One Shots

En samling af blandede one shots.

2Likes
1Kommentarer
456Visninger
AA

2. Novelle: Hannah

Det her er en novelle jeg lige har afleveret i dag. Jeg vil meget gerne have nogle kommentere på den.

- Ecar

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

...Lucy er sød. Langt sødere end Hannah. Men Hannah. Hun er bare noget...

Det er kraftedeme også utroligt. Man var i skoven den dag Hannah blev dræbt, og så er man pludselig en morder tænkte jeg, da jeg satte mig op af et træ i skovbrynet. Jeg lagde hovedet mod den ru stamme og sukkede. Fucking kompliceret teenageliv.

 

Hannah var smuk med hendes lange platinblonde hår, og hendes askegrå øjne. Hendes personlighed havde været ligesom resten af hende. Perfekt. Hvorfor ville nogen myrde hende. Og mig af alle mennesker var mistænkt. Jeg havde været ude i skoven den dag, men jeg havde tænkt på alt andet end Hannah.

 

Mit største problem var, at Hannah var fundet med et brændemærke på hendes hals. Det i sig selv var ikke et stort problem, men brændemærkets form var et kæmpe problem. Hannah var fundet med et mærke magen til graveringen på det armbånd, jeg havde givet hende for flere måneder siden. Udover mærket fandt de ingenting. Til at starte med i hvert fald.

 

Et par dage senere fandt politiets teknikere adskillige snit ved hendes hårgrænse, som dannede tre bogstaver. JMH. De havde en klar idé om hvad det stod for. Jeremy Mads Holst. Mit navn. De mente jeg var knyttet til et bandemiljøet, i indre København. De mente sådan set også, at jeg var blevet bedt om at komme tæt nok på Hannah, så jeg kunne dræbe hende. Jeg blev ved med at fortælle dem, at jeg ikke var dum, og at jeg ikke ville skære mit navn på en person, jeg havde myrdet. Men så snakkede de bare videre om, hvordan det var en måde at bevise over for bandemedlemmerne, at det rent faktisk var mig som dræbte hende. De er fandeme langt ude.

 

Lad mig se din telefon”

 

Jeg skulede ondt til politimanden. Det her kunne rede min røv, men det kunne fandeme også bare skabe endnu større problemer for mig. Hvis politiet fandt ud af mine møder med Lucy kunne det være, at de droppede mistanken mod mig. Men hvis det slap ud ville det ikke være sjovt, at møde resten af vores venner igen. Det er lige før jeg tror, at de ville hade mig endnu mere. Jeg tog mit træk, vred mig ud af hænderne på politimanden og løb ud igennem glasdørene på stationen. Politimandens ansigtsudtryk var fantastisk. Han var tydeligvis overrasket over, at jeg bare vred mig fri uden problemer. Men det er ikke første gang jeg høre den. Drenge som mig der ser bare en anelse splejsede ud, bliver altid betragtet som svage.

 

Jeg tog bussen tilbage til vores lejer i udkanten af skoven, som lå et par kilometer uden for byen. Lejeren var for længst forsvundet efter vores forældre hørte om mordet, og ingen vidste, at jeg stadig kom herude. Jeg tog min telefon op af lommen og fandt Lucys nummer. Jeg blev varm om hjerte, men alligevel gjorde det ondt.

 

Hallo” lød det fra telefonen.

 

Jeg fik en klump i halsen. Det her var forkert. Jeg lagde på, og gled ned langs træet, jeg havde stået lænet op af. Det var første gang, jeg havde tænkt nærmere over alt det med Hannah og de andre. Det var godt nok specielt. Hvorfor lige JMH? Og i den rækkefølge?

 

Jeg skrev JMH i den fugtige jord. Jeg tænkte længe over, hvad det kunne stå for. Men intet virkede sandsynligt. Jeg sukkede og slog hovedet mod stammen. Intet kan få Hannah tilbage. Jeg blev ved med, at tænke tilbage på den dag jeg skrev alle sammenligningerne af Lucy og Hannah. Det var den dag Hannah døde. En sammenligning tænkte jeg helt specifikt på. ...Lucy er sød. Langt sødere end Hannah... men er hun i virkeligheden også det. Jeg havde været vred på Hannah, da jeg skrev det. Pisse sur på alt og alle. Hannah, Melannie, Emma, Villas og Niklas. Selv min bedste ven, Emil, var jeg sur på. Hannah havde flirtet med dem alle sammen. Melannie havde bakket hende op. Emma havde bare været pisse irriterende. Villas og Niklas havde ladet bare Hannah flirte med dem og Emil var der bare. Det havde bare pisset mig af alt sammen.

 

Jeg var gået ud i skoven den dag. Jeg havde sparket og slået til en del grene, før jeg var sunket sammen under granerne. Pludselig havde der stået en smuk rødhåret pige ved min side.

 

Er du okay?” havde hun blidt hvisket i mit øre.

 

Jeg havde prøvet at holde det inde, det havde jeg virkelig, men det kunne jeg ikke. Jeg havde bare rejst mig op, og var begyndt at råbe af hende. Jeg ville vide hvem hun var, hvorfor hun overhovedet bekymrede sig om mig og hvordan hun kunne tro at jeg var okay. Hun havde ikke taget sig af alt min råben overhovedet. Hun havde bare lagt en beroligende arm om min skulder, og holdt mig ind mod hende.

 

Månen havde stået højt på himlen, da jeg var kommet tilbage den aften. Og det havde overrasket mig meget, at alle andre ikke var gået i seng endnu. Melannie og Emma havde ligget i armene på Villas og Niklas, mens Emil havde siddet imellem dem. De havde tydeligvis grædt. Jeg havde kigget rundt efter Hannah, men uden held

 

Hvor er Hannah?”

 

Pigerne var begyndte at græde igen fuldstændig ukontrolleret, mens drengene pludselig havde fået øje på noget ekstremt spændende nede i græsset. Emil kiggede op på mig med et blik der fortalte mig, at det her var alt andet end godt. Han havde gjort tegn til, at jeg skulle komme med ham til teltene i skovbrynet. Da vi havde stået foran Hannahs telt var han stoppet op. Han havde lynet teltduen op og åbnede for mig.

 

Jeg er ked af det...”

 

Mere havde han ikke nået at sige. Synet der mødte mig havde været forfærdeligt. Hannahs krop lå, i hendes hvide sommerkjole, på hendes neonpink sovepose. Men hendes sjæl var for længst forsvundet. Jeg var faldet på knæ ved siden af hendes krop, og jeg havde lagt panden mod hendes bryst. Jeg havde kigget ud igennem åbningen i teltduen, og set de andre skule ondt til mig. Jeg havde kigget op på Emil i et håb om en eller anden forklaring.

 

De tror det er dig” havde han simpelt forklaret.

 

Hvorfor?” havde jeg spurgt.

 

De tror det var planlagt. Du gik, hun ville lede efter dig, og at du ville dræbe hende.”

 

Hvad!! Hvorfor?”

 

Tjek hendes hals.”

 

Jeg havde kigget ned på Hannahs livløse krop. Da mine øjne landede på hendes hals, løb mine øjne i vand. Jeg tog en dyb indånding.

 

Er det derfor?” havde jeg spurgt Emil, ”Forever and always er det deres bevis?”

 

Han havde nikket. På Hannahs hals var et brændemærke lavet med det armbånd, jeg havde givet hende på vores årsdag, bare få uger inden mordet på Hannah. Det var satans. Jeg havde kigget op på Emil. Han forstod hvad jeg mente, og var gået tilbage til de andre. Jeg havde blidt gledet mine hænder gennem hendes silkebløde hår. Jeg havde ligget der længe bare for, at forstå hun var væk. Men det var hun. Her lå hun helt bleg og livløs. Jeg rejste mig og forlod Hannahs krop i teltet. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg satte mig ved bålet sammen med de andre.

 

Hvordan fandt i hende?” spurgte jeg.

 

Melannie fandt hende død i skoven” havde Villas svaret, mens han holdt Melannie beskyttende i hans arme, ”Hvad lavede du forresten i skoven?”

 

Jeg ville bare lidt væk” svarede jeg koldt.

 

Jeg havde godt vidst, hvor samtalen ville ende. Den ville ende i spørgsmålet om, hvorvidt jeg var uskyldig eller ej. Og stod det til dem, var jeg dømt til døden lige nu. Alle elskede Hannah. Melannie var bedsteveninden. Emma var bare beundreren, som aldrig havde en chance for, at blive en rigtig del af gruppen. Alle drengene elskede hende også. De ønskede en kæreste som hende. Jeg havde hende. Hvorfor skulle det give mig et motiv til at slå hende ihjel. Det gav ingen mening. De andre havde langt større motiver til, at slå hende ihjel. Hvorfor skulle jeg have nogle som var større.

 

Jeg kunne ikke lade være med, at tænke på om Melannie mon havde set mig sammen med Lucy, ude i skoven. Hvis hun havde var det et oplagt motiv, at stikke en dommer. Men Melannie havde også været i skoven. Kunne hun have dræbt Hannah. Men på den anden side. Hvorfor slår man sin bedsteveninde ihjel.

 

Fordi hun har noget man gerne vil have” tænkte jeg højt da jeg sad op af træet i den tidligere lejer.

 

Der var to oplagte muligheder. Melannie og Emma. Jalousi får det værste frem i folk ikke sandt? Hvad nu hvis Emma eller Melannie dræbte Hannah, fordi de var jaloux. Men det ville ikke forklare forever and always eller JMH. Kunne det være Lucy. Hun sagde hun kendte Hannah. Jeg fortalte hende om Hannah. Kunne Lucy være jaloux på Hannah, fordi hun havde mig. Det ville i det mindste forklare mærkerne på Hannahs krop. Men det kunne Emma og Melannie vel også være. Jaloux altså. De kunne være jaloux på mange ting. Hendes udsende. Hendes personlighed. Hendes popularitet. Måske endda være jaloux over mig. Både Melannie og Lucy ville dræbe for, at være Hannah. Emma ville dræbe for, at have Hannah. Men hvem ville være jaloux nok til at dræbe hende. Ikke Emma. Hun ville aldrig blive jaloux nok til at dræbe en person hun elsker. Det er simpel teenagelogik. Du dræber ikke en person du er forelsket i. Men både Melannie og Lucy kunne have gjort det. Kunne JMH måske stå for Jeremy Melannie Hannah. Ligesom i gamle dage, hvor vi var bedste venner. Eller var det en besked til mig fra Lucy, skrevet på min kærestes døde krop, om at hun elsker mig. Hvem dræbte Hannah.

 

Melannie eller Lucy.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...