One Direction - Memories.

Da Cornelia mister sit livs kærlighed til en bilulykke, vælger hun at starte på ny. Og da hendes gode veninde Amelia er flyttet til London, tager hun chancen for at komme væk og flytter med hende. Hurtigt finder Cornelia sig et arbejde i en lille nips butik inde i Londons centrum. Men da hun en dag bumper ind i den verdenskendte Harry Styles og ved første øjekast kan mærke gnisterne, føles London ikke længere tryg. Langsomt kommer de to personer ind på hinanden, men er Harry den hun troede han var? Og kan hun nogensinde elske igen?

14Likes
7Kommentarer
1744Visninger
AA

7. Haylor.

Jeg vågnede næste morgen, fuldstændig smadret, kroppen måtte lige vænne sig til, at jeg sov igen. Klokken var 8.30, så jeg skyndte mig at hoppe i en sød sommerkjole, jeg ville se fin ud, til min første dag. Kjolen var Matts yndlings, den gik til lige over mine knæ og så havde den et rødt, grønt og pink mønster som gik hele vejen rundt, og så var den ikke for udfordrende. Jeg brugte et sort bælte til at vise min talje, og fandt de sorte ballerinaer frem, jeg skulle have på til. Jeg krøllede let mit hår, så det ikke så unaturligt ud, og lod makeuppen være rimelig naturlig, mine rander var mindre, så jeg ville ikke ødelægge det med makeup. Da jeg så mig i spejlet, kunne jeg mærke at jeg var på randen til gråd, men så bed jeg det i mig, Matt var glad for den kjole, så den burde ikke gøre mig trist. 

Efter at havde tjekke facebook, instagram og andre ting, gik jeg ud i stuen, Amelia var sikkert i skole eller noget, så jeg kunne bevæge mig frit rundt. Jeg startede spotify op og satte min nuværende yndlings sang på, "Iko - Heart of stone." Jeg gik så hen mod vinduet, og så ud over London, mennesker gik, hånd i hånd, sammen med en ven, med børn, eller bare alene. Personligt hørte jeg ikke til, under nogen af de grupper, jeg gik med venner, og var alligevel alene. Jeg tog et æble og gik rundt i lejligheden, imens jeg tog små bider, af det. Solen stod højt på himlen idag, det skulle blive en god dag, jeg kunne mærke det.

Turen til butikken var kort, lidt morgenkølig, men vejret ville helt sikkert blive varmt idag. Jeg havde et svagt smil på mine læber, hvilket jeg ikke længe, havde haft. Menneskerne omkring mig, så venligt på mig, jeg sendte dem et lille smil tilbage, mit humør var helt anderledes idag. Jeg ville have to kaffer med på vejen, i håb om at Jakes mor, ville få et bedre indtryk af mig. Men køen var lang ved Starbucks, og så alligevel måtte jeg nok gøre noget, i den halve time jeg havde. Jeg drak lidt af min kaffe, inden jeg kom til butikken, den var god, og jeg fik en varm følelse indeni, for hver gang jeg drak lidt. Og solen varmede mit ydre, med dens gyldne stråler.

Da jeg endelig stod udenfor den lille butik, ramte et stik af hjemve mig, den mindede mig om en butik, min mor elsker. Jeg havde ikke set det dagen før, da jeg var mere optaget af Jake, men nu ramte det mig hårdt, mit hjerte bankede hurtigere og jeg sukkede højt. Så kunne jeg igennem ruden se Jakes mor træde frem, og jeg tog mig sammen, gik ind og rakte hende kaffen og sagde "Den er til dig, jeg håber vi kan få en god start sammen." Hun sendte mig et stort smil og takkede mig kort. Og så begyndte de små ting, hun skulle lærer mig, som kasseapparatet og hvordan hun foretrak at man håndterede en kunde. Hun gik meget op i at man hjalp kunden, med at finde det rigtige, og at holde den gode tone.

 

....

 

Efter tre timers arbejde, gik jeg ud i baglokalet, for at holde en lille, velfortjent pause. Jakes mor, - Også kaldet, Eve. - var virkelig tilfreds, med mit arbejde og sagde "Hold du din pause og så kan du holde fri, du kan slippe med en kort dag idag." Jeg sendte hende et taknemmeligt smil og tog et nyt æble fra frugtskålen, hun havde på bordet, i baglokalet. Jeg tyggede mig langsomt igennem det, da jeg kunne hører Eve råbe "Cornelia? Kan du ikke lige tage en sidste kunde, jeg er lige ved noget?" Jeg smed æbleskroget ud, og rejste mig. Da jeg kom ud, så jeg mod Eve, som nikkede mod en ung mand, han stod og kiggede på nogle smykker, og jeg gik hen imod ham og sagde "Hej, har du brug for hjælp til noget?" Han vendte sig mod mig og jeg frøs, da hans grønne øjne, skæve smil og krøllede hår ramte mig. Han stoppede også kort, men sagde så "Jeg skal have en halskæde, til en pige." 

Efter jeg længe havde kigget lidt på halskæderne, tog jeg en dyb indånding og sagde "Hvilken stil, er hun mest til?" Han tøvede lidt, men sagde så "Hun er vidst til det romantiske, og mere antikke?" Han sagde det som et spørgsmål, han anede helt klart ikke hvad, han lavede. Jeg nikkede og fandt to halskæder frem, vendte mig så om og sagde "Ermh, de her to kan jeg, personligt godt lide, man kan nemlig gøre dem til noget personligt." Jeg rakte ham de to halskæder, som var til at åbne og have noget i, den ene var hjerteformet og den anden, var mere oval og med et mønster i kanten. Han nikkede og sagde "Det begge flotte, men øh.. Hvordan kan man gøre dem personlige?" Jeg fnes højt, men fik så et blik fra Eve, der igen gik ud i baglokalet. Jeg lavede pokerfjæs og sagde "Du kan åbne dem, sætte et billede ind, eller noget personligt, så kan hun åbne den og tænke på dig." Han så ned på mig, borede hans grønne øjne ind i mine, tiden gik i stå, sådan føltes det ihvertfald.

Han lavede så et hairflip og flyttede sit blik, jeg så ned i gulvet, og kunne mærke mit hjerte bankede hårdt. Han trak vejret dybt ned i maven, og sagde "Hvilken kan DU bedst lide?" Jeg så på halskæderne i hans hånd, tog så fat i den ovale, så mit hånd blidt ramte hans, et elektrisk stød, gik igennem mig og jeg sagde så "Denne, den er faktisk antik, så hvis hun kan lide det, vil hun elske denne." Jeg pegede på det lille mærke bagpå, som fortalte at den var antik. Han nikkede, sendte et skævt smil og mumlede "Du ved helt klart bedst." Jeg fnes lavt, og tog halskæden ud af hans hånd. Så gik jeg om bag den lille kasse, og tastede lidt på kasseapparatet. Jeg kunne mærke at hans blik hvilede på mig, så jeg vendte mit blik mod ham, og sagde "Det bliver 25 pund, tak." Han rakte mig pengene og jeg lagde dem på plads, så rømmede han sig og sagde "Jeg hedder Harry Styles." Han rakte mig sin hånd, og jeg tog rakte min mod hans, og sagde "Jeg ved godt hvem du er. Men jeg hedder Cornelia." Jeg sendte ham det største smil jeg kunne, trods det ikke var noget specielt.

Vi stod og snakkede lidt, bare small talk, men alligevel var øjeblikket.. specielt. Hans skæve smil, fangede mig, mere end det faktisk burde, og hans øjne.. De kunne slet ikke beskrives. Pludselig hørte jeg en høj lyd bag mig og Eve sagde strengt "Cornelia, du har fri, du må godt pakke den gave ind nu." Jeg rødmede og nikkede mod hende, jeg pakkede gaven ind i lyserødt papir, og bandt et sort bånd omkring æsken. Eve var gået igen, hun brød sig vidst ikke om, at jeg snakkede på arbejdet. Jeg lagde æsken i en lille papirspose og rakte den til Harry og sagde "Værsgo, håber du har en fortsat god dag." Harry smilede svagt og vendte sig og gik, da han skulle til at åbne døren sagde han "Havde du ikke fået fri?" Jeg løftede mit blik, forundret og sagde "Jo, nu har jeg." Han vendte sig helt og så på mig, så tog han sig sammen og sagde "Jeg har ikke rigtig noget at lave, resten af dagen, måske du ville med ud og tage en kop kaffe?" Mit hjerte skippede et slag, og jeg sagde så "Jo, lad mig lige hente mine ting."

 

 

Harrys synsvinkel.

 

Vi gik ned af gaden, mod mit yndlings kaffe sted. Jeg så på Cornelia, hun var ligeså flot, som da jeg sidst så på hende, hendes brune øjne strålede, og hendes lange hår gled ned over hendes skulder. Jeg vidste godt at mine tanker ikke var rigtige, jeg var jo sammen med Taylor, men det var vel ikke forbudt, at få nye venner? Jeg så mod kaffebaren og sagde "Det er her, de har den bedste kaffe og te." Hun nikkede og gik hen mod den lille café, jeg åbnede døren for hende, og gik så selv ind. Så gik jeg op mod disken og spurgte hende "Hvad vil du gerne have?" Hun så op på hendes valgmuligheder, tænkte lidt og sagde "Grøn te, det lyder godt." Jeg nikkede og bestilte det samme som hende. Mit blik strejfede hende konstant, for hver gang jeg så på hende, fik jeg et sus i maven, hun var helt klart noget specielt. 

Da vi satte os i hver vores bløde længestol, løftede hun blikket og sagde "Det lyder måske uhøflig, men hvad laver jeg her?" Jeg sendte hende et forundret blik, og sendte så et svagt smil, til hende. Hun fnes lidt og sagde så "Det var vidst et dumt spørgsmål, undskyld." Jeg rystede på hovedet og sagde "Nej da, jeg synes bare, at du var let at snakke med, så ja.. Hvorfor ikke tage en chance, møde en ny ven? Det svært at finde oprigtige venner, her på det sidste." Hun rystede på hovedet og sagde så "Nu lyder jeg nok dum, og selvglad, men har du ikke en kæreste? Og det her kan jo let se forkert ud?" Jeg kunne mærke at farven forlod mig ansigt, da hun havde ret, Taylor var ekstremt jaloux anlagt, hun ville forestille sig det værste. Men noget indeni mig, ville gerne at det blev tolket forkert. Jeg besvarede dog aldrig hendes spørgsmål, jeg drak bare en tår te. 

Vi var heldige, pressen havde ikke opdaget hvor vi var, et par fans, havde dog været forbi. Men det var jo ikke nyt. Samtalen med Cornelia gik også som forventet, let, og gav mig en god fornemmelse i maven, Cornelia var lige min type. Og alligevel kørte det rundt i mit hoved, jeg kun kunne være hendes ven, jeg orkede ikke drama lige nu, men kunne jeg holde mig selv tilbage? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...