One Shots

En samling af blandede one shots.

2Likes
1Kommentarer
455Visninger
AA

1. Gyser: Øjnene

Hejsa :)

Det her one shot passer ikke helt til coveret, men det vil de næste gøre. Det var en gyser novelle jeg afleverede før jul og jeg vil elske at høre jeres feedback.

- Ecar

***********************************************************************************

 

 

Øjnene

Jeg gik ned af den tomme mørklagte gade, i indre by. Normalt ville der være fuld af festende mennesker, som jeg selv havde været. Jeg havde mine grunde, men hvad med dem? Jeg kunne mærke et sæt hårde øjne brænde mærker, på min nakke. Jeg vendte mig med et sæt. Der var ingen. Lyset fra månen reflekterede i vinduerne, som jeg med hastige skridt gik forbi. Jeg havde egentlig ikke noget at nå, men øjnende brændte stadig.

Jeg gik rundt om gadehjørnet. En stor overraskelse mødte mig. Kastet direkte i ansigtet på mig med en fart, der ville have skræmt et hvert normalt menneske. Der var bare lige det, at jeg ikke var normal.

Jeg gik målrettet mod stedet i et raskt tempo. Jeg kunne se hvad der ventede mig. Lig lå hist og her op af gaden, men jeg skulle snart blive mere overasket. Rundt om gadehjørnet lå ikke bare flere lig. Nej, bunker af dem lå på asfalten, som var rød af blod. Mine øjne faldt på en skygge.

Skyggen havde et fast tag om en kvindes skuldre. Jeg fik en underlig følelse i kroppen. Jeg fokuserede på kvindens ansigt, som langsomt blev blegere og blegere. Hendes øjne blev store da hun fik øje på mig. Et kort sekund efter faldt hendes krop livløs til jorden.

Skyggen vente sig mod mig. Mine ben reagerede ved, at gå fremad med hurtige beslutsomme skridt. Jeg kiggede ned mod jorden med en underlig angst for, at se skyggen i øjnene. Jeg blev ved med, at gå med blikket plantet på mine blodrøde militærstøvler. Jeg stoppede med, at gå men holdt stadig mit blik i asfalten. Jeg havde stået sådan længe, da jeg slog blikket op. Skyggen var væk.

Jeg kløede mig i nakken, og en brændende fornemmelse begyndte. Jeg fjernede min hånd med et set. Øjnene var tilbage.

Jeg gik over til bunken af lig, hvor skyggen havde stået for bare få sekunder siden. Jeg kiggede på ansigter. Kun et ansigt ville vække min interesse. Hans ansigt var ikke i bunkerne. Jeg sukkede. Nu var jeg nød til selv at lede. Jeg behøvede det her.

Det her var ikke en tilfældig hævnaktion, mod den der stod nærmest. Det her var en nøje planlagt mission, som kunne koste mig dyrt. Ikke et spørgsmål om liv eller død. Det var alt for sent nu. Det her var et spørgsmål om et liv efter døden eller, at være en hjemløs sjæl. Hvis det her ender galt er alt håb ude. For mig og mange andre.

Jeg kunne mærke nogen kigge på mig. Mit blik farede omkring før det landede på en skygge, i mørket på den anden side af pladsen. Det var tydeligvis en mand. Jeg ville se om heldet havde opsøgt mig, så jeg gik nærmere. Tågen hang lavt, og det var umuligt at se mere end hans skygge. Jeg gik nærmere og nærmere, med hovedet holdt højt. Der var intet at være bange for. Du kan ikke dø to gange.

En mand i starten af tyverne kiggede overrasket på mig. Men ville du ikke også finde det underligt, hvis en du havde dræbt for flere år siden, pludselig stod midt på en plads i indre by?

Jeg smilede tilfredst. Det her var lige, hvad jeg havde håbet. Alt jeg behøvede nu var øjenkontakt og

endnu et lig kunne tilføjes til bunkerne. Men han skulle mærke smerten først.

Smerten af at bare vente på at dø. Bare vente og vente til en person, du aldrig har gjort noget, bestemmer din skæbne. Det var hans tur til at lide nu.

Jeg tog et fast greb og trak ham med ind på midten af pladsen. Han skulle se hvordan det her var. At en man aldrig har mødt eller snakket med, med et bestemmer om du skal leve eller dø. Det mest omtalte mord i nyere tid. Mordet på mig. At kigge sin kommende morder i øjnene, og se intet andet end had og foragt lige før han skubber kniven det sidste stykke, ind i brystet på mig.

Jeg kendte følelsen af, at kigge en mordere i øjnene. Jeg var ikke hans første eller sidste drab. Han var en øvet morder med tons af erfaring.

Jeg var ikke selv helt uskyldig. Det her ville ikke blive den første gang, jeg stod med blod på hænderne. Blod skræmte mig ikke. Ikke engang i min menneskelige liv. De fascinerede mig ind i denne verden af blod, mord og hemmeligheder. I denne verden viser ingen nåde og ingen slipper levende derfra.

Han havde været i denne verden længe. En mand med gode kontakter. Havde jeg ikke været død, ville jeg være det før jeg vågnede i morgen. Men sådan ligger kortene bare ikke. Jeg er død, vendt tilbage og ingen kan ændre på det.

Han grinte hånligt af mig, da jeg smed ham ned i bunken med lig. Vi er snart to om den her leg på facader. Jeg trak en kniv op af lommen, og lod den hvile mod hans hals. Jeg skar et hurtigt snit. Det skulle bare gøre ondt.

Jeg havde ikke nær skabt krig mellem englene, for at det her skulle gå galt. Det her kunne betyde fred for så mange sjæle. Det var min grund til at flygte. En gang i dit liv som engel, kan du genoptage din krop på jorden. De fleste modstår fristelsen. At genoptage sin krop er det rene smertes helved. Ingen går igennem dette bare for, at have fireogtyve timer med familien. De fleste gør det kun for, at ordne vigtige ting.

Jeg stirede på ham med et koldt blik, mens jeg flyttede kniven fra hans hals til hans håndled. Hans øjne var fulde af skræk, og hans hænder rystede kraftigt. Typisk begynder trick. Det virker ikke på mig. Jeg er kold som is, og klar til at dræbe.

Jeg trykkede kniven hårdt mod hans håndled, og han vred sig i smerte. Tågen havde lettet en smugle, og tusmørket havde ændret sig til en konstant sort himmel. Pladsen var kun oplyst af de svagt lysende gadelygter.

Han kiggede op på mig med et bedende blik. Jeg rullede med øjnene, og sendte ham et koldt og ligegyldigt blik. Det var for sent at bede om noget som helst. Jeg havde lagt min plan, og den skulle udføres til det sidste lille punktum.

Jeg trak kniven let over panden på ham, og derefter ned over hans ansigt. Blod og sved pilede i dråber ned fra hans pande, men jeg var egentlig ligeglad. Han havde først nu indset, at der intet var at gøre. Hans fremtid var bestemt, og den skulle ikke længere forgå som menneske.

Han ville aldrig blive lukket ind i himlen. Selv jeg havde problemer, og alle jeg havde dræbt var mordere. Han ville heller ikke komme i helved. Det havde jeg sørget for. Med ar som former et kors vil helved være udelukket.

Jeg holdt kniven op over mit hoved og tog en dyb indånding. Jeg fokuserede på hans brystkasse, mens jeg så kniven falde. Perfekt ramt.

Instinkterne fra mit tidligere liv tog over. Jeg satte mig på knæ ved siden af hans krop. Jeg skar såret i hans brystkasse større og større. En lille blodpøl omringede hans døde skikkelse.

En mærkelig følelse overtog min krop. Jeg var mærkeligt tiltrukket af hans blod. Jeg lagde mine læber mod såret i hans brystkasse. Jeg kiggede op og min hånd fandt mine læber. Jeg kiggede på min hånd. Den var helt rød af blod ligesom mine læber.

Hans blod smagte nærmest godt. Det her var det mest tilfredsstillende mord jeg nogensinde havde begået. Jeg lukkede hans jakke, og begravede ham mellem de andre ligegyldige lig.

Jeg rejste mig langsomt op, og gik tilbage gennem gaderne. Min mission var overstået. Tohundrede meter væk fra gerningssted, tegnede jeg et kors med hans blod, som stadig sad på min hånd. Et klassisk ritual i min verden. Har du dræbt en morder, tegner du et kors tohundrede meter væk. Ellers vil du betragtes, som en morder. Det ritual har redet mit skin flere gange.

En følelse spredte sig i min krop. Det føltes som om nogen havde sat ild til den. Den brændende fornemmelse stoppede ikke. Jeg løb gennem byen. Hurtigere og hurtigere. Men den brændende fornemmelse var ikke noget, man kunne løbe fra. Ikke noget man kunne slippe af med.

Den brændende fornemmelse var, ejerene af øjnenes, vrede. Det var hans hævn. En hævn jeg aldrig nogensinde ville kunne slippe af med. For de var vores fars uskyldige øjne, som havde brændt mig i nakken. De samme øjne, som nu torturerede mig.

Ved daggry ville min skæbne være afgjort. Om det var et liv som sjælevander på jorden, eller en luksus tilværelse som engel, der ventede mig vidste kun vores far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...