Millicent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2013
  • Status: Igang
Millicent er 15 år gammel, og skal flytte skole to måneder inden skoleåret slutter. Hun hader at skal flytte skole. Det hele bliver dog nemmere for hende, da hun bliver veninde med pigen Carter. Millicent begynder hurtigt, at gå til fester, og bliver en del af klassen. Hun bliver gode venner med flere i klassen, såsom Katie, Noah, Martin, William og ikke mindst... Janosch.

0Likes
0Kommentarer
628Visninger
AA

5. Jamie's kæreste

 

Om aftenen hjalp jeg mor med at lave mad og dække bord. Hun var helt oppe og køre. Jeg forstod det ikke helt, han var jo bare familie. Da jeg kom ind i stuen havde min mor dækket op til fire. Jeg gik hurtigt hen til den fjerde tallerken. "Du har ikke inviteret far, vel"? Hun begyndte at grine. "Nej, bare rolig, han kommer ikke inden for mit dørtrin, men Jamie sagde, at han ville tage sin nye kæreste med".

"Har han fået en kæreste"

"Ja, det kom også bag på mig, han sagde at, vi altså ikke skulle dømme, hvem det så end er".

"Og hvad sagde du så"?

"Så sagde jeg, at det gør vi selvfølgelig heller ikke, for hvis han er blevet forelsket, så rager det os, hvordan hun er".

"Og hvad sagde han så". Jeg fulgte efter hende ud i køkkenet, hvor hun begyndte at røre rundt sin sovs. "Så sagde han, at det skulle jeg huske på". Jeg satte mig op på køkkenbordet, og begyndte at grine. ”Så er hun garanteret 56 år og seriemorder”. Hun begyndte at grine. ”Ej, det tror jeg nu ikke, men det er første gang han har fået en rigtig kæreste, så vi skal virkelig være søde ved hende”. Hendes telefon ringede. ”Hej skat. Er i på vej”. Der gik lidt tid. ”Nej, men Millicent kan lige stille sig uden for døren, så kan i finde det. Ja, det er godt skat, ja hej”.

”Han havde svært ved at finde huset, så kan du ikke lige stille dig uden for døren”.

”Jo”. Jeg hoppede ned fra bordet og gik ud. Efter et par minutter kunne jeg se hans gamle, røde Volvo. Jeg vinkede til ham, og han drejede ind. Da de steg ud, forstod jeg hvorfor Jamie ikke ville have, at vi skulle dømme hans kæreste. For ud af bilen kom en høj lyshåret fyr. Jamie gik hen til mig, og jeg kom ham i møde. ”Du er da ikke blevet pænere med tiden. Hvad i alverden er det du har gjort ved dit hår”? Han havde fået lavet lyse striber i sit ellers mørke hår. Han tog armene om mig. ”Nu er jeg jo heller ikke den kønne i familien, vel bettesøster”. Han rodede sin hånd, rundt i mit hår. Jeg kiggede hen på hans kæreste. Han stod og kiggede mod huset. Det var tydeligt, han syntes, at det var lidt ubehageligt, så jeg gik hen og rakte hånden ud. ”Hej. Jeg hedder Millicent”. Han tog min hånd og smilede. ”Jeg hedder Alex". Jamie kom hen og tog ham i hånden. Da vi kom ind, kunne jeg høre, at min mor kom gående. "Nå, hvor er den heldige pige"? Men hendes smil blev fjernet, da hun så at det var en fyr. Jamie gik hen, og gav mor et knus. Bagefter præsenterede han. "Mor det her er Alex. Alex det her min mor, Ava". De gav hinanden hånden, og sagde hej. Jeg stod i baggrunden, og var tæt på at flække af grin, fordi det var så pinligt. Min mor bad Jamie og Alex om at sætte sig, også skulle vi nok komme med maden. Vi gik ud i køkkenet. Jeg skulle lige til at tage gryden med kartofler, da min mor spurgte: "Hvad gør vi"? Jeg så lidt underligt på hende. "Hvad mener du er der gået noget galt"?

"Nej, men hvad gør vi med det derinde". Hun pegede ud mod stuen. "Hvad mener du? Vi går ind, med maden og får en hyggelig aften". Hun så vredt på mig. "Nej. Jeg mener at Alex er en mand. Hvorfor sagde du det ikke"? En stor vrede blev fyldt i min krop, men jeg fik den undertrykt, og sagde stille, men bestemt: "For det første vidste jeg da ikke, at Jamie's kæreste var en fyr, og er det ikke også fuldstændig ligemeget? Og for det andet. Var det ikke dig der sagde, at vi skulle være søde, og at det ikke ragede os, hvordan hans kæreste var, hvis bare han var glad"? Jeg ventede ikke på et svar, men gik bare ind i stuen. Da vi havde fået sat al maden på bordet, satte vi os. Der var lidt pinlig tavshed i et stykke, men så kom det typiske spørgsmål selvfølgelig fra mig: "Hvor mødte i så hinanden"? Jamie rakte ud efter nogle flere kartofler. "Jamen. Vi studere begge på universitetet, og har gået til de samme fester, og sådan lidt". Jeg nikkede, og tog en tår af mit vand. "Hvilken klasse går du i"? Kom det pludselig fra Alex. "Jeg skal snart i niende, efter sommerferien".

"Okay. Hvad er så dit yndlings fag"? Der kom et suk fra min mor, men jeg lod som ingenting. "Dansk og biologi, men lige nu har vi sådan noget temauge, hvor vi er to og to sammen, og skal lave om et emne, vi så skal fremlægge her om på fredag". Han nikkede, og skulle til at sige noget da min mor rejste sig. "Er i færdige med at spise"? Det var der ingen af os der var, men hun begyndte at tage af bordet. Hun gik ud i køkkenet med tallerkenerne. Jamie lænede sig indover bordet. "Hvad er der galt med hende"? Jeg trak på skuldrene, og så opgivende på ham. Vi hjalp med at tage af bordet, og jeg tog desserten frem. Det var en hindbærlagkage jeg selv havde opfundet. Jeg stillede den på bordet, og satte mig. Det tog en evighed, før min mor fik sat sig. Jeg så hen på Alex, og blev lidt bange. "Kan du egentlig godt hindbær"? Han smilede til mig, og nikkede. Endelig kom min mor. Hun skar et lille stykke af kagen, og næsten kastede det ned sin tallerken. Jeg tog selv et, godt nok lidt større stykke, og skar et til Jamie og Alex. Selvfølgelig kom der endnu et typisk spørgsmål, og igen fra mig. "Hvor længe har i egentlig været sammen"? Jamie så irriteret hen på mor, der sad og stak i kagen, med sin gaffel. Han rettede blikket mod mig. "To måneder".

"Okay og vi har først fået det af vide nu". Jeg smilede, så de vidste at jeg ikke var rigtig fornærmet, og han smilede også bare. "Jamen vi ville lige vente, og se om det var noget seriøst". Min mor lagde gaflen fra sig, og så på Jamie. "Måske i skulle vente lidt længere". Han så hen på hende, med et ligegyldigt udtryk i øjnene. "Hvad mener du med det"? Hun smilede. "Jeg mener bare, at der jo bare findes så mange søde piger". Jeg så hen på Alex, der bare så ned i bordet. Jamie rejste sig. "Mor. Jeg vil gerne snakke med dig i køkkenet. Lige nu"! Han strøg sin hånd på Alex ryg, og gik ud i køkkenet. Inden længe kunne man høre at ham råbe, ad min mor. Jeg lukkede døren ind til stuen, så vi næsten ikke kunne høre dem. Alex så på mig. "Millicent, er det meget underligt, at din brors kæreste er en mand"? Jeg gik hen, og satte mig på min mors stol, så jeg sad overfor ham. "Nej overhovedet ikke. Selvfølgelig blev jeg overrasket, men jeg ved at du gør min bror glad, og så synes jeg, at det er lige meget om du er en mand eller kvinde. Og du skal altså ikke tage dig af min mor. Du er kærester med Jamie, og er dermed en del af familien, om hun så vil det eller ej". Jamie kom ind i stuen. "Mille jeg tror, at vi tager hjem nu". Alex rejste sig, og jeg fulgte med dem ud i gangen. Jeg gav Jamie et stort kram. Han tog mine hænder. "Jeg er altså ked af, at vi bliver nødt til at gå nu, men du er altså også velkommen til, at komme på besøg i min lejlighed. Vi kan også finde på noget en dag. Tage ud og spise på en god restaurant eller noget". Han krammede mig endnu en gang, og tog sin jakke på. Jeg gik hen til Alex. "Jeg er altså ked af, at du fik sådan et første indtryk, og jeg forstår godt hvis du er blevet skræmt fra vid og sans. Det ville jeg i hvert fald være blevet. Jeg rakte armene ud, og krammede ham. Derefter gik vi udenfor, og jeg vinkede til dem indtil, de var kørt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...