Millicent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2013
  • Opdateret: 21 feb. 2013
  • Status: Igang
Millicent er 15 år gammel, og skal flytte skole to måneder inden skoleåret slutter. Hun hader at skal flytte skole. Det hele bliver dog nemmere for hende, da hun bliver veninde med pigen Carter. Millicent begynder hurtigt, at gå til fester, og bliver en del af klassen. Hun bliver gode venner med flere i klassen, såsom Katie, Noah, Martin, William og ikke mindst... Janosch.

0Likes
0Kommentarer
607Visninger
AA

9. Forelsket

Ella gik hen til fyren, trak ham op af sofaen, og ud på dansegulvet. Det så ikke ud som om, at det gjorde noget for ham, for han begyndte da hurtigt, at trække sig nærmere ind til hende. Jeg blev stående i døråbningen og kiggede ind. Janosch var ikke længere i stuen. Jeg kunne i hvert fald ikke se ham, men der var også helt vildt mange der dansede. Katy havde også rejst sig, og dansede nu sammen med en pige, som jeg ikke kendte. Jeg tog en tår af min øl. ”Pas nu på. Du skal jo ikke blive lige så fuld som i lørdags.” Det var Janosch, der stod bag mig. Han vaklede lidt, og vippede på tæerne. ”Og det siger du. Er du ikke lige kommet?” Han gik tættere på mig, og lænede sig op af væggen. ”Jo, men jeg var til for-fest hos Marco inden.” Jeg begyndte at grine. ”Så tror jeg ikke at du skal begynde at belære mig.” Han rykkede et skridt nærmere. Der var nu kun omkring 10-15 centimeter mellem os. Han strøg sin hånd langsomt ned af min arm. ”Jo, men jeg måtte jo finde på en måde, så jeg kunne snakke med dig.” Jeg tog hans hånd væk fra min arm, og lagde armene om ham. Han tog sine hænder omkring mit liv, og kyssede mig. Jeg holdte en lille pause, smilede til ham, og kyssede ham igen. ”Sådan der Janosch. Så fik du hende.” Martin stod, og råbte for enden af gangen. Han dansede og vaklede lidt underligt med sin øl, der røg ud over det hele. Han kiggede ned i dåsen, smed den på gulvet og gik ind i stuen. Janosch havde en arm om mig, men da jeg vendte mig mod ham, fik han mærkelige øjne, og kort tid efter brækkede han sig på gulvet. Jeg hjalp ham ud af bagdøren, hvor han fortsatte op af en mur. En bil kunne høres. Den kom nærmere og drejede ind. Jeg gik hen til en havelåge. Det var en mørk bil, der var kørt ind i indkørslen. Der kom en mand og en dame ud af den. Det var sikkert Noahs forældre. Jeg tænkte ikke videre over det, og gik tilbage til Janosch, der havde sat sig på et trin, der førte ned til græsplænen. Jeg satte mig ved siden af ham. Han tog armen om mig, og jeg lagde mit hoved på hans skulder. Pludselig var der en, der begyndte at råbe inde fra huset af, og musikken blev slukket. ”Hvad i alverden foregår der her?” Vi gik hen til døren og så ind. Kvinden var ildrød i hovedet og råbte: ”Jeg ved gerne bede alle om at gå ud herfra lige nu. Noah!” Noah dukkede op i en af dørkarmene. Hans skjorte var næsten helt åben, og hans hår var uglet. Han fik store øjne, da han så sine forældre. Hans mor råbte igen: ”Kom så ud!” Hun pegede bestemt mod hoveddøren, som folk skyndte sig at smutte ud af. Hun gik ud i den mellemgang, som mig og Janosch havde stået i. ”Hvem fanden er det, der har brækket sig på mit gulv?” Jeg tog Janosch i hånden, og vi løb ud af haven.

Vi gik hånd i hånd op af vejen. Jeg begyndte at grine. ”Jeg egentlig glad for, at jeg ikke er Noah lige nu.” Janosch svingede med min hånd. ”Ja, det er jeg også. Jeg kunne aldrig finde på, at holde Noah i hånden.” En fantastisk følelse blev fyldt i min krop, og jeg indså noget. Jeg var ikke vild med Janosch. Jeg var forelsket i ham. Vi nåede hen til mit hus, og gik op til døren. Jeg tog igen armene om hans hals. ”Altså jeg ville gerne invitere dig indenfor, men min mor sover, og jeg orker næsten ikke, hvis hun vågner, og holder en eller anden tale om drenge og fester. Er det ikke okay?” Han tog sine arme om mig, og smilede. ”Jo. Jeg tror også at det er bedst, at jeg tager hjem og sover den ud.” Jeg kyssede ham på kinden. ”Ring til mig i morgen, hvis du orker det.” Han nikkede og lod vores læber mødes. Døren gik op, og der stod min mor. Jeg fik et chok, og trådte væk fra Janosch. Han trådte væk fra døren, og vinkede lidt kejtet. ”Vi ses.” Jeg nikkede til ham, og han gik ud af indkørslen. ”Hvem er så det?” Hun smilede. Jeg rullede med øjnene og gik ind. ”Vil du ikke fortælle mig det?” Jeg sparkede mine sko af og så på hende. ”Altså jeg lavet en pagt med mig selv, om at jeg ikke vil tale med dig, før du selv har undskyldt til Jamie.” Hun lagde sine arme over kors. ”Det synes jeg faktisk ikke, at du skal blande dig i.”

”Jeg var der ligesom, da du opførte dig som en eller anden stor idiot. Jeg er allerede blandet ind i det.”

”Ved du hvad, unge dame? Sådan skal du ikke snakke til mig, det finder jeg mig simpelthen ikke i.” Jeg stillede mig på det første trappetrin. ”Okay. Jeg må ikke snakke sådan til dig, men du må godt bare stå og svine Alex til, eller hvad?”

”Jeg svinede ham da ikke til, Millicent.”

”Hvad fanden kalder du det så? Du sad derinde, og antydede at en pige ville er meget bedre for Jamie. Så sviner du ham sgu da til.” Jeg løb op af trappen, og lagde mig i min seng. Det var bare så pisseirriterende, at få ødelagt en af mine mest perfekte aftener.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...