En Valentines dag der skiller sig ud

Pigen Roxanne på 16 år her ingen date på valentine's dag. Hun har ikke haft det nogensinde, men først i år betyder det noget, for hendes eks-kæreste, Joe, havde været hende utro en måned før, så hun ville gerne finde en på valentine's dag. Hun møder så denne mystiske fyr som hun bliver ved med at møde. Hun synes at hun har set ham før, men kan ikke finde ud af at det er kærligheden der gør det eller om hun faktisk har et ham før. Da hun finder ud af hans families hemmelighed braser hendes verden sammen.

Smid gerne en kommentar. Gerne ros og kristik. Like hvis du kan lide den.

4Likes
5Kommentarer
498Visninger
AA

5. Forklaringen

Han kiggede lidt underligt på mig, men gav til sidst et suk fra mig. "Jeg var med i et eksperiment sammen med Katarina. Vi skulle prøve at få et stof ind i kroppen og finde ud af bivirkningerne. Stoffet var meningen at det skulle hele handicappede folk eller folk med kræft." Han kiggede rundt som om han søgte efter noget. "Hvad var din diagnose?" Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men hans blik flakkede rundt. "Jeg havde fået kræft i hjernen og i lungerne." Han sukkede og flyttede blikket ned i jorden og holdt billet fast. "Hvor lang tid havde du igen?" Jeg klemte hans hånd blidt, for at få ham til at kigge på mig, men det så ikke ud til at han kunne mærke det. "En uge. Det var derfor at jeg valgte at gå med til det, for hvis det gik galt ville jeg alligevel dø." Hans blik blev i jorden og flyttede sig ikke før jeg lagde den ene hånd på hans ene kind og drejede hans hoved over mod mig. Han kunne sagtens have holdt hovedet som det var før, men drejede hovedet med min hånd. "Jeg er glad for at du valgte at være med til eksperimentet." Jeg smilede sødt. Mine kinder blussede op ved tanken om at jeg faktisk kun havde kendt ham i 10 minutter at dette liv og alligevel sad jeg og snakkede sødt med ham. Han smilede og bukkede sig lidt frem for at kysse mig, men jeg trak mig lidt væk. Han kiggede lidt forvirret på mig. "Fortidligt." Jeg smilede usikkert. Han sukkede, men med et grin på læberne. "Okay. Du bestemmer." Han tog fat i min hånd. Jeg flettede stille mine fingre ind mellem hans. Han smilede stille til mig og med den anden hånd fejede han håret væk fra mit ansigt. Vi sad lidt og snakkede om mine tidligere liv, men vi blev afbrudt af klokken. Vi rejste os begge med et sæt, men Andrew var hurtigere og var allerede henne ved døren da jeg begyndte at rejse mig. "Vi går ikke ind på samme tid." Sagde jeg da jeg gik hen mod døren. "Vil du ikke kendes ved mig?" Han smilede drillende til mig og åbnede døren. "Jo, men du er allerede en af de populære og jeg er en af de nederste i registeret." Jeg lagde armen på ryggen af ham og lod min hånd køre ned af ryggen på ham da jeg gik ind af døren. "Okay søde. Jeg venter her i et minut." Han kiggede strengt, men sødt på mig. Jeg sendte et kys til ham og gik ned af trapperne for at komme ned på næste etage. Jeg gik ind i det første lokale på venstre hånd. Sandra sad allerede nede bag ved og da hun fik øje på mig blev hendes øjne store og hun smilede. Jeg stoppede op i døren. Pludselig var der en der stødte ind i mig. Det var Andrew. Da jeg fik øje på ham smilede han skævt. Det så lidt frækt ud, men han så i det hele taget fræk ud. Altså fordi han var lækker. Jeg smilede tilbage og drejede hovedet ned mod Sandra. Hun sad med munden åben og stirrede på mig med store øjne. Jeg gik stille ned på pladsen ved siden af Sandra. "Luk munden, søde. Der er en flue her inde." Hviskede jeg til hende. Hun lukkede hurtigt munden og drejede kroppen over mod mig. Jeg bukkede mig ned og åbnede min taske. Jeg tog mine bøger op af tasken og der faldt en seddel ud. Sandra var så hurtig at hun nåede at tage sedlen før mig. Sandra foldede det ud og så et billed af en brunette. Han var meget slank og havde mørkt tøj på. Sandra vendte papiret og så over på mig. "Hvem er Katarina?" Hun kiggede forvirret på mig. Jeg rev papiret ud af hendes hænder. Jeg vendte billedet, så jeg kunne se bagsiden. Katarina Loveday. Jeg vendte billedet igen og så på billedet. Var det sådan Katarina så ud? Og kan man overhovedet hedde Loveday? Jeg foldede billedet sammen og puttede det i lommen. "Hvem er Katarina?" Gentog Sandra og rev i mit ærme. Jeg et stykke af et af mit hæftets sider. Jeg tog min blyant og skrev hurtigt på papiret. Jeg siger det efter timen. Jeg lagde papiret på hende bord. Hun nikkede som svar og jeg kiggede op på tavlen og fulgte med. Vi skulle have Dansk og vi havde vikar. Hun fortælte os nogle ting vi havde lært for et par uger siden, men ingen i klassen sagde det til hende, for vi havde mulighed for at snakke og når hun spurgte os om noget havde vi jo allerede lært det, så vi havde svaret. Jeg sad og tegnede nogle vanddråber og sad og tænkte på hvordan det ville være at kunne håndtere vandet. Da timen var slut blev vi inde i klassen. Vi havde alligevel frikvarter og alle går ud af klassen og ned i kantinen. Da alle var ude af klassen. "Forklar mig så hvem hende Katarina er?!" Sandra var meget nysgerrig og giver ikke op når der er noget hun vil have. Jeg forklarede hende alt om Andrew og om hvem Katarina er og hvad hun gjorde ved alle mine tidligere liv. Hun var helt mundlam da jeg havde forklaret hende det. Lidt efter kom Andrew ind af døren. Sandra rejste sig fra stolen og gik over til til Andrew. Andrew løftede sine arme som om der var en der sigtede på ham med en pistol.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld det ikke blev et særlig langt kapitel, men jeg havde ikke særlig meget tid :-(

Smid et like, så er i dejlige :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...