Maybe later . . .

Hun er 15 år gammel, og er næsten som alle andre teenagepiger, men der er noget helt galt. Hun er forelsket i en fyr - en fyr der betyder alt for hende, en som virkelig tager hånd om hende og elsker hende, men deres kærlighed er ikke fysisk - og noget siger hende at de aldrig kommer til at have det fysisk.

1Likes
0Kommentarer
429Visninger

2. 2#.

Hendes rolige smil ændrede sig i et splitsekund til et nervøst blik da hendes karakterblad blev udleveret, hun tog fat i det tynde A4-papir og vendte det om og smækkede det på bordet. Det var som om at karakterbladet brændte - hun havde så meget lyst til at kigge men hun var bange for skuffelsen. 
Hvad var det værste der kunne stå? Hun havde været der til alle eksamerne så det var ikke en dumpet karakter hun ville få. Måske rettere sagt et 4 eller et 7 tal? 
"Kig dog på dit karakterblad" sagde hendes 2 bedste veninder Julianne og Kristina.
"Jeg har ikke lyst - jeg er bange for at jeg bliver skuffet" sagde Nathalia. 
"Gider du holde op? Jeg kender overhovedet ikke en som dig som kun kan få mindst 10 i samtlige engelsk prøver." beklagede hendes veninde Julianne. 
Men der var intet underligt i at Nathalia kunne engelsk - hun skrev engelsk hver evig eneste dag, ja faktisk næsten hver evig eneste minut, med hendes kæreste. De var ikke fra samme land - hun fra USA, han fra Tyskland - altså hele 9069.35 kilometer imellem dem. 
Det var en af de mange grunde til hvorfor hendes forhold med ham var hemmeligt. En af de andre grunde til hvorfor hun ikke valgte at sige det var, at hun var bange for, at ingen ville kunne forstå den kærlighed hun følte til ham. Hvem ville nogensinde kunne elske en fyr som man aldrig nogensinde ville kunne komme til at se? Ja det skulle da kun være hende. 

Imens Nathalia sad i sin helt egen verden og tænkte på hendes kæreste tikkede der en besked ind fra ham fra Facebook - hendes veninder så det med det samme og de greb telefonen straks og kiggede deres beskeder igennem, Nathalia kom hurtigt tilbage til virkeligheden da hun kunne se at hendes veninder var i fuld gang med at skrive til ham. 
"Hvad laver i?!" spurgte Nathalia ophidset.
"Vi skulle bare se hvem du skrev med - men tror du ikke ham der er en faker?" grinte Julianne. 
Og det var lige netop det Julianne sagde som gjorde Nathalia mest ked af det. 
Hendes kæreste var "Tom Kaulitz" den berømte guitarrist fra Tokio Hotel, eller det var ihvertfald det han fortalte hende - hun havde aldrig fået det bevist før, og hun troede heller aldrig at hun ville komme til det.
"Tjo.. Det er han da nok - men jeg er da ligeglad. Det er bare fordi jeg keder mig" løj Nathalia. 
Hun ville egentligt ikke lyve men kunne desværre ikke gøre andet, for det ville hendes veninder ikke kunne forstå, og så ville de begynde at synes at hun var underlig. 
Det var ihvertfald det sidste hun nogensinde ville have at hendes veninder synes om hende. 

"Haha, jeg tænkte det nok! For helvede da Nathalia, vi troede lige at du var blevet sindssyg" grinede de begge to, så tårerne trillede ned af kinderne. 
Nathalia kiggede ned af sig selv, ned i sine sammenfoldede hænder i sit skød. Hun var ikke ked af at lyve overfor sine veninder - det var ikke det der var svært. 
Det var svært at hun ikke kunne elske ham offentligt, uden at nogle ville prøve at skille dem ad, og pege fingre af dem. Nathalia tvang sig selv til at trække hendes smil op, og da det halv skæve smil var på sin plads sagde hun "Årh stop da piger - i ved da at jeg ikke er så dum!" grinte hun falsk. 
Heldigvis var hendes veninder ikke lige just de bedste til at analysere så de tog hendes grin som ægte - og ikke falsk som hendes rigtige pointe var.
Klokken ringede ud og Nathalia pakkede hurtigt sine ting ned i sin slidte skoletaske. Egentligt burde hun få en ny, men hun havde aldrig taget skolen seriøs. Jo altså kun i sine engelsk og tysk timer - ellers var der ikke noget ved skolen hun kunne lide. 
Hun farede hurtigt til døren, da hun havde fået sin skoletaske på på ryggen, og gik udenfor til sin cykel, hvor alle hendes andre klasse kammerater stod. 
Pigerne stod sammen og snakkede om en fest de ville holde i weekenden. 
"Det bliver bare verdens fedeste fest nogensinde mand! Vi skal bare være så tæske stive at vi ikke kan huske noget efter den dag!" sagde klassens populære pige Caithlyn. 
Det var alle de andre piger med på - de grinte og viste hinanden billeder af de mange fyre de havde inviteret. 
Nathalia var i gang med at låse sin cykel op. Hun havde akkurat lige sat sin taske op i sin cykelkur da Caithlyn og hendes lille "pigebande" kom hen. 
"Hey Nathalia, du skal da med til festen på lørdag ikke?" 
Nathalia kiggede op på Caithlyn, der lystigt stod og tyggede på sit lyserøde tyggegummi imens flere tusinder SMS'er tikkede ind på hendes IPhone, som faktisk også var pink. 
"Jeg ved ikke helt, jeg tror faktisk jeg skal være sammen med Julianne på lørdag." svarede Nathalia. 
"Julianne? Ej Nathalia, du skal da med til min fest på lørdag! Der kommer masser af drenge, og så kan du jo prøve at få dig en kæreste!" sagde Caithlyn. 
Det var egentligt meget pænt spurgt af Caithlyn, at invitere hende hjem til hendes luksus hus, hos hendes rige forældre der aldrig var hjemme, aldrig blandede sig i deres datters ting - hun kunne gøre hvad hun egentligt havde lyst til. Hun kunne en fredag morgen helt spontant tage et sted hen, og bruge sindssyg mange penge på det, uden det ville rage hende en papand. 
Lige netop den tilværelse havde Nathalia kunne finde sig godt til rette i - at kunne gøre hvad hun havde lyst til, uden at hendes mor skulle råbe af hende og sige at hun var sindssyg selvoptaget og ikke kiggede ud over sin egen næsetip, hun kunne en fredag morgen stå op, tage hendes neonfarvede strømper på og skide en hatfuld på hvad folk ville sige, når hun kom gående i et par sorte bukser, en t-shirt med rød skrift "I'm totally bloggin' this" og de neonfarvede strømper, ned af strøget. 
"Okay, jeg kommer." svarede Nathalia. 
"Fedt du! Jamen så ses vi jo på lørdag til fest hos mig. Pssst.. Dresscode er lårkorte kjoler." fniste Caithlyn, og smuttede videre med sine veninder, som grinte. 
Fedt, tænkte Nathalia. Nu har jeg da også bare rodet mig ud i noget lort, som jeg umuligt kan komme ud af igen. 
Hun satte sig op på sin cykel, og satte sin kurs mod hendes hjem. Under hele cykelturen tænkte hun på festen, og også sin kæreste. Hvad ville han mon sige til det? Ikke fordi at han ville blive sur - men han ville nok synes det var underligt at hun tog med til Caithlyns fest, når de overhovedet ikke snakkede sammen - ja det var faktisk før at Nathalie troede at hun kun var inviteret med for at blive til grin. Caithlyn vidste godt at Nathalia kun snakkede med Julianne og Kristina, og at Nathalia ikke var med til fester. 
Nathalia havde aldrig brudt sig om de fester der var blevet holdt igennem hendes folkeskole tid, til sådanne fester var pointen egentligt ikke at have det sjovt - næh det handlede bare om at man skulle drikke så æske stiv, have sex med for mange (og hvis man så senere gik hen og fik sig en kønssygdom, så kunne ens popularitet stige - ja det kommer da lige på hvem det er!)
Nathalia hoppede af cyklen, og tog tasken ud af cykelkuren, hendes far havde ikke skovlet sne endnu, så da Nathalia havde sat fødderne til jorden var hun ved at glide i isen. 
"Satans til lorte vejr!" bandede og svovlede Nathalia. 
Hendes mobil vibrerede - hun tog den op og så at det var ham. 
Hun skrev hurtigt "Hey honey, what's up? Sorry for not answering, I was driving home", sendte beskeden og smed sin IPhone ned i sin jakke lomme igen. 
Hun gik hen til hoveddøren, og låste døren op - og trådte ind, med hendes våde sko. 
"Hej mor!" sagde Nathalia. 
Hendes mor stak hovedet frem, og placerede øjnene som det første på mærket af hendes sko på gulvet "For helvede da Nathalia, jeg har lige vasket gulvet og så træder du ind med sko på!" svarede hun.
"Jeg har også haft en god dag....." svarede Nathalia lavt, og tog sine sko af. Hun satte dem på skohylden og fik sin jakke af. Hun tog telefonen op af lommen og gik ind på sit værelse. 
Hun gad ikke sige undskyld til sin mor for gulvet hun havde kommet til at svine. 
Det var så tit at Nathalia havde stået og lavet aftensmad, og når hun så serverede det, så sagde hendes mor bare "Ej skat, du ved da godt at mors nye kur ikke tillader at spise mad med så meget fedtstof.. Jeg ringer lige efter en taxa og så tager vi ud og spiser ikke?" 
Hendes mor var besat at skulle se godt ud hele tiden - Noglegange undrede Nathalia sig over om hun mon var adopteret, for det havde aldrig været noget specielt for hende om hun havde det nyeste nye tøj på, den flotteste makeup eller den mest brune kulør. 
Hvis folk ikke synes hun var pæn som hun er - ja det var sgu deres problem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...