The tear of a King

Historien drejer sig om Shira, som bliver fanget i en verden fyldt af farlige elvere, som prøver at tilintetgøre hende. En farefuld færd, som kun én, Shira kender meget godt, har fuldført. Spørgsmålet er bare, hvem denne person er, hvordan kommer Shira hjem igen, og hvordan redder hun sin kræftsyge far?

3Likes
0Kommentarer
349Visninger
AA

3. En anden verden

Shira kunne ikke mærke noget. Kunne ikke se noget. Kunne ikke føle noget. Ikke smage noget. Men hun kunne høre noget. En pivende, lille lyd. Det lød som om, den kom fra et underligt dyr. En mus måske.. Hun følte sig som en stiv pind. Langsomt og smertefuldt åbnede hun øjnene på klem. Det føltes som tusind knive, der blev stukket i hendes diamantblå øjne. Men nu havde hun allerede fået dem op, og det kostede ekstra kræfter at lukke dem igen. Hun kiggede op i et forskræmt ansigt. En kvinde, med lange, mørkebrune fletninger, der hang tungt ned over hendes skuldre, og to spidse ører, der stak ud mellem hårtotterne. En kort næse, med et modermærke ude i siden. Kvinden sad foroverbøjet og kiggede overrasket ned på Shira. Rædslen stod som malet i hendes store, brune øjne. En smal mund, der stod på vid gab, så man kunne se ind i det uendelige mørke. Kvinden råbte noget: "Hveps! Hveps! Kom her, et udyr er kommet ud af røret! Hveps!" Shira undrede sig over det, kvinden sagde. Shira forsøgte at tale, men kun en halvkvalt lyd kom ud af hendes brede mund. Først nu lagde Shira mærke til baggrunden. Himlen var askegrå. De store træer næsten uden blade så ildevarslende ud. Rødgule blade lå spredt rundt omkring på den mosbegroede jord. Men det var da sommer. Ikke efterår. Det kunne ikke passe. En lille træhytte, som så ud til at være lavet af de bare hænder. Shira begyndte at få sanserne tilbage, og prøvede at sætte sig op. Idet hun prøvede på det, kom en mand ud af den fascinerende træhytte. Manden havde mørkt og skulderlangt hår. Det var glat og glinsede i solen. Han havde et flot smil og en lysebrun hud. Han havde de samme ører som kvinden. De lange, spidse ører. Han kiggede hen mod Shira og den forundrede kvinde. Da han så Shira, kom der et indbydende blik i hans øjne. Hans smil blev bredere, og han skyndte sig over til dem. ”Er du et menneske?” spurgte manden, som kvinden kaldte for Hveps. Shira følte sig ilde til mode, da hun åbnede munden, men stadig ikke kunne få en lyd ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...