Life's depression

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Igang
Hun kiggede sig selv i spejlet.
alt hun lagde mærke til var de grimme fejl, og urenheder.
Hvordan ville han nogensinde kunne lide hende?
Inderst inde vidste hun godt at hun var køn. men alligevel var der noget der tvang hende til at tænke det modsatte. tynd blev til tyk. pæn blev til grim.
Og glad blev til deprimeret.


0Likes
0Kommentarer
223Visninger
AA

1. Den glade pige

Jeg kiggede mit gamle fotoalbum igennem, indtil jeg fandt det billed jeg søgte. En glad lille pige, der står og smiler, fordi hun har intet at bekymre sig om. Ingen at tage sig af. Ingen at passe på, og intet hun skulle nå. Jeg bladrede stille videre og en tårer løb stille ned af min kind. Hvis jeg bare kunne gå tilbage i tiden og fortælle denne lille pige hvordan fremtiden ville være, og at hun skulle være stærk. Hvem ville have forestillet sig at livet skulle være så kompliceret og fyldt af had? Jeg lukkede albummet forsigtigt i, og lagde mig til at sove.

                                                                             * * *

Jeg vågnede af at min far stod og råbte at jeg skulle stå op. Han blev bare ved med at gentage mit navn indtil jeg vågnede. Klokken var kvart over syv om morgenen og jeg skulle køre klokken halv. Jeg trak mine ben ned i et par bukser og tog en alt for stor t-shirt over hovedet. Jeg gik ud foran spejlet og skulle til at gøre mig klar. Hvad nytter det overhovedet at prøve bare at blive en smule pæn? Jeg sukkede opgivende, tog min taske og min mobil og gik nedenunder. Min hund Carla kom glad springene hen mod mig som hun altid gjorde. jeg klappede hende på maven, og gav hende et kys på panden. Jeg tog min jakke og gik ud i bilen. Min far klagede altid over at jeg var forsinket om morgenen og at det var min skyld han altid kom for sent på arbejde. Men det var det jo ikke. det var altid ham der i sidste øjeblik skulle smide kattene udenfor eller lukke hundene ind. Min far var blevet så gnaven siden min mor skred, og pludselig var alt min skyld. Alt der skete havde jeg gjort. også selvom det tit var ham selv, var det alligevel mig. Han kørte ud af carporten og forsigtigt hen af vejen, da den var dækket med is. Vejmændene synes åbenbart det var spild af salt overhovedet at prøve og fjerne isen. ''Hvad med mad i skolen?'' det var det sædvanlige spørgsmål der altid kom i bilen. Han sukkede og gav mig 20 kroner. Jeg købte næsten aldrig mad i boden og hvis jeg gjorde var det kun for en femmer. Resten kom i min store lyserøde sparegris så jeg kunne komme væk herfra. Væk fra Fyn. Væk fra den her skod by.

Jeg sad og kiggede ud af bilruden og kunne ikke vente med at komme hjem igen. Han satte mig af lige efter fodgængerovergangen. ''Ha' en god dag i skolen min pige!'' sagde han muntert mens han smilede. ''jaja'' mumlede jeg og steg ud.

                                                                             * * *  

Da jeg kom ind i klassen var jeg som sædvanlig en af de første der kom. Jeg satte mig næsten bagerst ved vinduet. Det var min plads. Vi havde egentlig ikke faste pladser men her sad jeg altid. Jeg vidste at min bedste veninde, Emilie blev sur hvis hun ikke kom til at sidde ved siden af mig, også ville hun bogstaveligtalt ikke snakke med mig før jeg havde sagt undskyld til hende. Det åndsvagt. Men nogle gange sætter jeg mig alligevel ved siden af en af mine nærmeste veninder Lulu.

Der var kun kommet 2 andre udover mig. Der var Stine som var ensom og næsten ingen gad og snakke med hende, også var der Josephine. Min klasselærer havde trukket mig og Lulu ud og fortalt os at Josephine havde det svært og at hun rigtig gerne ville snakke mere med os og sådan. Hun kom ind i klassen for et par måneder siden. Ud af alle dem der gik i klassen, valgte hun os.

Da den første time begyndte fulgte jeg ikke rigtig med. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, som jeg plejede. Jeg kiggede skævt over mod ham en gang imellem. Hvorfor havde han bare droppet mig på den måde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...