Kærlighed ved første blik

Historien handler om pigen Alison Camp, som er femten. Hun bor i en lille by, hvor der kun er en på hendes alder, så hun er ret ensom. En dag kommer der en famillie til byen. Her møder Alison sønnen Jake på en lidt kikset måde. Alison bliver forelsket med det samme.

1Likes
4Kommentarer
383Visninger
AA

2. Mødet med familien

 ”Alison Camp,” siger jeg og rækker hånden frem mod drengen. Han rækker hånden frem mod mig og siger:” Jake Bier.” Han smiler og begynder at gå, hen mod sin familie. ”Kommer du med?” Hører jeg ham råbe. Jeg halvt løber efter Jake, nu står jeg foran manden jeg så før. Han er nok Jakes far.”Mads Bier,” siger manden, og rækker hånden frem. Jeg gør som før, og rækker høfligt min hånd frem. ”Alison Camp.” Han kigger lidt på mig og begynder dernæst at smile. ”Kom med og hils på min kone,” siger han med en glad klang i stemmen. Jeg følger efter ham, som en hund i en snor. Jeg mangler bare lige en hale, hunde øre og snude.. Ja så ville jeg jo ligne en hund. Mine tanker bliver afbrudt, da der står en dame foran mig, med hånden fremme. Jeg kigger lidt nervøst på damen, lige pludselig ryger ordet bare ud af min mund:” Hvad?” Damen begynder at grine en lidt hæs latter, og gentager sig selv:” Jeg er madses kone, Michella.” Jeg trækker lidt på smilebåndet, og gør som før. Rækker hånden frem, og siger: ”Jeg er Camp, Alison Camp.” Damen bryder ud i stor latter. Hvad kan jeg sige, har set James Bond alt for mange gange. Damen stopper med at grine, og begynder at hilse på de andre fra byen, som er begyndt at komme om bord på skibet. Jeg mærker en prikken mod mine ben, jeg kigger ned. Der står de to små børn, som legede med et reb. De kigger op på mig, og råber i kor: ”Vi hedder Cecilie og Nina, vi er tvillinger.” Jeg sætter mig på hug, og kigger på de to piger.” Jeg er Alison,” siger jeg med et smil på læben. Pigerne løber videre.  Jeg rejser mig op, til min forbavselse står Jake foran mig.  Vi får øjenkontakt. Jeg er i himmelen! Smukke smukke øjne, jeg ville dø for dem. Nu overdriver jeg vidst lidt. ”Nå, skal du have en rundvisning?” Spørger Jake, og afbryder mig i mine fantastiske tanker. ”Ja,” råber jeg vildt ivrigt. Pinligt. Jeg kigger på Jake, han smiler bare og begynder at gå. Vi går ned af en trappe, og ender i en form for et køkken. ”Det er så køkkenet,” siger Jake og peger. Jeg hader skibskøkkener, men kan jo ikke bare sige, ad hvor er det grimt. ”Pænt køkken,” ender jeg med at sige.

***

Nu har jeg næsten set hele skibet, men mangler et rum. Jake åbner døren virkelig hurtig. Det minder mig lidt om de der krimiserier, når de skal lede efter morderen i huset. Så åbner de dørene lidt ligesom Jake gjorde. ”Hallo!” Råber Jake, med en sød klang i stemmen. Jeg kigger lidt forvirret på ham. Jeg opfanger hurtigt, at han havde snakket til mig, imens jeg havde været i min egen verden. Igen pinligt. ”øm ja.” ”Jeg sagde, det her er så mit værelse.” Jeg går ind af døren. Det er et virkeligt lille værelse. I det ene hjørne, står en halvstor seng og ved siden af en kommode. Jeg ville dø hvis jeg boede her. ”Det er ikke noget jeg er stolt af,” svare Jake trist. ”Nå, men nu når du har givet mig en rundvisningen, kan jeg jo vise dig byen?” Siger jeg spørgende. ”Det vil jeg meget gerne,” smiler Jake. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad syntes i om den indtil videre? Det ville være dejligt hvis i ville smide en kommentar, eller like den:D Hvad tror i der sker nu? Har Jake mon de samme følelser for Alison, som hun har for ham?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...