Røde Fjer

Hun troede, at X-factor kunne blive hendes liv, da hun meldte sig til... Det viste sig hurtigt, at det ligeså godt kunne blive hendes død, da hun begyndte at modtage trusselbreve... Men det der pinte hende mest, var at afsenderen ikke bare kunne være en tilfældig fremmede, men måtte være én, hun kendte...

27Likes
39Kommentarer
1825Visninger
AA

6. Kapitel 5

De røde, lave sofaer stod i klumper. Hun forestillede sig, at de var vandret herind af sig selv, og nu stod i grupper og snakkede med dem, de synes bedst om.

København ønskede dem højtideligt en god fredag aften gennem den kæmpe glasrude i højre side, der gik fra gulv til loft.

Københavns spir og hoteller brød op igennem trækronerne, og det var næsten, som om København vinkede til hende, når en let vind aede træerne over håret.

Skåle med chips, vindruer og jordbær lokkede på glassofabordene, der var placeret imellem sofaerne. Baren bagerst i rummet var endnu tom, og den kæmpe fladskærm forrest i rummet var kun lige blevet tændt.

R2a2p sad sammen med Laura og Anne i en sofaklump, og de ældre solister sad sammen i en anden. Sørens syngende stemme kunne svagt høres fra fladskærmen, som netop zoomede ind på hans ansigt.

Ingva sad for sig selv. Anath rynkede brynene og satte sig sammen med hende.

”Hej Anath,” sagde Ingva smilende. Anath spekulerede ofte på, hvad der foregik i Ingvas hjerne. Hun virkede altid lykkeligt drømmende – som om hun levede i sin egen fantasiverden.

”Hej,” sagde Anath og holdt et smil tilbage, da hun så den gule og den lyserøde sok – i dagens anledning med hundemønster.

Ingva havde en blå nederdel på og en orange langærmet trøje med små pink fisk. Det leverpostejfarvede hår havde hun skubbet om bag sine alfelignede ører. 

”Er du klar?” spurgte Ingva og drejede hovedet mod døren ind til scenen. Anath kunne svagt høre værten tale.
”Ja,” sagde Anath og bed sig i læben. Hendes blik flakkede over til Three og Em.

”Hvad med dig?” spurgte hun og rynkede brynene – burde Ingva ikke for længst være blevet stylet?

”Jeg har noget vigtigt, jeg skal fortælle dig om Laura og Anne,” sagde hun og stirrede over hendes skulder, som om hun ikke havde hørt Anaths spørgsmål.

Anath fokuserede straks på Ingva, som bare stod og smilede.

”Anne f…” Ingva blev afbrudt af en stresset DR-mand.

”Ingva, lad være med at forstyrre Anath, hun skal på om fem minu… Hvor har du gjort af dit tøj?!” spurgte han og blev rød i hovedet.
Ingva trak drømmende på skuldrene og kiggede ned af sig selv, som for at tjekke om hun var nøgen.

DR-manden trak vejret meget dybt, som om han forsøgte at trække en hel rød, lav sofa ind i sin mund.
”Ikke det tøj – Det andet tøj. Det – det du fik af stylisten!”
”Jeg brød mig ikke om det,” sagde hun og smilede til manden.
Manden begyndte at trække hende ud af backstage. Anath blev desperat.
”Vent! Hvad var det, du skulle til at sige?” spurgte hun febrilsk.
Ingva smilede bare fantaserende tilbage.

”Det er dig nu, Anath,” kaldte en kvinde.
”Jeg skal lige spørge Ingva om noget,” sagde hun med vilde øjne.
”Nej, Anath. Du skal på scenen nu…” Kvinden lagde overroligt et hårdt greb om hendes arm og trak hende med om bag scenen.
Anaths blikkede flakkede, da hun tumlede ned ad trappen med X’et i ryggen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...