The tear of a King

Historien drejer sig om Shira, som bliver fanget i en verden fyldt af farlige elvere, som prøver at tilintetgøre hende. En farefuld færd, som kun én, Shira kender meget godt, har fuldført. Spørgsmålet er bare, hvem denne person er, hvordan kommer Shira hjem igen, og hvordan redder hun sin kræftsyge far?

3Likes
0Kommentarer
353Visninger
AA

4. Mødet

 

Hun undrede sig over, at mennesket spurgte om sådan noget, for de var da også mennesker. Var de ikke? Hvad var det her for et sted? Hvad var der sket i skoven? Shira kunne kun huske brudstykker af det, der var sket i skoven, men hun var alligevel bange. Hun vidste ikke noget af det, hun burde vide. Men disse mennesker. Der var noget særligt over dem. Noget magisk. De var utrolig smukke. De havde en behagelig aura af mod, som Shira tydeligt kunne se. ”Hallo? Pige.. Er du der?” spurgte manden nu igen. Shira havde glemt alt om at svare denne mand. Hun nikkede undskyldende, og vendte nu blikket mod manden der sad på hug ved siden af den smukke kvinde. Manden og kvinden sad begge med blikket rettet mod Shira. De opfattede hendes nik, og talte videre. ”Er du et menneske? Du ligner ét, du opfører dig som ét.. Du minder så meget om hende.” Shira nikkede igen, men sendte dem et forundret blik. At de kunne spørge om sådan noget. Det var et underligt spørgsmål. Hendes tanker blev afbrudt af en lys stemme: ”Mit navn er Sinsiew, og det her er min mand, Hveps. Vi bor her, i Alfida, med vores lille barn, Sun-kie. Hvem er du?”

Shira forsøgte at svare, men kunne igen ikke. Kun et lille piv kom ud af hendes mund. Sinsiew så ikke ud til at forstå at Shira ikke kunne svare, da hun bare sad med et undrende blik. Men hendes mand, Hveps, forstod det straks. Han hviskede noget utydeligt i Sinsiews øre og løb ind i hytten igen. Sinsiew begyndte med det samme at tale, da Hveps var ude af syne. ”Har du det godt?” spurgte hun. Shira havde det forfærdeligt. Hun havde ondt alle vegne og var stadig ulykkelig. Hendes far var syg, og hun var et fuldkommen fremmed sted. Shira rystede på hovedet, og lavede en grimasse. Sinsiew strøg Shira over panden, og begyndte at nynne en smuk vise. Shira slappede af og nød stilheden i skoven. Den rare fred varede ikke længe, da Shira med det samme hørte en lav stemme. Sinsiew stoppede med at nynne og gik ind i træhytten. Shira følte sig ilde til mode, som hun lå her, midt i skoven, helt alene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...