The tear of a King

Historien drejer sig om Shira, som bliver fanget i en verden fyldt af farlige elvere, som prøver at tilintetgøre hende. En farefuld færd, som kun én, Shira kender meget godt, har fuldført. Spørgsmålet er bare, hvem denne person er, hvordan kommer Shira hjem igen, og hvordan redder hun sin kræftsyge far?

3Likes
0Kommentarer
345Visninger
AA

7. Forklaringen

 

Efter at have sat sig på en af de behagelige stole begyndte Shira at snakke løs. ”Men, Sinsiew, du nævnte noget om, at jeg mindede så meget om én.. Som jeg forstod det, var det en pige. Og hvad er det for noget, med jeres ører, og så er det altså også underligt, at I spørger mig, om jeg er et menneske, da I jo også er det? Hvor er jeg, og hvordan er jeg kommet hertil? Jeg var bare ved at plukke hindbær til min døende far, da jeg pludselig blev overfaldet af de her.. grene. Hvad var det, der skete? Og hvorfor er det efterår her, når det er sommer i Danmark?”

”Rolig Shira. Du har nok tid til at spørge. Lige nu skal du bare slappe af. Der er et par ting, du bør vide. I dette land er vi altid lidt længere henne på året, end i menneskelandet. Vi er alfer. Men vi er de eneste alfer, der er i Alfida. Selve befolkningen i Alfida er elvere. Elverne og alferne er uvenner, hvorfor, er der ikke andre end de to herskere der ved. Men elverne er onde. De var engang gode. Det er måske lidt svært at forstå. Men historien, jeg tror, du leder efter, er denne;

Den person du mindede så meget om, var en kvinde, der lignede dig rigtig meget. Hun havde blondt hår, blå øjne, og en fint formet næse. Det var en kvinde, som kom samme vej som dig, ud af røret dérude,” sagde Sinsiew og pegede ud mod det sted, Shira var vågnet op. ”På det tidspunkt boede elverne her, ikke os. Det var for.. nok 10 år siden. Hun bosatte sig så i et par dage hos elverkongen, Ulvhedin. Ulvhedin blev forelsket i hende, så smuk og sød hun var. Men hun var forelsket i en anden. Et menneske. Da hun opdagede, at han var faldet for hende, fortalte hun ham sandheden. Den sandhed, Ulvhedin ikke brød sig om. Den sandhed, der fortalte, at hun var forelsket i en anden. Og, at hun ikke kunne leve blandt en, der var dybt forelsket i hende, uden selv at have de samme følelser. Det ville ikke gå. Derfor ville hun rejse hjem til menneskenes verden. Det gjorde hun. Jooo.. Jeg tror, hun hed.. Begitta. Da hun var væk, svor Ulvhedin hævn mod menneskene. Han kunne ikke klare, at én, han elskede blev taget fra ham. Derfor blev han ond. Eller, hvad vi ville kalde ond. Men befolkningen følger jo bare Ulvhedins valg, og gør det samme som ham. Men, du sagde noget om, at din far var døende.. Er det på den måde, at han er syg, eller, hvad er det?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...