Røde Fjer

Hun troede, at X-factor kunne blive hendes liv, da hun meldte sig til... Det viste sig hurtigt, at det ligeså godt kunne blive hendes død, da hun begyndte at modtage trusselbreve... Men det der pinte hende mest, var at afsenderen ikke bare kunne være en tilfældig fremmede, men måtte være én, hun kendte...

27Likes
39Kommentarer
1803Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

”Er… Er det endnu en seddel fra galningen?” spurgte Søren.
Johns blik mødte hans.

Søren hviskede: ”Åh Gud.” Hans krop kollapsede.

Hun stirrede vredt på ham. Kunne han ikke have fundet et bedre tidspunkt at besvime?!  Hun måtte væk - tænk hvis afsenderen stadig var her. Der var ikke tid til det.
John kastede Søren over skulderen, og hun stirrede et øjeblik taknemmeligt på ham.
”Kom,” sagde han og trak hende beskyttende ind til sig.

***

Hun nippede en smule til en af de pizzaer, Søren rystende havde bestilt.

De sad rundt om hendes ovale spisebord og stirrede i hver deres retning. Anaths blik veg ikke et øjeblik fra det trekantede brødstykke.
”Skal du ikke have noget mere, Anath?” spurgte John skyldbevidst efter at have proppet sig med en og en halv pizza. Han spørgsmål virkede larmende efter den lange stilhed, og både Søren og Anath vendte deres blikke mod ham.
”Nej, jeg er ikke sulten. Jeg går i seng,” sagde hun.
”Det er nok bedst, hvis du går.” Hørte hun John sige til Søren, imens hun langsomt børstede tænder.
Da hun kom tilbage, kunne hun høre John snorke falsk fra skabet i et mærkeligt forsøg på at give hende lidt privatliv.

Hun fandt sin dagbog frem og skrev sine tre hovedmistænkte ned:

-Em- Ondt blik – aldrig sagt noget- virker som den eneste fra R2a2p som har hjerne nok til at kunne arrangere sådan noget.

-Anne- ”Jeg vidste ikke, at en engel som dig, ville invitere til fest”

-Laura- vil gøre hvad som helst for Anne - Anne nedgør mig, og Laura får opmærksomhed når hun tramper på mig. Måske vil hun gøre noget stort imod mig, så Anne vil give hende opmærksomhed hele tiden?
 

Den aften kunne stjernerne ikke lulle hende i søvn. Københavns træer blev larmende rusket i af vinden, og uvenlige råb og stemmer var det eneste, hun kunne høre. Hun vendte sig uroligt i sin seng og stirrede op i mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...