Millicent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2013
  • Status: Igang
Millicent er 15 år gammel, og skal flytte skole to måneder inden skoleåret slutter. Hun hader at skal flytte skole. Det hele bliver dog nemmere for hende, da hun bliver veninde med pigen Carter. Millicent begynder hurtigt, at gå til fester, og bliver en del af klassen. Hun bliver gode venner med flere i klassen, såsom Katie, Noah, Martin, William og ikke mindst... Janosch.

0Likes
0Kommentarer
603Visninger
AA

10. Kærester?

 Om søndagen stod jeg op klokken halv et, og jeg tjekkede selvfølgelig med det samme min mobil, men Janosch havde hverken ringet eller skrevet. Jeg stod op, tog tøj på, og gik ned til toget. Der gik syv minutter inden, jeg skulle af igen. Jeg gik op til lejligheden og ringede på. Der gik lidt tid, og jeg ringede på igen. Kort efter blev døren låst op. Jamie var iført et par mørkeblå cowboybukser og en hvid T-shirt. ”Hej Mille. Hvad laver du her?” Han smilede og gav mig et kram. ”Jeg havde bare brug for at komme lidt væk fra byen”.

”Er der da sket noget?” Han gik til side, så jeg kunne komme ind. Jeg gik ind i en lille gang, der førte videre ind i et meget lille køkkenalrum. ”Nej. Altså mor er helt vildt irriterende, men det er der jo ikke noget nyt i.” Han begyndte at grine, og trak en stol ud fra spisebordet. ”Sæt dig ned.” Han gik hen til køleskabet, stillede en cola og to glas på bordet, og satte sig på stolen, på den anden side af bordet. ”Hvad har hun så gjort denne gang?” Han begyndte at hælde colaen op i glassene. ”Vi kom bare op og skændes i går. Hun ved heller ikke, at jeg er her.”

”Arg Mille. Det går sgu ikke.” Jeg trak på skuldrene, og tog i mod glasset. ”Hvad kom i op og skændes over?”

”Jeg sagde bare, at jeg ikke gad, at snakke med hende før, hun har sagt undskyld til dig.”

”Mille, det behøver du altså ikke at tage dig af.”

”Jo, jeg gør. Hun skal forstå, at hun ikke bare kan tillade sig, at behandle dig og Alex sådan.”

”Jeg gætter på, at jeg ikke kan få dig til, at holde op.” Jeg rystede bare med hovedet og smilede. Det ringede på døren. ”Det er nok Alex.” Han rejste sig og luntede ud i gangen. Kort efter vendte han tilbage, og gik hen for at tage endnu et glas frem. Alex kom ind i stuen. Han havde et par sorte bukser på, og en blå/grøn skjorte. ”Hej Millicent.” Han lød lidt forbavset. Jeg tror ikke, at han havde regnet med, at jeg var der. ”Hey.” Han kom hen og gav mig et kram. ”Alex vil du have kaffe?” Jamie stod og viftede med en kaffekop. Alex vendte sig mod ham. ”Ja tak.” Han gik hen og satte sig på stolen, der var ved siden af Jamies. ”Hvad med dig, Mille?”

”Nej tak. Jeg drikker ikke kaffe.” Jamie fik sat kaffe over, og kom hen til os. Jeg tænkte næsten kun på Janosch, så jeg valgte at sende ham en sms. Tak for i går. Håber du er okay. ”Er det mor, der skriver.” Jamie kiggede nysgerrigt over på min mobil. ”Nej. Jeg tror ikke, at hun har opdaget, at jeg ikke er der.”

”Hvem er det så?”

”Du er nysgerrig, hvad?”

”Jeg er din storebror. Jeg skal være nysgerrig.”

”Nej. Du burde hade, at jeg kom på besøg.”

”Ej, jeg burde da ikke.”

”Okay. Hvordan går det egentlig på din skole?” Jamie smilede. ”Det går fint.”

”Det var godt. Hvornår er det du skal til eksamen.”

”Mille, du snakker udenom.” Jeg vippede mit hoved lidt på skrå og smilede. ”Er det vigtigt?”

”Ja, det er da. Jeg vil da…”

”Det er fyr.” Kom det pludselig fra Alex. Jamie så på ham. ”Hvorfor tror du det?”

”Fordi hun ikke gider, at snakke om det, og hendes ansigt er fyldt med en masse forskellige følelser. Hun er forelsket. Det er da tydeligt.” Han trak på skuldrene, og gik hen for at skænke kaffen op. Jamie sad og smilede til mig. ”Er du forelsket?”

”Jeg gider ikke snakke om det?”

”Jo du vil. Jeg synes da bare, at det er godt. Hvem er det?” Alex kom tilbage med de to dampende kopper. ”Det er ikke en du kender?”

”Jamen, så må du jo fortælle om ham?” Jeg kørte en hånd igennem mit løse hår, og opgav. ”Det er bare en fra min klasse?”

”Er i kærester?” Jeg sukkede. ”Jeg ved det ikke. Jeg troede, at vi blev det i går til en fest, men jeg har ikke hørt noget fra ham i dag”. Alex så hen på mig. ”Millicent drak i til den fest? Var i fulde?”

”Ja.. eller nej. Jeg drak kun en øl, men han var hammerstiv. Jeg er bare så bekymret for, at han kun var sådan mod mig, fordi han var så fuld.” Alex begyndte at grine. ”Hvis han var så fuld som du siger, så sover han da brandert ud nu. Desuden tror jeg ikke, at du skal være bange for, at han ikke har de følelser for dig. Når man er beruset fortæller man som regel altid, hvad man tænker.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...