The tear of a King

Historien drejer sig om Shira, som bliver fanget i en verden fyldt af farlige elvere, som prøver at tilintetgøre hende. En farefuld færd, som kun én, Shira kender meget godt, har fuldført. Spørgsmålet er bare, hvem denne person er, hvordan kommer Shira hjem igen, og hvordan redder hun sin kræftsyge far?

3Likes
0Kommentarer
376Visninger
AA

2. Ingen steder

Kun tætte, grønne træer, store buske, og et rådyr, der hurtigt løb væk, var at se. Pludselig føltes en kold vind, og Shira fór sammen. Den isnende kulde, vinden spredte, var utrolig. Den var som en kold tunge, der slikkede Shira ren. Skoven var som forvandlet. Den blev pludselig mørk og dyster. Den føltes farlig, og Shira, som altid havde følt sig så tryg i skoven, blev bange. Bladene føg om ørene på hende, mens grenene bevægede sig på en mærkelig, knirkende måde. Shira blev fyldt af en skræk, der var utrolig. En isnende kulde fyldte hendes hjerte. Det var forfærdeligt. Hvad skete der? Hvad ville der ske bagefter? Shira blev fyldt med en masse, underlige spørgsmål. Grenene begyndte at bevæge sig, kroget, langsomt, som en ældgammel kvinde, der ikke kunne beslutte om hun skulle gribe ud efter sit strikketøj eller ej. Der faldt grønne blade ned fra træerne, der nu snart var nøgne. Bladene føg tættere om Shira, og hun blev fortvivlet. Hun var begyndt at løbe, uden at vide det. Men det var som om, en usynlig mur var foran hende. Hun løb og løb, troede hun. Men hun blev stående, helt stille, for benene adlød ikke. Shira skreg. Hun var forvirret. Grenene kom tættere på, med samme, langsomme og uhyggelige bevægelse. Der faldt stadig flere blade fra træerne. Shira tænkte på sin far. Hvad ville han sige, hvis han så det her? Hvordan havde han det? Kunne han høre hende? Men Shira var godt klar over, at ingen kunne høre hende. Det var en følelse hun havde. Shira blev bange, da hun blev omsluttet af grene. Det skete langsomt. Indtørrede grene, med kun få blade på. Kviste borede sig ind i huden af hende, langsomt, så hun kunne mærke det. Store torne lavede ridser på hendes kinder. Shira lukkede øjnene, fyldt med smerte. Den ulykkelige pige kunne føle tørre tårer trille ned ad kinden. Det begyndte at svie, da tårerne begav sig ind i de sår, Shira havde fået af tornene. Hun ønskede sig hjem til sin far og mor. Ønskede, at alt var godt, og hun ikke havde begivet sig ud i den ellers så trygge skov. Ønskede, at dette bare var en drøm. Men det kunne ikke passe. Tingene skete. Virkelig. Hun var sikker. Dette var ikke bare en drøm. En gennemborende smerte. Et skrig. Hendes skrig. Grene. Blade. Vind. Blod. Nej... Ikke mig... Nej!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...