One Direction - Memories.

Da Cornelia mister sit livs kærlighed til en bilulykke, vælger hun at starte på ny. Og da hendes gode veninde Amelia er flyttet til London, tager hun chancen for at komme væk og flytter med hende. Hurtigt finder Cornelia sig et arbejde i en lille nips butik inde i Londons centrum. Men da hun en dag bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og ved første øjekast kan mærke gnisterne, føles London ikke længere tryg. Langsomt kommer de to personer ind på hinanden, men er Harry den hun troede han var? Og kan hun nogensinde elske igen?

14Likes
7Kommentarer
1790Visninger
AA

8. Jeg hader pressen.

Cornelias synsvinkel:

 

Jeg vågnede næste dag, da mindet af Harry, ramte mig. Han havde virkelig inviteret mig på kaffe, superstjernen Harry Styles, han var venlig, men på en måde, bag hans venskablighed, lå der noget. Jeg bildte nok bare mig selv ind, at han ville mig mere, det var stort at han overhoved ønskede at være min ven. Jeg sad i mine egne tanker, da en sms fik mig mobil, til at vibrere. Jeg så hen mod den, og løftede den hurtigt op. Og så kunne jeg se, Harrys navn på skærmen. Et sug, jog igennem min mave, og jeg åbnede den.

From: Harry.

To: Me.

Hi Nellie. Would you like to go out, maybe to the cinema? If so, could it be around 5 o'clock.

Jeg læste bedskeden, igen og igen og igen, men kunne ikke fatte, at han var det mindste interesseret i mig. Og at han havde fundet på det kælenavn til mig, jeg fnes lavt. Jeg tænkte lidt, jeg vidste, om jeg så skulle arbejde, ville jeg ikke gå glip af det her, så jeg tastede hurtigt et svar tilbage.

From: Me.

To: Harry.

Hey Harry, sounds good, are we meeting at the cinema, or what?

Jeg rejste mig, og tjekkede om jeg skulle arbejde, men jeg havde fri, og jeg følte en byrde, lette sig fra mine skuldre. Så gik jeg ud i køkkenet og så at Amelia, var hjemme. Jeg sendte et forvirret blik mod hende, og sagde "Det hverdag, hvorfor er du ikke i skole?" Hun sendte mig et blik, som jeg ikke kunne regne ud, var hun forvirret, eller bare sur? Så rømmede hun sig og sagde "Er du min mor? Og jeg skal først møde, klokken 12." Jeg nikkede og undskyldte, så gik jeg ud i køkkenet og greb en banan, jeg tyggede den hurtigt i mig, og smed mig så i sofaen. Efter en halv times tid, vibrerede min mobil igen og jeg tjekkede den, med det samme.

From: Harry.

To: Me.

I'll pick you up, be ready, and the movie will be your choice!

Jeg sendte ham min adresse, og kunne kunne ikke glemme, at jeg nu skulle i biografen, med Harry Styles. Men, så ramte det mig, han havde jo en kæreste, hvad skulle der nu ske, ville hun blive sur, hvis hun vidste det? Jeg valgte, ikke at tænke mere over det, jeg skulle jo kun være Harrys ven, så jeg burde slet ikke spekulere, så meget over det. 

Jeg rejste mig fra sofaen, så på Amelia, og sagde "Er der egentlig, noget galt?" Hun så op fra sin telefon, sukkede så og sagde "Nej, jeg er bare stadig, irriteret over den date." Jeg sendte hende et medlidenheds blik og sagde "Han var jo bare en nar, du skal ikke lytte til ham, der er drenge, som vil elske dig, som du er." Hun fik et drilsk blik i øjnene og sagde "Så det du siger er, at jeg skal finde en fyr, der elsker buttet piger?" Jeg lo højt og rystede på hovedet, af hende. 

Dagen gik, forfærdelig langsomt. Jeg havde ikke kunne få ham ud, af mit hoved. Men da klokken slog 15 og min mobil vibrerede, kom jeg tilbage til the real life. Jeg så på min mobil, den var fra Jake, endnu engang, fik jeg er sug i maven, men det her var ikke det samme. Jeg åbnede langsomt sms'en og læste.

From: Jake.

To: Me.

Hi babe, wanna hang out some time?

Ordet "babe" forvirrede mig, hvad mente han? Var det for sjov, eller seriøst, i det tilfælde, var jeg ikke nogens babe. Men jeg bed det i mig, gik han over min grænse, ville jeg jo sige til, men jeg ville ikke tage sorgerne på forskud. Så jeg skyndte mig at skrive et svar tilbage.

From: Me.

To: Jake.

Hey Jake, sure, you can come over tomorrow? Just text me when you will be here. 

Jeg rejste mig fra min seng, min drømmeverden og varmen. Så mig i spejlet, søvn havde helt klart, gjort mig godt, men jeg var blevet ranglet. Jeg smed den store sweater, og så mig selv, stå i bh og shorts, det gjorde ondt. Mine arme, lignede noget man kunne knække, og mit ansigt, jeg var blevet ældet med flere år, det var forfærdeligt. Noget indeni mig, besluttede sig, jeg skulle ændre det, men en anden del, af mig, sagde nej. 

Efter jeg havde undersøgt, hver en kropsdel, ledte jeg efter noget tøj, der ville give mig fylde. Jeg fandt frem til en stor sort t-shirt, med et fedt print, og nogle lyse jeans, så kunne jeg have mine sorte boots på. Så glattede jeg, mit lange hår, og lagde noget let makeup. Jeg så mig lidt i spejlet, og besluttede til sidst, at det gik. 

Da jeg kom ud i stuen, sad Amelia med en veninde, jeg nikkede mod hende og sendte et svagt smil, så vendte jeg mig igen mod Amelia og sagde "Jeg skal ud med en... Ven. Han henter mig klokken 17, savn mig ikke for meget." Hun fnes og sagde "Uha, er det Jaaaaaaaaake?" Jeg overvejede at sige ja, men tænkte, at ærlighed nok ville holde længere. Så jeg rystede på mit hoved og sagde "Nej, det en anden ven." Hun sendte mig et mistænksom blik og sagde "Du nok rigtig ude og få venner? Men, hvad hedder han så?" Jeg sukkede, hun gav ikke bare sådan op, så jeg så lidt væk og sagde "Harry, typisk englænder navn og sådan." Hun fnes og rystede på hovedet, og jeg gik ud i gangen, og tog sko på.

Jeg vidste ikke rigtig om han kom op, eller om jeg, skulle gå ned, men jeg nåede ikke at tænke længe over det. Tre hårde slag, slog imod døren, og mit hjerte stoppede, Amelia ville ikke slippe denne chance, hun måtte se ham. Og inden jeg nåede at åbne døren, løb Amelia ud og åbnede. 2 sekunders stilhed og jeg hørte et højt hvin, så hørte jeg Harry sige "Emh, er det forkerte lejlighed?" Jeg løb ud til dem og så ham stå i døren, med et forvirret blik. Mit blik gik direkte i gulvet og jeg sagde hårdt "Amelia, ud, nu, tak." Hun fnes bare af mig og sagde "Du sagde ikke, at selveste Harry Styles kom, Cornelia." Jeg rødmede og sagde "Du behøves vel ikke vide alt? Men nu smutter vi, og så burde i lave jeres skolearbejde, børn." Hun lo højlydt og krammede mig farvel. Jeg greb min taske, fulgte efter Harry ud og smækkede døren i. 

Jeg turde ikke sige et ord, på vej ned mod bilen, og der lå et smøret grin om Harrys læber. Da jeg kom ned og han åbnede døren for mig, til bilen, lavede jeg et højt suk, hans blik flakkede hurtigt forbi mig og så gik han over til førersædet. Da han satte sig ind, tændte motoren og gassede op, sagde han "Nå, søde venner du har dig, jeg kan virkelig godt lide dem." Jeg fnes lavt og så ud af forruden, så vendte jeg blikket mod ham og sagde "Ja, den ene kender jeg ikke, men Amelia, hun er nu dejlig." Han nikkede, og fokuserede sit blik på vejen.

Da vi var ved biografen, var Harry gennemført gentlemand, åbnede bildøren, lod mig vælge film og åbnede døre for mig. Jeg elskede følelsen, af at han tænkte på det, eller at han i det mindste bare var venlig af natur. Jeg satte mig i midten af biografen, og han fulgte med, jeg havde valgt en actionfilm, men kunne ikke følge med, mit blik vandrede konstant mod hans hånd, som næsten ramte min. Mit hjerte bankede hurtigere og jeg kunne mærke at hans blik, hvilede på mig. Jeg åndede lettet op, da filmen var slut, rejste mig så og tog min jakke på. Harry smed vores popcorn ud og sagde "God film du valgte, selvom jeg ikke helt kunne følge med." Jeg fnes og sagde "Har det på helt samme måde." 

Da vi åbnede den tunge dør, ud af biografen, ramte en tung mængde presse os, et skræmt hvin, undslap mine læber og Harry sukkede. Og tog så en arm mig, som om det ville beskytte mig, imod pressen, det underlige var, at jeg følte mig sikker. Han tog min hånd, med  den anden og sagde så "Vil i ikke være venlige, og flytte jer." Pressen råbte højt, blitzen ramte mig hårdt og blændede mig. En strøm af spørgsmål væltede ind, hvem er din ny pige? Hvad med Taylor? Har i slået op? Harry svarede ikke på nogle af dem. Vi satte os ind i hans bil, og han drønede afsted. Hans blik var hårdt, og jeg kunne mærke vreden, men han holdte sig tilbage og sagde "De er overalt, lorte presse." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...