den nederste skuffe” Svarede jeg kort og lagde endnu en pandekage på fadet. Brooke bukkede sig ned og åbnede den nederste skuffe, imens en tilfreds lyd undslap hendes mund, da hun fik øje på bøtten med Nutella.

”That ass!” Mumlede en stemme hæst henne fra stuedøren. Brooke rettede sig op i en fart og kiggede dumt hen på Louis, som stod i døråbningen, kun iført et par grå natbukser.

”Havde du ikke en kæreste, du skulle tidligt hen til i dag, huh?” Hun gik lydløst forbi ham og satte Nutellaen på bordet.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, hvilket Louis heller ikke kunne. Det var virkelig et underligt fund, Harry havde slæbt med hjem. Altså ifølge Harry, gik Brooke under navnet, Harrys flirt.

Noget i hendes flabethed overfor ham, sagde at det ikke passede. Men hvad skulle man tro?

”Du er bare misundelig, fordi jeg er optaget” Gryntede han hånligt og satte hænderne på hofterne som en… Som en pige…

”Ja, det er også rigtigt nok” Svarede hun stille og fandt skeer frem til sukkeret. Louis kiggede først på hende som han rent faktisk var hoppet på den, men så gik det ligeså stille op for ham, at det var ironisk sagt.

”Så i to! Gå ind og væk de andre, i stedet for det der” Sagde jeg hurtigt, da Louis skulle give et snærbet svar igen.

Louise forsvandt hurtigt ind i stuen igen, mens Brooke blev og fortsatte med at dække bordet.

”Hvad er der med dig og Louis? For slet ikke at snakke og dig og Harry, jeg forstår det ikke” Spurgte jeg undrende.

Brooke smilede svagt. ”De for den behandling de fortjener” Hendes svar undrende mig kun endnu mere, men mere forklaring orkede jeg alligevel ikke.

”Godmorgen” Mumlede Zayn, da han kom vadende frisk ud i køkkenet. Hans hår var sat og han var allerede i tøjet? Louis var da gået ind for at vække dem for kun et øjeblik siden?  Well, han havde vel været tidligere oppe, selvom det ikke lignede ham.

”Morgen” Svarede Brooke kort og placerede glas rundt på bordet.

”Har du virkelig lavet mad, Niall? Uden at brænde det på?” Spurgte Harry, da han også trådte ind i køkkenet. Mit smil falmede og jeg lod mit blik lande ondt på ham. Harry drillede mig tit med min madlavning.

”Der står havregryn i skabet til dig Harry” Svarede jeg og pegede kort på det. Harry kørte en hånd igennem håret og ignorerede mig fuldstændig, da han fik øje på Brooke og straks var henne ved hende.
Måske var det også dumt at prøve at bestemme over ejeren af huset vi befandt os i…

Den sidste pandekage blev færdig og stolt blev den lagt på fadet. Jeg slukkede for plusset og løftede fadet hen på bordet. ”Der er mad, Liam!” Råbte jeg hurtigt og satte mig ned.

Jeg klaskede en pandekage på min tallerken og smurte den med et så tykt lag Nutella, at de alle sad og kiggede underligt på mig, ja selv Brooke.

”Hvad?” Spurgte jeg uskyldigt og trak på skuldrene. Zayn og Liam grinede bare og spiste videre, Louis kiggede ned i sin mobil og Harry begyndte at snakke til Brooke, som bare prøvede at koncentrere sig om sin mad.

”Kæft, i er underlige” Svarede jeg mig selv og spiste videre.


                      
 

 

Brooks P.O.V


”Fuck jeg er mæt” Stønnede jeg lidt for højt og lænede mig tilbage i den dejlige stol. Stolen var beklædt med læder, ganske frækt, må jeg sige…

Mindst otte gennemgnaskede pandekager lå nede i min mave. Men, de havde smagt så godt!

”Du kan bare lade være med at spise så meget, tykke” Lo Harry og kørte en hånd igennem sit hår, endnu engang. Seriøst, drengen gjorde det jo hele tiden!

”At kalde mig tykke, gir’ dig kun flere minuspoint, Styles” Mumlede jeg fornærmet og tog mig til maven. Morgenmaden kunne let komme op igen, hvis jeg kiggede for meget på ham.

”Minuspoint?” Spurgte Louis og lænede sig frem, for at sætte albuerne i bordet. Ja, idiot nummer 2, havde selvfølgelig sat sig foran mig…

”Ja dem har i begge en del af” Svarede jeg og rejste mig med tallerkenen i hånden. Jeg satte den i opvaskeren og lænede mig dovent op af køkkenbordet.

Louis grinede ironisk og rejste sig op, idet hans mobil ringede. ”Guys, jeg smutter ” Sang han glad og tog sin mobil. Han snakkede med en sukkersød stemme til den person i den anden ende af røret og gik sin vej.

Ad bad… De kaldte sikkert også hinanden for snuskebasse, sukkergris, mamsegøj og alle de der andre kvalmende kærestenavne.

Louis en snuskebasse? Ej, bare nej…

”Ses, Lou!” Råbte Harry og fiskede sin mobil op af lommen. Jeg himlede med øjende og fyldte mit glas op med vand. ”Louis, kommer da i aften, gør han ikke?” Spurgte Liam forsigtigt, da han stilte sig vedsiden af mig, for at smide sin ting i opvaskeren.

”Jo og han tager Eleanor med” Svarede Niall som stadig sad og spiste.

Og jeg troede at jeg spiste alt for meget…

Tsk!

Harry begyndte at pludselig at nynne, mens han sad og fedtede med sin mobil. Alt i alt så han meget koncentreret ud. Jeg begyndte næsten at tro, at han sad og flirtede med en eller anden pige. I det tilfælde, ville det faktisk ikke engang gøre mig overrasket.

Altså, det var Harry vi snakkede om her. Harry Player Styles, som flirtede med enhver pige, bare fordi han kunne.

Hff, og han troede at jeg var en af dem. Forget it Styles!

”Undskyld mig” Mumlede en person vedsiden af mig, som jeg slet ikke havde set fordi jeg stirrede på Harry. Æv, hvorfor gjorde jeg dog også det?

Jeg kiggede hurtigt til siden og så Zayn stå og kigge undrende på mig. Jeg rynkede panden og forstod først at jeg stod i vejen, da han rømmede sig.

”Oh” Mumlede jeg forlegent og flyttede mig, så han kunne komme forbi. Han smilede venligt og fortsatte en i stuen.

Hans øjne viste sig stadig for mit indre blik. De øjne, var til at slå ihjel for.

Seriøst… De øjne der, mums!

”Brooke er vidst gået i stå” Grinte Niall, hvilket fik Harry til at kigge op fra sin mobil. Mine øjne mødte hans og et jag af utryghed gik igennem mig. Og det at jeg følte mig utryg, gjorde mig endnu mere utryg.

Altså min krop var slet ikke van til de følelser.

Først generthed, så nervøsitet og nu utryghed? Hvad fanden skete der lige her!?!

De grinte begge to, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. ”Nej jeg er ej” Vrissede jeg surt og drak mit vand i små mundfulde. Niall trak på skuldrene som om det var et spørgsmål og nappede den sidste pandekage.

Det var som om alt gik i slowmotion, da jeg betragtede Niall spise pandekagen som var blevet dækket til med sukker og syltetøj.

Da den ene bid, førte til den anden, som førte til den næste igen, begyndte det pludselig at røre sig i min mave. Og nej, det var på ingen måde, en behagelig måde den rørte på sig på.

Forvirret over den pludselige følelse i min mave, satte jeg hånden op for munden og mærkede hvordan mit hoved pludselig føltes et kilo tungere.

Harry kiggede på mig med rynket pande og skulle lige til at sige noget, men da jeg satte i løb mod badeværelset stoppede han sig selv. Jeg hørte ham spørge Niall om hvad fanden der lige skete, før jeg smækkede døren op til badeværelset og bøjede mig ned over toilettet.

Imens pandekagerne fandt sin vej ud, kunne jeg mærke et par tåre løbe ned af den ene kind. Jeg nåede hurtigt at tørre dem væk, da flere pandekager valgte at komme op.

Et par varmer hænder rørte blidt min nakke, da mit hår blev trukket væk fra ansigtet.  Jeg kunne høre flere personer komme ind på badeværelset, mens de undrende spurgte hinanden hvad der var sket.

Jamen, jamen. Den person som kunne gætte jeg kastede op, vandt en stor præmie. Jeg tvivlede et øjeblik på om nogen af dem, var kloge nok til at vide det, men drengene var jo heller ikke hjernedøde.

Selvom det var førstehåndsindtrykket…

Endelig stoppede pandekagerne med at flygte og træt lænede jeg mig op af væggen. Det måtte være slemt at bo nede i min mave, siden den afsked der.

Zayn sad på hug vedsiden af mig, så jeg gik ud fra at det var ham som havde holdt mit hår. Evigt tak til ham. Bræk i håret = Ikke godt! Lad være med at prøve det.

”Er du okay?” Spurgte Niall som stod i døråbningen sammen med Harry. Jeg kiggede langsomt op på dem og nikkede kort. Zayn lagde hovedet på skrå og kiggede vantro på mig.

”Er du sikker på det?” Spurgte han hurtigt. ”Ja” Sukkede jeg og tog mig til hovedet. Jeg
måtte lade være med at spise så meget. Min mave blev overfyldt, men hey, jeg var sulten!

Alle fire drenge stod og kiggede uroligt på mig, hvilket inderst inde gjorde mig ganske irriteret.

Zayn rakte en hånd ud mod mig, da jeg forgæves prøvede at rejse mig op. Jeg tog tøvende imod den og kom op på benene. Drengene havde nu for anden gang set mig i syg tilstand.

Ja, man kunne vel godt sige at det også var en slags syg tilstand, da jeg havde været fuld. For altså, når Brooke her var fuld, så var hun ikke heeeelt normal.

Så charmerende jeg dog var!

”Vil du have et glas vand eller noget?” Spurgte Harry og trådte helt ind på badeværelset. På en måde så han faktisk bekymret ud, hvilket i den grad overraskede mig. Drengen havde måske alligevel følelser for andre.

Wow.

Okay tilbage til virkeligheden.

”Nej tak, Harry. Jeg tror bare jeg tager hjem nu” Svarede jeg og skulle lige til at gå forbi ham, men blev stoppet da han trådte ind foran mig.

”Jeg kan da ikke lade dig tage hjem i den tilstand” Kommenterede han alvorligt, men kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt.

Jeg sukkede inderligt. ”Harry, jeg har det fint! Jeg var alligevel også på vej hjem” Mumlede jeg en smule hårdt. Vi kiggede hinanden dybt i øjende et stykke tid, som om vi havde en intens stirre-konkurrence.

Harry havde grønne øjne, fed info…

”Måske skulle du ligge dig ned og slappe af, før du skal nogen steder” Mumlede Liam bag Harry. De andre gjorde sig enige med Liam og nikkede.

Suk.

”Okay så” Sukkede jeg irriteret. Harry smilte og nikkede tilfreds. ”Men ikke særlig længe” Tilføjede jeg alvorligt.
                        

 

Jeg kunne ikke lade være med at sukke, da jeg greb ud efter min mobil og så hvad klokken var. Jeg havde slet ikke tænkt mig at blive så længe, men drengene insisterede på at jeg blev lidt længere.

Eller faktisk tvang de mig.

Og så slog de mig!

Okay, det gjorde de ikke. Men jeg var trist og gad bare hjem. Hvis bare en af dem kunne give mig et trælår, så jeg havde en grund til at løbe skrigene væk.

Og ja, at skrige var nødvendigt!

”Har du det bedre?” Hviskede Harry i mit øre med en blid og forførende stemme. Han sad helt tæt op af mig i sofaen med armen om min skulder. Jeg følte mig ganske vidst, meget frastødt af det, men når jeg rykkede mig, rykkede han med. Så jeg orkede ikke kæmpe imod længere.

Men til gengæld sad jeg godt og varmt.

”Ja” Svarede jeg så alle kunne høre det. Zayn så hurtigt over på mig med et spørgende blik. Men måske lød det også lidt underligt, at jeg midt i stilheden sagde ja.

Vi sad stille i stuen og så MTV, hvorpå et program om rigmænd kørte. Sjovt nok var ingen af de rige lækre.

Jeg lagde mit hoved på Harrys skulder og kunne ikke lade være med at smile tilfreds, da han ikke sagde noget til det. En dum kommentar om at jeg var vild med ham, orkede jeg simpelthen ikke.

Men mit gode øjeblik blev ødelagt, da hans mobil begyndte at vibrere. Han fumlede rundt i sine lommer efter den og rejste sig op. Jeg rettede mig op og satte mig tilbage i sofaen.

”Hej Louis” Smilede han og fandt sin vej ud af stuen. Kulden overtog straks min krop og hurtigt flåede jeg tæppet tæt omkring mig.

”Fryser du?” Lød det over fra den anden sofa. Mine øjne mødte Zayns og stille nikkede jeg. Faktisk frøs jeg af helvedes til, men det behøvede han ikke at vide.

”Vil du have noget the?” Spurgte han og rømmede sig, da hans stemme var lidt hæs.

Ej, det var da frækt.

”Jo tak” Svarede jeg og sendte ham et venligt smil. Han nikkede og rejste sig hurtigt op fra sofaen. Jeg fulgte hans bevægelser, uden helt at vide hvorfor, men det gjorde jeg bare. Han var da meget elegant.

”Jeg vil også have noget” Brummede Niall pludselig og smilede hurtigt til ham, før han igen vendte sin opmærksomhed mod fjernsynet.

Zayn hævede det ene øjenbryn lidt. ”Jamen, okay” Mumlede han og satte kurs mod køkkenet. Jeg kiggede efter ham og før jeg vidste af det, rev jeg tæppet væk og fulgte efter ham.

Jeg lød farlig.

Han roede sig kort i håret og fik først øje på mig, da vi var noget helt ud i køkkenet. ”Jeg vil bare hjælpe dig” Sagde jeg hurtigt.

Han nikkede og tog en elkedel frem og hældte vand i den. Jeg bed mig i læben og kiggede rundt. Jeg vidste ikke rigtig hvor jeg skulle gøre af mig selv. Følelsen var underlig. Jeg plejede aldrig at være genert eller nervøs.

Ikke før jeg mødte Harry. Og de andre, men det var værre med Harry. Jeg forstod ikke en pind. Jeg kunne ikke fordrage Harry. Alt ved ham var bare så… Harry-agtigt.

Jeg rystede ivrigt på hovedet.

Brooklyn Morrison var fandme ikke genert!

Selvsikkert gik jeg hen til Zayn og hoppede op på køkkenbordet. Han kiggede hurtigt på mig og smilte skævt, imens han bøjede sig ned, for at tage nogle tebreve frem.

Der var ingen tvivl om at jeg kunne tænde Zayn hvis jeg satte mig for at gøre det, hvilket gav mig en følelse af magt. Zayn var lækker, mystisk, sød, men dog en smule mere følsom end Harry.

Han gjorde mig egentlig lidt interesseret, men mere var der heller ikke. Jeg vil ikke have noget sammen med nogen af dem.

Han satte en glaskrukke med tebreve vedsiden af mig og fandt nogle teskeer i en anden skuffe. Jeg betragtede ham lidt og kom i tanke om, jeg faktisk ikke hjalp.

Men det gjorde jeg alligevel aldrig.

Det sagde min far også altid. Bah, jeg hjalp da altid mig selv? Altså burde det da være nok. Men nikke, nikke nej!

”Sej tattoo” Røg det ud af mig, da mit blik endte på hans ene arm. Jeg lod en finger glide stille over den. Den var faktisk sej, uden pis.

Han grinte lidt, men på en underlig måde. ”Æh, tak” Smilede han og kiggede på den tattoo jeg mente. Jeg bed mig i læben endnu engang og holdte øje med hans overarme.

For hvor sejt ville det ikke være hvis han fik gåsehud?

”Zap!” Mumlede jeg, hvilket lød ret dumt. ”Zap” Gentog Zayn og nikkede.

Jeg fjernede langsomt min finger og kiggede på alle de andre tatoveringer han havde. Jeg var fristet til også at røre dem, men jeg valgte at lade være.

”De er flotte” Komplementerede jeg.

Zayn kiggede kort op i mine øjne. ”Har du selv nogen?” Spurgte han. Jeg rømmede mig, mens tankerne fløj igennem mit hoved. Jeg vidste ikke om jeg bare skulle lyve.

Og ja, som sædvanligt, det gjorde ondt at tænke meget.

”Ja, en enkel” Svarede jeg lavt og slet ikke så selvsikkert som jeg ville have haft det til at lyde.
Det band rustede min selvtillid. Åh, gud.

Slå dig selv i hovedet og kald dig Børge, Brookeskat!

Han hævede igen et bryn. ”Hvad er det?” Spurgte han og smilede på en alt for Harry-agtig måde, hvilket fik mig til at krumme tær.

”Ehm, bogstaver” Jeg smilede akavet og bredte skulderene lidt ud.

Zayn brød ud i et hæst grin, imens han fastholdte vores øjenkontakt. ”Bogstaver? Spændende, hvad står der?” Spurgte han igen og åbnede glaskrukken.

Jeg sukkede lidt og bukkede hovedet bagover, hvilket bare fik ham til at grine endnu mere.

Jeg kiggede på ham igen og lagde hænderne i mit skød. ”Der står Made in L.A” Indrømmede jeg forlegent.

Lige i det Zayn lignede en, der skulle til at kigge forfærdet på mig, brød han ud i et højt grin og rystede på hovedet.

Hvad? Der var sgu da rigtigt! Mine forældre boede også i L.A, da de besluttede at få børn. De lavede dog bare en lille fejl. De fik en mere efter mig. Uff, dårligt valg…

”Du er sgu fin, du er” Grinte han og roede rundt i glaskrukken. Okay det lød ulækkert.

”I know” Jeg trak på skuldrene og nikkede tilfreds. ”Men” Zayn kiggede op på mig igen og smilede skævt og på en fjern måde ganske frækt.

”Hvor har du så den?” Han kiggede på min arme, for at se om jeg havde den der.

”Den sidder på min lænd” Svarede jeg og smilede akavet. Han grinte lidt og fortsatte med at rode i glaskrukken. Han fandt en jordbær og en kanel the frem og drejede om på hælen for at finde to kopper.

”Hvad vil du have?” Spurgte han da han satte kopperne på køkkenbordet vedsiden af mig. Jeg svarede ham hurtigt og betragtede ham, imens han gjorde Nialls og min the klar.

En hældte en teskefuld sukker i hver kop og sluttede perfekt af med at stikke en ske i hver af kopperne og dreje rundt.

The-kongen Zayn!

”Værsgo” Smilede han og rakte mig min kop. ”Tak” Svarede jeg og pustede ned i min the. Han pakkede det hele væk på plads igen på få minutter og stoppede foran mig med et varmt smil.

”Jeg går ud fra at du kan lide det?” Lo han, fordi han hentydede til at halvdelen af koppens indhold allerede var væk.

Jeg nikkede og tog en mundfuld mere. ”Bor du her i nærheden?” Spurgte jeg pludseligt, hvilket gav mig lyst til at smække mig selv en.

Og kalde mig selv for Børge.

Skammens navn…

”Ja, der er ikke så langt. Et par gader herfra tror jeg” Svarede han og tog fat i Nialls kop. Jeg nikkede stift og hoppede ned fra køkkenbordet.

Zayn fulgte alle mine bevægelser da jeg gik hen til døren. Dog stoppede jeg op og kiggede afventende på ham.

Zayn knep øjende sammen, rømmede sig og smilte så. Lød underligt, var underligt. Han åbnede munden, for at sige noget, men klappede den sammen igen. Han gik tættere på mig og kløede sig i nakken.

”Det er vores sidste friaften i aften og vi havde egentlig tænkt os at tage i byen sammen, men vil du ikke med?” Spurgte han forventningsfuldt og gik en anelse tættere på.

Nu blev det min tur til at kneppe øjende sammen.

”I aften?” Spurgte jeg. Zayn nikkede. ”Med jer?” Spurgte jeg igen og Zayn nikkede som før, bare med et lidt underligt ansigtsudtryk.

”Eh” Mumlede jeg tøvende. Han lagde hovedet på skrå og kiggede blidt ind i mine øjne. Fuck mand, han kunne lave hundehvalpeblikket! Gud og han var jo et menneske!

Hvor er du dum og høre på Brooke, tænkte jeg.

”Okaay” Svarede jeg. Altså, hvis der var en ting de skulle vide om mig, så var det at fester var det jeg var bedst til. Jeg sagde aldrig nej! Aldrig! Måske var det bare et svagt led.

Selvom det indebar, mere tid med One Direction drengene… Okay, jeg hadede dem vel heller ikke så meget længere, men alligevel.

”Okay fedt” Smilede han og knugede koppen i sin hånd. ”Fantastisk, det vil jeg glæde mig til” Blandede en ny stemme sig.

Zayn og mig, vendte os halvforskrækket om og så Harry stå og kigge på os med et frækt og snedigt smil.

 

                                                                       
*
                                                         
Brooke spiste alt for meget
Louis kan i nogle tilfælde være en snuskebasse.
Harry kan godt være medfølsom.
Brooke afslørede en yderst underlig tattoo.

 

| Hvad kan det indebære at Zayn og Brooke er kommet på god talefod?
| Har Harry et nyt trick i ærmerne, eller hvad kan grunden til hans pludselige snedighed være?


Tusind tak!
Jeg vil gerne sige tak nu, tak til jer som giver respons, kritik og sætter historien på jeres farvoritlister! Det betyder virkelig meget for mig:-) 
De 50 favoritlister historien ligger på, er måske ikke så meget igen, men hold da op, det gør mig varm og hjertet at i gider følge med!:-D

Jeg har allerede oplevet at lidt af jer, har fulgt mig på Twitter og jeg må da sige, at det er lidt sjovt at se nogle af ansigterne bag movellasprofilen. Jeg følger selvfølgelig tilbage, når nogen følger mig, så det er bare deeeejligt!xD

Fortsæt god dag alle sammen og skriv gerne hvis jeg skal kigge forbi jeres historier, da jeg faktisk keder mig lidt, hehe :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...