Millicent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2013
  • Status: Igang
Millicent er 15 år gammel, og skal flytte skole to måneder inden skoleåret slutter. Hun hader at skal flytte skole. Det hele bliver dog nemmere for hende, da hun bliver veninde med pigen Carter. Millicent begynder hurtigt, at gå til fester, og bliver en del af klassen. Hun bliver gode venner med flere i klassen, såsom Katie, Noah, Martin, William og ikke mindst... Janosch.

0Likes
0Kommentarer
597Visninger
AA

2. Janosch

 

Næste dag var næsten alle i klassen, da jeg kom. De talte alle sammen om projektet. Om hvor nederen de syntes, det var at de ikke selv måtte vælge grupper og emner. Jeg satte mig på min stol, og klokken ringede. Margaret kom ind af døren. "Ja, vi skal have delt grupper op i dag, og emnerne er meget forskellige.” Hun fandt et stykke papir frem, og satte sig på kanten af sit bord. "Simon og Katy, i skal have om fedme i USA. William og Martin. Den kinesiske mur. Carter og Noah, Hitler's død, før og efter. Millicent". Det gav et sug i mig. "Og Janosch". Carter pegede på et fyr, der sad i bagerst i lokalet. Han havde mørkebrunt hår, der gik til lidt under ørene. Var iført en sort T-shirt, og under bordet lignede det et par blå cowboybukser. Han nikkede med et lille smil til mig. Jeg vendte mig om for at høre efter, hvad vi skulle have om. "I skal have om druk blandt unge".

Til frokost brokkede Carter sig over sit emne. "Hvorfor lige det. Alt andet end det. Selvfølgelig skal jeg have om Anden Verdenskrig". Hun tog en slurk af sin vandflaske. Jeg så på hende. "Hvordan er ham der Janosch egentlig"?

"Hvad mener du"?

"Jamen er han sådan klog? Er han en der gider, at lave noget i skolen"?

"Der er jeg bange for, at jeg må skuffe dig. Han har gået ottende klasse om, på grund af dårlige karakterer".

"Fedt nok". Jeg sukkede og gik op for at smide resten af min mad ud.

Jeg brugte min aften på at forberede mig til næste dag. Jeg lavede nogle notater, og skrev nogle underemner ned.

Næste morgen sagde Margaret, at vi bare skulle gå i gang med det samme. Vi måtte være i klassen, kantinen, biblioteket og på gangen uden for klassen. Jeg tog min taske over den ene skulder, og gik hen til Janosch, men hvad i alverden skulle jeg sige til en fyr, jeg aldrig havde snakket med før. Han rejste sig, da han så mig. "Vi går ned på biblioteket", næsten beordrede han, men jeg fulgte bare efter ham. Vi satte os ved et bord blandt nogle reoler. Jeg trak computer op, og lagde mine notater på bordet. Janosch tog papirerne og kiggede lidt på dem. "Altså har du allerede lavet det hele"? Jeg kiggede på ham. "Nej, det der er da bare nogle notater og forslag på underemner". Jeg åbnede Word. "Okay. Skal vi ikke starte med at lave en brainstorm". Jeg så på ham igen. "Altså hvis det er okay med dig". Han viftede lidt med armene. "Du gør bare, hvad du vil". Jeg nikkede og tænkte: Okay, Mille. Det her kommer du selv til at lave. Jeg lavede, hvad jeg selv synes, var en god og overskuelig brainstorm. Da jeg var færdig så jeg på ham. Han sad og stak sin blyant ned i et hul, der var i bordet. Jeg vendte computeren mod ham. Hans øjne skimmede hurtigt skærmen. "Det ser fint ud". Jeg rullede med øjnene. "Du har slet ikke nogen kritik, eller noget at indvende". 

"Nej. Jeg synes det ser helt fint ud".

Han gik mig virkelig på nerverne. "Altså har du tænkt, at jeg skal lave det hele selv"? 

"Ja, hvorfor ikke"? Han lagde blyanten fra sig. "Nej, jeg skal nok hjælpe, men jeg advarer dig, jeg er virkelig elendig til den slags her” Jeg smilede. Han kiggede på computeren, og læste det. Pludselig dukkede Margaret op bag en af reolerne. "Og hvordan går det så her?” Hun smilede og kom hen til bordet. "Fint.” Sagde jeg. "Vi har lavet en brainstorm.” Janosch vendte computeren mod hende. "Jamen det ser da super ud.” Hun rev ham let i skjorten. "Og du laver vel også noget.” Han tøvede lidt, så jeg skyndte mig at svare. "Jo, han laver faktisk en del". Hun så lidt mistroisk på mig og derefter på ham. "Jamen, så vil jeg lade jer arbejde i fred. Husk at der er frikvarter om ti minutter.” Med de ord, drejede hun rundt på hælen, og forsvandt.

De næste par dage gik fint. Janosch hjalp til, og vi aftalte at lave et PowerPoint, hvor vi så skulle fortælle til. En af dagene fulgtes jeg med Carter hjem. "Katy holder faktisk fest på lørdag. Vil du ikke med? Vi kunne følges.” Jeg gik med øjnene nede i min telefon. "Jeg tror altså ikke, at Katy vil have mig med til sin fest.” Carter så på mig. "Hvad mener du? Hun kan godt lide dig. Det var hende selv der spurgte om jeg ikke kunne invitere dig". Jeg stak mobilen ned i min lomme. "Okay.” Hun smilede. "Super. Vi ses i morgen". Jeg vinkede og så hende dreje ned ad en sidevej. En brummende støj kom nærmere på mig. Det lød som en motor. Jeg vendte mig om. Det var Janosch på sin knallert. "Hvad så? Skal du have et lift?

"Skal vi da den samme vej"?

"Nej, men jeg kan sagtens køre en omvej".

"Okay". Det var lidt pinligt, men det ville have været mere pinligt, at sige nej. Jeg satte mig bag på, og lagde forsigtigt hænderne på hans ryg. Det tog omkring fem minutter. Hans standsede knallerten, så jeg kunne hoppe af. "Tak for turen". Jeg smilede et lidt åndsvagt smil, og så ham køre væk. Mine øjne fulgte ham indtil, han var ude af syne. Jeg tænkte mig lidt om. Var han egentlig ikke lidt sød, og pæn var i hvert fald umuligt at lade være med at tænke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...