En Valentines dag der skiller sig ud

Pigen Roxanne på 16 år her ingen date på valentine's dag. Hun har ikke haft det nogensinde, men først i år betyder det noget, for hendes eks-kæreste, Joe, havde været hende utro en måned før, så hun ville gerne finde en på valentine's dag. Hun møder så denne mystiske fyr som hun bliver ved med at møde. Hun synes at hun har set ham før, men kan ikke finde ud af at det er kærligheden der gør det eller om hun faktisk har et ham før. Da hun finder ud af hans families hemmelighed braser hendes verden sammen.

Smid gerne en kommentar. Gerne ros og kristik. Like hvis du kan lide den.

4Likes
5Kommentarer
515Visninger
AA

7. iejmaæV

Da jeg vågnede igen lå jeg i et mørkt rum. Væggene var af mørkt træ, Der var hvide tæpper og sofaen jeg lå på var hvid. Jeg rejste mig og opdagede jeg kunne havde mit undertøj på, så jeg tog tæppet jeg havde haft over mig. Jeg tog tæppet omkring mig og kiggede rundt. Der var lyse gardiner for vinduerne, men solens lys lyste svagt igennem. Jeg gik ud af det store rum. Jeg gættede på at det var stuen jeg gik ud fra. Gardinerne var ikke trukket for i det næste rum, så det føltes som om mine øjne brændte. Jeg holdte min hånd oppe for mine øjne. og vendte væk fra vinduet. Det var en gang med en trappe der gik op oven på. Det var samme farver der var her ude. Væggene og gulvet er lavet af mørkt træ og møblerne er hvide med en guld kant. Jeg bevægede mig hen af gangen. Der var mange døre, men der var en der stod på klem. Jeg gik hen til den og skubbede stille til den. Den knirkede. Jeg kunne høre nogen grine og det lød bekendt. Jeg gik ind i i rummet og der sad nogle skikkelser. Da mine øjne vænnede sig til lyset kunne jeg se at det var Sandra og Andrew. De sad ved køkkenbordet. Hele rummet var hvidt selv væggene. Det så helt moderne ud i forhold til resten af rummene. De vendte sig om og kiggede på mig, men til sidst rejste Sandra sig. Hun gik hen og stillede sig foran mig. "Er du stadig sur på mig?" Hun tog om mine arme og holdte mig fast, så jeg ikke kunne vende mig rundt. Jeg svarede ikke. Hun så trist på mig. "Kom, Roxanne. Du skal have noget tøj på." Hun smilede og kiggede hurtigt over på Andrew og så tilbage igen.Jeg var ret forvirret. Jeg havde glemt alt om at det kun var et tæppe jeg havde på. Vi gik op af den store trappe og ind i et meget lyst værelse. Værelset var meget nyt end resten af huset. Det var flot. Hvide vægge, hvidt gulv, sorte gardiner med hvide bølgede streger, en sort bogreol med gamle bøger og en sort sovesofa. Værelset var meget lyst. Hele den ene væg var med vindues parti. Sandra slap mig og gik ind af en dør i værelset. Jeg gik hen til vinduerne og så ud. Der var udsigt over en stor dal med en flod midt i. Solen var lige i midten af dalen og var ved at gå ned, så den gav et orangeskær fra sig. Det var meget flot. "Roxy, vil du selv vælge eller skal jeg?" Sandra stak hovedet ud af døren hun var gået ind af. Jeg gik over mod døren og hun flyttede sig, så jeg kunne komme ind. Det var et stort rum med tøj, tasker, sko og accesseries. Jeg stod målløst og kiggede på alt det tøj. Jeg kiggede om på Sandra og hun nikkede bare tilbage. Vi havde kendt hinanden, for længe, så hun vidste hvad jeg tænkte eller også kunne hun også læse tænker. Jeg gik hen til kjolerne. Jeg havde aldrig selv haft en kjole, så det ville jeg prøve. Jeg kiggede igennem kjolerne. Jeg tog et par stykker ud, men hang dem tilbage igen. Jeg ledte videre. Der måtte være omkring 50 kjoler eller sådan noget. Jeg fandt en rød og hvid kjole. Den havde ingen stropper og stykket over brystet var snoet. Den var lavet af noget tyndt stof. Den havde en hvid underkjole. Jeg holdte den oppe foran mig, så Sandra også kunne se den. Hun smilede og rakte armen over mod et hul i væggen. Der var gardin foran og der var lys i toppen. Jeg gik stille ind og lod tæppet falde på vej der hen. Jeg trak gardinet for og få sekunder efter kom jeg ud igen. Den sad perfekt. Den sad ikke for løst, men heller ikke for stramt. Den sad løst omkring min krop ud over ved brystet. Der sad den lidt strammere. Sandra lyste op som et julelys. Hun fandt nogle røde højhælede og rakte mig dem. Jeg så nervøst op på hende. "Seriøst?" Jeg var ikke sikker ved højhælede. Sidst jeg havde nogle på faldt jeg og brækkede armen. Hun nikkede stille og skubbede mig ned i en stol der stod der ind. Jeg stak mine fødder ned i dem. De var meget høje, men de sad godt på min fod. Jeg prøvede at rejse mig og pludselig stod Sandra ved siden af mig og havde fat i min arm. Hun hjalp mig og og slap mig stille. "Prøv at gå. jeg skal nok gribe dig." Hun tog et par skridt tilbage og havde hænderne på ryggen. Jeg var meget nervøst. Kunne hun nå et gribbe mig, før jeg ramte gulvet. Jeg prøvede at tage et skridt og det gik fint. jeg prøvede at gå videre og jeg mistede ikek balancen. Jeg ville vende om på den ene fod, men det skulle jeg ikke have gjort. Jeg væltede og gulvet nærmede sig. Jeg var parat på at ramme det hårde træ gulv, men det kom ikke. Istedet var der 2 kolde hænder under mig. Jeg rejste mig op og så Sandra stå ved siden af mig. Hun smilede og trak mig ud af rummet. Vi gik ud af værelset og forbi trappen. Vi kom ud på et meget stort bade værelse. Der var en stol foran et stort spejl og der trak Sandra mig hen til. Jeg satte mig stille i stolen. Jeg var bange for at Sandra ville klippe i mit hår, men hun fandt en hår farve frem istedet for. Jeg kiggede nervøst på Sandra igennem spejlet, men hun vaskede mit hår og puttede farven i. Den skulle sidde lidt. Jeg skulle bare slappe af. Jeg var så træt, så jeg faldt i søvn. Da jeg vågnede kiggede jeg mig i spejlet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...