Valentines day one shoot (1D)

One shoot.... På valetines day... Ja

1Likes
0Kommentarer
390Visninger

1. Surprise!

Så her sidder jeg, helt alen på valetines day. Men jeg er ikke single! Niall er bare på turne et eller andet sted i verden. Og ja Niall som i Niall Horan og One Direction. Jeg kan ikke forstå at han ikke har sendt en SMS til mig endnu, han plejer altid at sende en inden klokken er 11 om morgenen, nu er klokken næsten tolv. For at skifte emne så har mig og Niall, faktisk årsdag idag. Vi har været sammen i to år nu. Jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken, og tænke til bage på da han spurte mig om jeg ville være hans kæreste.

-flashback-

"Hvor skal vi hen?" Spørger jeg Niall for femte gang, da han bare trækker mig videre hen af gå gaden i London. " vi skal da have noget at spise!" Siger Niall glad, han stopper foran en sandwich bar som jeg kun husker alt for godt, og begynder at smile helt vildt. "Finder du ikke et bord så kødet jeg nogle sandwicher?" Spørger han, jeg nikker og går hen til et af de borde der står foran den lille sandwich bar, og sætter mig ned. "Kan du huske sidste gang vi var her?" Spørger Niall med et smil på læben da han sætter sig overfor mig, og giver mig min sandwich. "Ja. Det var sidste sommer... Det var her vi mødte hinanden for første gang." Siger jeg og smiler til ham. Niall nikker og tager mine hænder. " du købte en kylling og bacon sandwich, din ynglings... Rebecca jeg vil gerne spørger dig om noget." Siger Niall og lyder ret usikker hvilket ikke ligner ham, overhovedet. Jeg nikker for at få ham til at fortsætte med hvad han vil spørger mig om. " Øøhuum... Rebecca, jeg har haft følelser for dig i et stykke tid nu, jeg kan ikke beskrive dem. Jeg bliver bare så glad af at være sammen med dig, og jeg ved godt hvad det er, jeg føler jeg ved bare ikke om du har det på samme måde." Siger Niall og lyder virkelig usikker, han siger at han kan lide mig som mere end en ven... Og jeg er faktisk også ret lun på ham, så der kommer kæmpe smil på mine læber, og Niall fortsætter. "Så jeg vil gerne spørger dig om du vil være min kæreste?..." Han kigger bedende på mig, og jeg smiler bare endnumere. "Selvfølgelig vil jeg være din kæreste Niall." Siger jeg og klemmer hans hånd. Et kæmpe smil bryder frem på hans ansigt, hvilket automatisk også for mig til at smile.

-flashback slut-

Jeg sidder og smiler over tanken. Jeg synes at det var mega sødt gjort af ham. Jeg husker det tydeligt, jeg var på ferie, med min far og hans kæreste. Og så blev jeg sulten, der stod mange mennesker ved sandwich baren så der gik jeg hen, men det var bare Niall's fans. Jeg husker hvor dårligt, mit engelsk var. Nu snakker jeg lige så godt engelsk som dansk.

Efter som jeg er ret urolig, og ikke særlig god til at sidde stille om formiddagen, -hvilket er ret mærkeligt, når man tænker på hvor doven jeg nogle gange er- så rejser jeg mig op fra sofaen, og går ud i gangen. Tager over tøj på, og går ned af trapperne, for at komme ud på gaden. Jeg går hen af fortorvet, over mod parken. Jeg elsker parken, det er så hyggeligt, især gyngestativet. Og ja jeg er 19 år, og elsker at gynge. Det er så hyggeligt. Jeg drejer om hjørnet, og fortsætter ligeud. Jeg har det som om der er nogle, som følger efter mig, så jeg stopper op, og kigger mig tilbage. Men der er ikke rigtig nogle, kun et ældre ægte par, som går den modsatte vej, så jeg fortsætter min lille spasertur hen til parken. 

Jeg går ind i den store park, og løber hen til de kæmpe store bøge træer, som stor i en cirkel. Jeg stiller mig i midten, hvor trærene har tilladt en lysstråle at slippe igennem de tætte blade. 

"Hhh" Ud støder jeg forskrækket, hvem f***en er det? En latter som jeg kender alt for godt lyde bag mig, og jeg ud ånder lettet, så jeg har holdt vejret? Nå ja.. Jeg snuser ind, og mine næsebor bliver fyldt, med den dejlige duft, af min skønne kæreste. "Niall!" Udbryder jeg og vender mig om, og kaster mine arme rundt og hans hals. "Hej." Mumler han stille, og krammer mig. "Du gjorde mig bange!" Protestere jeg og slår ham forsjovt på armen, og kigger surt på ham. Og hvad gør Niall? Han dør bare af grin, og så kan jeg ikke holde masken mere, og deltager glad, i hans grineflip. Og efter som min balance jo er mega god, så vælter jeg ned på jorden. "AV! Hahaha." Og nu ligger jeg på jorden  og griner, eller Niall ligger ved siden af mig. 

"Skal vi ikke gå hen, og gynge?" Spørger jeg, måske liiidt for ivrigt. Niall begynder at grine igen, men svare så. "Hvis det kan gøre prinsessen glad." Siger han sætter sig op. Jeg begynder selvfølgelig at  rødme, vender mig derfor om på maven før jeg rejser mig op og løber så hurtigt jag kan hen mod gyngerne. Men gæt hvem der kom først! Det gjorde muldvarpen! Okay nej... Det gjorde Niall. "Hvorfor kan du løbe så hurtigt?" Spørger jeg fornærmet over at jeg ikke kom først. "Jeg løber ikke hurtigt... Du er bare langsom." Konstatere han og smiler overdrevet meget. Jeg sukker højlydt, og begynder at gynge. Jeg ved godt at det er lidt mærkeligt at være over ti og så stadig være helt vild med at gynge, men det er jeg! Det er så befriende, jeg tror også det er derfor man er så glad for at gynge som lille, man føler sig som en fugl, som kan komme hvorhen den vil. Og sådan føler jeg mig på en gynge, som en fugl. 

Vinden puster let mod mit ansigt, og giver en kølig brise, da jeg svinger endnumere med benene for at gyngehøjere. Vinden giver mig kuldegysninger, men jeg er lige glad jeg elsker fornemmelsen, så jeg lukker øjnene, og læner hovedet tilbage, og nyder den susen i maven man for når  man gynger rigtigt højt, lige som jeg gør nu.

Niall er begyndt at grine af mig, han syntes at det er så mærkeligt, at jeg elsker at gynge... Men jeg er lige glad. "Hvad?" Spørger jeg ham og vender mit hoved så jeg kigger på ham, mens jeg sænker farten så jeg kun vipper frem og tilbage, på tåspidserne. "Du ser bare så sød ud når du bliver helt væk." Jeg begynder at rødme, og kigger ned i jorden. En varm hånd ligger sig om min, så jeg kigger op og for øje på Niall, han har et kæmpe smil placeret midt i ansigtet. "Kom siger han,og hiver let i min hånd. Jeg smiler og rejser mig frivilligt fra gyngen. 

Vi går med flettede fingre ned af stien, gennem parken for at ende ved vejen. Jeg aner ikke hvor Niall vil hen så jeg følger bare efter ham,og lader som ingenting, som regel ved han hvor han er på vej hen. Jeg kan kun huske en gang hvor han ikke vidste hvor han var på vej hen, og der ringede han til mig klokken elleve om aftenen, og spurgte om jeg ikke kunne komme og hente ham, for han vidste ikke hvor han var, han var faret vil, men havde fundet et vejskilt, med et gadenavn og så var det tæt ved vandet.

Jeg begynder at smile over hvor tåbelig det var af ham, han skulle have være i den anden ende af byen  til noget et eller andet træning med de andre drenge.

"Hvad smiler du sådan af?" Spørger Niall og sender mig et forvirret smil som bare får mig til at begynde at grine. "Jeg tænkte bare på den gang hvor du endte i den forkerte ende af byen, og var faret helt vildt. Du ved da jeg blev nødt til at hente dig klokken elleve om aftenen, og vi først var hjemme i min lille lejlighed klokken halv et om natten." Griner jeg og Niall griner med. "Ja... Jeg har fundet ud af hvilket studie det er jeg skal hen til nu." Smiler han stolt, og jeg slår ham forsjovt på skulderen, fordi han var så dum.

"Jeg har en overraskelse til dig!" Siger Niall glad som om han lige er kommet i tanke om det. "Okay... Det lyder spænende." Siger jeg og smiler, vi er nu næsten ved strande. (I den her ende af byen, så den ligger kun ti minutter væk og ikke en time.) 

Jeg tager mine sko af da vi når sand kanten, skoene stiler jeg bare ved en pæl der plejer aldrig at komme mennesker her så de bliver nok ikke taget. "Hvad så nu?" Spørger Niall og kigger forvirret rundt på standen. Jeg kigger dumt på ham. hvad mener han med det? Havde han forventet at der vil komme et eller andet ud af det blå? "Hvad mener du?" Spørger jeg, og kigger undrende på ham. "Jo, altså i film er der altid en helt masse mad på et tæppe når et kærsetpar går på stranden om aftenen, så jeg vil have at der skal være et tæppe med mad, men det er der altså ikke!" Siger Niall skuffet, og jeg smiler af hans skuffede ansigt. Jeg ligger mine arme om han og siger så. "Jamen Niall, det er jo fordi at det er sat frem på forhånd men der er jo ikke nogen som har sat noget mad frem til os, så det er her jo ikke." Forklare jeg stille og kysser ham på kinden. Han kigger forstående på mig, og nikker. "Så ved jeg hvad vi gør!" Siger han glad og jeg kan næsten regne ud at vi snart for mad, for der er julelys i hans øjne af begejstring. "Kom." Siger han og tager min hånd. Jeg når kun lige at få mine sko på, før han trækker afsted med mig. 

Vi stopper vores lille løbetur efter tre minutter eller noget i den stil. Vi går videre rundt om et gade hjørne, og med det samme rammer duften af pizza mig. Mmmh! Niall begynder at gå hurtigt hen mod pizzariaet, vi går ind og duften bliver kun bedre. "Hej! HVad kan jeg hjælpe med?" Spørger en pige som står bag ved disken, hun kigger op for store øjne da hun opdager Niall, han smiler bare og begynder at bestille, hvilket jeg ikke har noget imod, fo han ved godt hviken slags pizza jeg kan lide og ikke kan lide. 

Et kvarter senere er klokken halv syv, og Niall og jeg står nu igen på strande men denne gang med to pizzaer. V sætter os ned, og jeg skynder mig at tage den med skinke og pølser. Jeg ved det... Børne pizza, men det er den bedste pizza ever! Vi sider og spiser i en behaglig stilhed. Da vi har spist op går vi en tur langs vandkanten, det er ikke den mest planlagte og dag....Men den er hyggelig. 

"Jeg har endelig noget jeg gerne vil sige til dig." Siger Niall, hans ansigt bliver nærmest helt alvorligt. Jeg kigger afventende på ham med et lille smil. "Jo altså.. Jeg har købt et hus i den anden ende af byen tæt på drengenes huse, og errrm, jeg er endelig flytte så det betyder vi kommer til at se hinanden endnumindre end vi gør nu.." Jeg ser bedrøvet på ham, jeg vil ikke se han mindre jeg vil se ham mere. 

"Med mindre.." Siger han, og begynder at rode rundt i hans lomme. Han tager noget op af lommen, og tager min hånd. "Med mindre." Siger han igen, og åbner min hånd med håndfladen op af, ham ligger noget i min hånd med jeg kan ikke se  hvad det er for han holder stag´dig sin hånd over min. "Med mindre du tager denne her,og flytter med mig." Hvisker han og flytter sin hånd, så jeg kan se en sølvnøgle som ligger i min hånd, den er kold, og skinder. Jeg for en varm følelse i maven, jeg skal bo sammen med Niall. Et kæmpe smil spiler om mine læber og jeg kigger glad fra nøglen i min hånd op på Niall. 

"Jeg vil meget gerne flytte ind sammen med dig." Siger jeg stille om omfavner han i et kæmpe stort kram. Niall kysser mig på kinden og jeg smiler endnu støre. Jeg kigger ham i øjnene, og begynder og smiler som en anden idiot. 

Niall trækker mig tættere på ham så der ikke er noget mellemrun imellem os mere, og lader hans læber ramme mine i et kys.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...