Love, oh love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2013
  • Status: Færdig
One Shot om kærlighed

16Likes
20Kommentarer
643Visninger

2. One Shot

Der er skolebal i aften, og jeg glæder mig bestemt ikke. Det er sidste dag i dag til at finde en date, og jeg har stadig ikke en, og jeg regner heller ikke med, at jeg finder en. Det er endda valentinsdag i dag, så jeg føler mig faktisk ret alene.

      ”April!” råber min bedsteveninde efter mig. ”Chris har lige inviteret mig til ballet i aften!” hviner hun glad med øjne der stråler af lykke. Chris er hendes, mere eller mindre, kæreste. De er ikke kærester, siger hun, men det tror jeg ikke på. Amanda og Chris går rundt og krammer, kysser og snakker konstant. De giver endda hinanden ret i alt.

      ”Ej, hvor fantastisk!” fortæller jeg hende med et stort smil på læben, men indeni er jeg ved at bryde sammen. Det minder mig bare om, at jeg ikke har nogen date til i aften. Jeg er ikke den store fan af alt det der med kærlighed ved første blik, men det ville nu være meget rart med en date. Nå, men det vil sige, at enten møder jeg op alene, eller også bliver jeg hjemme. Jeg hælder mest til den anden mulighed, da jeg finder det pinligt at møde op alene.

      ”Du kommer i aften, ikke? Har du fundet en kjole? Jeg har fundet min, og jeg kan fortælle dig at den er helt igennem perfekt!” plaprer hun løs som sædvanlig. Jeg orker ikke at afbryde hende, så jeg lader hende bare tale.

      Det er rart at have en veninde som Amanda. Hun har altid noget at sige, og man behøver ingengang selv at sige noget, hvilket er meget dejligt, da jeg hader stilhed, og jeg er elendig til at starte samtaler. Amanda er ikke den populære, snobbede type, men hun er heller ikke en taber ligesom mig. Hun er utrolig smuk med sit lange, blonde hår så jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er flere drenge efter hende.

      Imens Amanda plaprer løs, er vi på vej ned til vores sidste time. Vi skal have geografi, hvilket er mit værste fag, og det bliver ikke meget bedre af, at klassen larmer sygt meget. Da vi kommer ind i klassen bliver der med det samme stille. Jeg lægger dog ikke så meget mærke til det, da jeg er vant til, at klassen ser mig som en freak. Da jeg er på vej ned til min plads, smiler Mark til mig. Mark har hadet mig i årevis, så jeg finder det vildt underligt. Det kan selvfølgelig også være at han smilede til Amanda som står bag mig, men hun står med ryggen til.

      Timen begynder, og jeg sidder allerede i mine egne tanker igen. Hvorfor smilede Mark til mig? Vi var engang rigtig gode venner, men så startede vi i gymnasiet og så blev det hele ændret. Jeg blev skolens freak og Mark blev den nye, lækre fyr. Vi prøvede at holde sammen, men vi gled længere og længere væk fra hinanden, og i dag snakker vi stort set aldrig sammen, og hvis vi endelig gør, bliver det kun til et kort ’hej.’

      ”April Jones,” afbryder min lærer mine tanker. ”Kan du fortælle mig, hvad jeg sagde lige før?”

      Jeg kigger med det samme ned i mit skød og rødmer. ”Eeehm…”

      Mark rykker sig lidt tættere på mig og hvisker: ”Hun sagde noget om energiforbruget i Japan.”

      Jeg kigger undrende på ham, men rømmer mig med det samme, og gentager det Mark fortalte mig.

      Læreren vender sig irriteret om, da hun lige havde troet, at hun kunne ydmyge mig. Jeg sukker lettet, før jeg vender mig om og kigger på Mark. Han sidder afslappet tilbagelænet på sin stol og ved, at jeg kigger på ham, men han kigger fortsat op på tavlen.

      Klokken ringer ud, og jeg har endelig fri. Jeg føler mig utrolig lettet, da den her time har været værre end de andre. Mark sagde ikke noget til mig resten af timen, og jeg sagde ikke noget til ham, men jeg undrer mig stadig over det der skete i timen.

      Jeg finder mit skab og smider straks mine bøger ind i det. Jeg begynder at tage de bøger ud, som jeg skal have med hjem og lægger dem i tasken. Jeg vender mig rundt, da jeg har fået pakket det hele og støder lige ind i Amanda.

      ”Der var du! Nå, men jeg ville egentlig bare sige, at jeg glæder mig til i aften, og at jeg virkelig regner med, at du kommer,” siger Amanda og kigger grundigt på mig. ”Nå, men jeg skal nå bussen, så vi ses i aften!”

      Jeg sukker dybt, imens jeg kigger på, at hun løber ned ad gangen. Jeg har stadig ikke nogen date, og alt minder mig om det. Eftersom ballet er i aften, er det for sent at finde en date, så jeg kommer nok til at tilbringe min aften hjemme foran tv’et med en masse is. Der kan jeg så sidde, imens alle de andre er her på skolen og har det sjovt.

      Jeg begynder at traske hjemad i et rimelig dårligt humør, men det burde jeg ikke være. Det er nemlig en fantastisk dag i dag. Fuglene synger, solen skinner og man kan høre latter fra alle sider. Jeg forstår virkelig ikke, at det gør mig så nedtrykt, at jeg ikke har en date. Det er bare en enkelt aften. Jeg kommer til at opleve mange andre ting, som vil være meget sjovere end det elendige bal, tænker jeg igen og igen til mig selv.

      Endelig får jeg øje på mine forældres hus. Det er et lille, rødt murstenshus. Udefra ser det utrolig småt ud, men det synes jeg ikke det er. Måske er det ikke så stort som mange andre huse, men jeg finder det utrolig hyggeligt.

      Jeg åbner døren og råber hurtigt, at jeg er hjemme, før jeg går hen imod mit værelse. Hurtigt kommer jeg ind på værelset og ligger i sengen. Efter denne dag har jeg brug for en hel dag, hvor jeg bare slapper af.

 

~

 

Jeg vågner med et sæt, da dørklokken ringer. Jeg bliver bare liggende, da jeg regner med, at mine forældre åbner. Dørklokken bliver ved med at ringe i den irriterende skingre tone, så jeg beslutter mig for at åbne. Siden mine forældre ikke åbnede, er de garanteret taget ud til nogle venner eller sådan noget.

      Jeg går træt ud til døren for at åbne. Jeg kigger hurtigt ud af vinduet, for at se hvem det er, og der står Mark og tripper utålmodigt med foden.

      Jeg åbner stille og roligt døren og kigger Mark direkte ind i øjnene. Nu står han og kigger genert ned i jorden med et stykke papir i hånden. Jeg kigger grundigt på ham og opdager først nu, at han har jakkesæt på. Burde han ikke være til ballet nu? Det mener jeg altså bestemt, for klokken er vist blevet mere end 18.

      Mark rømmer sig pludselig og kigger mig ind i øjnene. ”April… For 4 år siden lærte jeg en rigtig, rigtig sød pige at kende. Vi klingede godt med hinanden med det samme, og vi blev bedre og bedre venner. Det første år fløj forbi, og vi startede i gymnasiet, men det var her det hele blev ødelagt. Hele vores venskab blev ødelagt, og jeg ved ingen gang hvorfor. Vi kom bare længere og længere væk fra hinanden. I de sidste 3 år har jeg tænkt og tænkt, men jeg kan ikke komme på en realistisk grund,” forklarer han og kigger kort ned på det papir han har i hånden.

      Jeg står og måber, og jeg forstår slet ikke, at de her ord kommer ud af Marks mund. Jeg finder det også utrolig sødt, at han har skrevet talen ned.

      ”April, jeg savner dig. Jeg hader dig ikke, tværtimod så holder jeg utrolig meget af dig. Jeg er fuldkommen ligeglad med, at dem på skolen ser dig som en freak, for det ved jeg, at du ikke er. Ballet er i aften, og jeg har altid haft en drøm om at komme med til det sammen med dig. Jeg ved godt, at det er lidt sent at spørge, men vil du være min date?” siger han sødt og kigger han bedende på mig.

      Jeg tøver, da Mark ikke har prøvet at få kontakt med mig i de 2 år, vi har gået på gymnasiet. Hans tale er virkelig sød, og jeg har lyst til at springe hen og kramme ham.

      ”Please, April. Jeg vil gøre alt for, at du tager med mig,” tilføjer han hurtigt, da han kan se mit ansigtsudtryk.

      Jeg springer med det samme hen og krammer ham, da han har tilføjet den sidste sætning. Jeg kunne ikke holde mig tilbage længere. Mark krammer lettet igen og begynder at grine. Jeg trækker mig stille væk og siger: ”Jeg har ikke noget at tage på.”

      Mark griner højt af mig. ”Om du så tager med mig i joggingbukser og T-shirt er jeg ligeglad.”

 

~

 

 

Mark og jeg ankommer til ballet, og alles øjne bliver med det samme vendt mod os.

      ”Ignorer dem,” hvisker Mark til mig og fører mig hen imod dansegulvet.

      Det er helt utrolig, hvor godt der er pyntet op. Der er hjerter over alt. I loftet, på væggene og så er der oven i købet balloner der er formet som hjerter.

      Mark og jeg begynder at danse til musikken, og jeg mærker straks humøret stige.

      Efter en del sange, kommer der endelig en sjæler, som vi begynder at danse stille og roligt til. Marks tale kører igennem mit hoved igen og igen, og jeg kan slet ikke glemme den.

      Mark stopper op og kigger på mig. ”Jeg elsker dig, April,” hvisker han og rykker hans hoved tættere på mit.

      Vi kysser blidt, men kysset indeholder utrolig mange følelser.

      Jeg kan allerede mærke, at Mark kommer til at fylde utrolig meget i mit hjerte.

      Ja, for størst af alt, er kærligheden.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...